Pressemeddelelse -

Skolen og omverdenen | Samfundsansvar rækker længere end til skoleporten

Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar. Skolerne har forpligtet sig på at have eller iværksætte konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Et af disse kernetemaer er ”Skolen og omverdenen”.

Skal skoler tage ansvar for samfundet i bred forstand? Det mener en stor del af den danske befolkning[1]. 30% af befolkningen mener i høj grad, at skoler, uanset om de er offentlige eller private, bør have særlige indsatser og aktiviteter, hvorigennem de bidrager til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer. 35% mener i høj grad, at skoler bør bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer i det lokalområde, de er en del af.

”Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.”

Sådan lyder de frie og private skolers samfundsløfte relateret til temaet: Skolen og omverdenen. Om temaet siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:

Skolernes medborgerskab kan benyttes som et udtryk for det bidrag, vi som skoler yder til samfundet som helhed. Vi kan aktivere værdien samfundsansvar ved at gøre en forskel for omverdenen. Vi kan som skoler være med til at forme samfundet gennem kerneydelsen; undervisningen og dannelsen af eleverne. Vi kan samtidig arbejde med andre tiltag til gavn for omverdenen”.

Bæredygtighed

Skoler kan f.eks. have fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. De kan også have taget aktivt stilling til deres rolle i forhold til FN’s 17 verdensmål. Det har man bl.a. gjort på Sejergaardsskolen, en fri og privat skole i Tølløse:

“Vi blev hurtigt klar over, at Verdensmålene var en sag, vi havde stor lyst til at fordybe os i og gøre en indsats for. Kan man overhovedet sige nej til et projekt, som kommer os alle sammen til gode i sidste ende – ikke mindst de næste generationer? Det mener vi ikke. Vi har besluttet, at vi vil certificeres som bæredygtighedsskole. Det forpligter os på indsatser i forskellige retninger; socialt, økonomisk og miljømæssigt.”

Skoler kan prioritere systematiske indsatser for at fremme bæredygtig udvikling. Det gør omkring 70% af de frie og private skoler[2].

Fokus på dem, der har det svært

Gennem et stærkt lokalt og globalt engagement kan skoler gøre en forskel for grupper i samfundet, der har det svært, eller i forbindelse med kriser, konflikter og naturkatastrofer.

Institut Sankt Joseph, en fri og private skole på Østerbro i København, arbejder målrettet med at bygge bro mellem værdigrundlag og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i et tiltag, hvor eleverne påtager sig ulønnet socialt arbejde:

“Hvis eleverne skal begribe, skal de selv ud at erfare. Derfor arbejder vi målrettet på, at eleverne oplever værdierne udtrykt konkret i deres skolehverdag. Heraf er bl.a. opstået tiltaget med socialpraktik”.

Videndeling og erfaringsudveksling

Skoler, frie som offentlige, kan have glæde af tætte samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner; grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Der kan udveksles viden på tværs.

Om dette siger formand for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr:

”Frie og private skoler har masser af erfaringer, de kan dele med omverdenen, f.eks. om anderledes måder at gribe undervisning og pædagogik an. Men også om så meget andet. Erfaringerne kan med fordel bredes ud til flere.” 

Han tilføjer:

”Vi kan have konkrete aktiviteter, der både er til gavn for os selv som skoler og til gavn for vores omverden. Vi kan i det hele taget spille en aktiv rolle i forhold til uddannelsessektoren eller i forhold til den by eller det lokalområde, vores skoler ligger i ved at udvise åbenhed, udadvendthed, tillid og signalere, at alle er velkomne.”

Skoler kan med fordel samarbejde med virksomheder, erhverv, organisationer, foreninger og den lokale befolkning i dens forskellige grupperinger; unge, ældre etc. 70 % af de frie og private skoler – grundskoler og gymnasier har formaliseret samarbejde med lokale virksomheder, erhverv, organisationer og foreninger.

Initiativtager

Skoler kan bidrage ved at understøtte lokale initiativer og samarbejder. Karsten Suhr siger om den enkelte skoles lyst til at involvere sig:

”Vi har noget at byde ind med. Det gælder også, når det kommer til det kommunale samarbejde. Vi kan vælge at være den udfarende part, der inviterer til samarbejde og tager konkrete initiativer for at forbedre forholdene for alle. Vi ved, at vi ikke nødvendigvis får noget ud at sidde på hænderne, og vente på at andre handler.”

