Nyhed -

Socialt ansvar: Der skal være plads til alle på skolen

Inspiration: Socialt ansvar er summen af en skoles sociale tiltag i relation til eleverne - aktiviteter, der fremmer sociale mål - og resultaterne af disse. De sociale tiltag kan være rettet mod individet og fællesskabet i skolen, men med det underlæggende formål at handle til gavn for samfundet. Danmarks Private Skoler har talt socialt ansvar med tidligere skoleleder for medlemsskolen Nyborg Friskole, Bent Gangelhof.

Skoleleder Bent Gangelhof har været frontfigur for Nyborg Friskole, siden han startede skolen i 1996. For ham har det altid handlet om at skabe en skole, der tilgodeser elevernes forskellige behov. Det har ifølge ham kun været muligt, da skolen som frie grundskole har haft frihed til at forme sig efter eleverne.

Skole for eleverne

I stedet for at eleverne skal passe til skolen, har det været et mål for Bent Gangelhof at lave en skole, der tilgodeser elevernes behov.

- ”På min skole bliver børnene ofte skrevet op kort efter, at de bliver født. Det betyder, at ingen ved, hvordan det barn vil være, når det skal starte i skole. Vi optager altid efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at hverken adfærd eller faglighed ligger til grund for, om barnet kommer ind, men opskrivningstidspunktet. Til indskrivningssamtalen taler vi kun om, hvad vi prioriterer som skole, og om forældrene kan se sig selv støtte op om det”, udtaler Bent Gangelhof.

Og den tidligere skoleleder uddyber;

- ”Det har derfor altid været vigtigt for mig at sætte et hold af lærere, som er i stand til at identificere børns udfordringer og sætte ind – lærerne skal kunne rumme børnenes forskellige behov. Oplever en lærer eksempelvis, at den samme dreng kravler på væggene i hver time, skal læreren kunne se på, hvorfor drengen gør det, og ikke mindst hvad gør vi for, at han kan trives i timen og på skolen. Måske opdager læreren, at drengen ikke er opmærksomhedsforstyrret, men snarere keder sig i undervisningen pga. sin høje begavelse. For mig er det også at tage socialt ansvar at sikre talentudvikling for de højt begavede, ligesom det er at give specialundervisning til de elever, der oplever faglige udfordringer.” 

Nyborg Friskole er i øvrigt certificeret som profilskole for specialundervisning.

Civil ulydig humanist

For Bent Gangelhof har det været vigtigt, at der var plads til alle på skolen.

Selvom der ikke var lovhjemmel til det på daværende tidspunkt, tøvede Bent Gangelhof ikke med at lave modtagerklasser for asylbørn, da flygtningestrømmen til Danmark var på sit højeste. Hans insisteren på at fuldføre projektet gjorde siden, at der blev givet godkendelse til to asylklasser på Nyborg Friskole. På spørgsmålet om, hvorfor han valgte at gøre det, svarer han;

- ”Jeg gjorde det selvfølgelig først og fremmest af humanitære grunde, men jeg gjorde det også, for at ryste ved den virkelighed, som eleverne på skolen har. De har godt af at se, at der er andre, som ikke har det som dem. Jeg så det som en mulighed for at styrke dannelsesprocessen hos skolens børn og unge. Det gav virkelig meget værdi til skolen. Eleverne fik nogle fede oplevelser og relationer på tværs af kulturer.

At skabe fleksible rammer for at imødekomme forskellige elevers behov har været højt prioriteret i Bent Gangelhofs virke som skoleleder. Det samme har netop ideen om, at man kan tage ved lære af andre kulturer.

Vi kan lære af hinanden

Bent Gangelhof er af den holdning, at man let bliver fanget i de samme mønstre og ensidig tænkning, hvis man ikke er åben for omverdenen omkring en.

- ”Jeg sendt mange udskolingselever til udlandet, f.eks. sydøstasiatiske lande, af den simple grund, at de vokser mere på den ene uge, end de normalt gør på mange måneder. De ser børn, der ser anderledes ud og tænker anderledes - de bliver nødt til at forholde sig til sig selv og den verden, de lever i. Det er rigtig sundt.

At være åben for anderledes måder at gøre tingene, har også været en rettesnor i arbejdet som skoleleder. Bent Gangelhof har selv været glad for rejse rundt i verden og blive inspireret af andre skolekulturer. En af turene gav ham for 21 år siden anledning til at sætte engelsk på skemaet allerede fra 0. klasse. Det var ellers et initiativ, man var tilbageholdende med i Danmark på daværende tidspunkt, da flere eksperter mente, at det kunne forvirre danskindlæringen. Det gav så gode resultater, at flere skoler adopterede systemet siden hen.