Danmarks Private Skolers 7 samfundsløfter fordrer, at skolerne skal arbejde med tematikker, der gavner samfundet som helhed. Dette lægges der i høj grad op til med samfundsløftet om ”Skolen og omverdenen”.

Læs mere på www.privateskoler.dk/samfundsansvar


[1]Befolkningsanalyse. Radius CPH og Epinion for Danmarks Private Skoler 2021

[2]Medlemsundersøgelse. Spørgeskema. Skolernes samfundsansvarlige indsatser og aktiviteter. Danmarks Private Skoler 2020.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • samfundsansvar

Danmarks Private Skoler er organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Danmark. På vores skoler har godt 70.000 elever deres daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner børn og unge til fremtidens fællesskaber.

Kontakt

Relateret materiale

  • De private skoler giver 7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

  • Skolen som forebyggende instans | Indsatser, der fremmer trivsel

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af temaerne er "Skolen som forebyggende instans”. Det forebyggende handler bl.a. om at sætte et positivt aftryk i bestræbelsen på, at flere børn og voksne skal trives og have god psykisk og fysisk sundhed. Se hvad det indebærer og læs nogle konkrete eksempler fra Helsinge Realskole og Kvikmarkens Privatskole.

  • Skolen til fremtiden | Hvad skal skolen være katalysator for?

    Skoler bør være på forkant med fremtidens arbejdsmarked, f.eks. ved at undervise i bestemte fag eller have fokus på bestemte kompetencer, der i stigende grad efterspørges af arbejdsmarkedet. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af disse løfter handler om at være ”skolen til fremtiden”. Læs mere om det i artiklen og se eksempler fra skolerne.

  • Skolens rummelighed og resultater | Alle skal blive så dygtige som muligt

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler ønsker, at alle elever bliver så dygtige som muligt, uanset hvilket udgangspunkt eleverne har for denne udvikling. Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af disse løfter handler om at ”rummelighed og resultater". Læs mere om det i artiklen og se eksempler fra skolerne.

  • Samfundsansvar | Skolens fokus på rettigheder og konventioner

    Over halvdelen af befolkningen mener i høj grad, at skoler bør have særlige initiativer, udover undervisningen, der sætter fokus på friheds- og menneskerettighederne. Medlemmerne i foreningen Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Det ene omhandler skolens fokus på rettigheder og konventioner. Skolen understøtter og vil fortsat understøtte de grundlæggende rettigheder for alle.

  • Spidskandidat besøger privatskole i Aalborg

    Jes Lunde, der er spidskandidat for Radikale Venstre ved kommunalvalget i Aalborg, har besøgt Klostermarksskolen. Med besøget ønskede Jes Lunde at blive klogere på, hvad en privatskole kan og er, og hvordan samarbejdsfladerne er mellem kommune og frie skoler.

  • Herlufsholm har offentliggjort plan for skolens bæredygtige udvikling

    Som den første ungdomsuddannelsesinstitution i Danmark har Herlufsholm offentliggjort en redegørelse over skolens bæredygtige udvikling. En begivenhed, der blev markeret med første spadestik til skolens solcelleanlæg, der på sigt skal dække skolens energiforbrug.

  • Skolens mangfoldighed | Fokus på socialt udsatte elever

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Skolerne har bl.a. forpligtet sig på at have tiltag inden for temaet: ”Skolens mangfoldighed”. Se hvad det indebærer og læs nogle konkrete eksempler fra Nørre Aaby Realskole og Skt. Knuds Skole.

  • Skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler har givet 7 samfundsløfter. Et af temaerne er "Elevernes videre vej i uddannelsessystemet”. Det handler bl.a. om at motivere eleverne til uddannelse og at oplyse og vejlede dem i at træffe deres valg. Se hvad det ellers indebærer og læs nogle konkrete eksempler fra bl.a. Bagsværd Kostskole og Gymnasium og Randers Realskole.

  • Skoleleder: Vigtigt at understøtte lyst og evne til medmenneskelighed

    ​På Østerbro i København ligger privatskolen Institut Sankt Joseph. Her påtager eleverne sig ulønnet socialt arbejde som en obligatorisk del af deres skolegang. Det kan være arbejde på et plejehjem, i en vuggestue/børnehave, i et suppekøkken eller som handicaphjælper, fodboldtræner, lektiehjælper mv.