Bent Gangelhofs mange besøg i udlandet, og de netværk han her har etableret, er også kommet andre skoleledere til gode. Bent Gangelhof har været primus motor på mange af de studierejser for de private skolers ledelser, der har været afholdt over de seneste år.

Har sat aftryk

Bent Gangelhof er en ildsjæl, der med sit værdisæt og syn på skole har sat sit aftryk på ikke bare på Nyborg Friskole, men på de private skoler i det hele taget.

Torsdag d. 16. august blev der holdt afskedsreception på Nyborg Friskole. Et kapitel er afsluttet. Bent Gangelhof glæder sig til at få god tid til nogle af sine hobbyer: Fiskeri, cykling, løb, rejser og læsning. Desuden slipper han ikke den frie skoleverden helt, da han fungerer som certificeret tilsynsførende.

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • socialt ansvar
  • værdier
  • trivsel
  • skoleledelse
  • privatskoler
  • frie grundskoler
  • danmarks private skoler

Kontakt

Relateret materiale

  • Private Skoler: "Vi vil finde en ny vinkel, for at nå helt derhen hvor vi gerne vil"

    Udskrivningsrapport: Formand for foreningen Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, kommenterer undersøgelse om de frie skolers overholdelse af børnekonventionen ifm. udskrivning af elever. Undersøgelsen beskæftiger sig bl.a. med, om den vejledningsindsats, som skoleforeninger og Undervisningsministeriet har lavet vedr. overholdelse af børnekonventionen, målrettet skolerne, har haft en effekt.

  • ​Inspiration: Udfordrede elever oplever fagligt vendepunkt efter camps

    ”Tidligere kunne jeg gå helt i panik, hvis jeg blev bedt om at læse op i klassen, men ikke længere”. Et forløb på Nordjyllands Akademi – et samarbejde mellem private skoler, giver et faglige løft til elever på 7.- 8. klassetrin med udfordringer i læsning eller matematik.

  • Inspiration: ​I øjenhøjde med politikerne

    For 10. år i træk sætter Skanderborg Realskole fokus på FN's Verdensmål, og det er blevet en tradition at invitere politikere til at tale om emnet og svare på de spørgsmål, som eleverne har. For der er åbnet op for, at eleverne også kan stille spørgsmål om politikernes arbejde og holdninger til andre emner . Det er nemlig også et mål at give eleverne lyst til og mod på demokratisk deltagelse.

  • Inspiration: ​Ildsjæle har skabt en tydelig naturfaglig kultur på skolen. Nu hædres de.

    Naturfag og lærerengagement. Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris er målrettet engagerede og dygtige lærere i fagene fysik/kemi, biologi, geografi og matematik. Ole Grevald og Caroline Matthiasen fra den private Skt. Josefs Skole, Roskilde, har fået prisen for enestående arbejde med at motivere eleverne for naturfag og for innovativt at udvikle skolens science-talenthold.

  • Inspiration: 3.g'ere har fået frie hænder på galleri

    Anvendelsesorienteret undervisning. Galleri Skovhuset ved Søndersø har givet elever fra Marie Kruses Gymnasium frie hænder til at lave en udstilling med egne og andres værker under temaet "Iscenesættelse og identitet".

  • ​Inspiration: Bæredygtighedsuge skudt i gang i Lyngby

    Samfundsansvar. Der må tænkes i anderledes løsninger, for at Jordens ressourcer ikke bliver brugt op. Under titlen ”Fremtidens frø” er bæredygtighedsugen på Lyngby private Skole i fuld gang. Det overordnede mål for ugen er at give eleverne viden om - og samtidig give dem mulighed for at smage, lytte og dufte til - bæredygtig mad og miljøbesparende produktion.

  • ​Nørre Aaby Realskole: Alle skal have råd

    Støtteforeningen for Nørre Aaby Realskole, Frk. Ellas Portemonnæ, er opkaldt efter skolens grundlægger. Næsten alle skolens forældre er medlemmer, og i fællesskab sørger de for, at alle har råd til lejrskoleophold, skolepenge og elektronisk udstyr til brug i undervisningen. Sekretariatet for Danmarks Private Skole har talt med skoleleder Carsten Krag om støtteforeningens vigtighed og succes.

  • ”Omvendt jul”: Glæden ved at give

    I år er lysten til at hjælpe i julen særlig stor. Det oplever flere organisationer, som kan melde om rekordindsamlinger til julehjælp. Hos Frelsens Hær i Roskilde har de i denne uge modtaget en kæmpe julegavedonation fra Roskilde private Realskole.

  • ”At blive anbragt på kostskolen er helt klart det bedste valg, jeg har truffet!”

    Flere kostskoler er tilbud for anviste børn og unge, der har det svært. Skoleformen er udfordret, selvom den skaber mønsterbrydere. På baggrund af interview med forstanderen fra Ringe Kostskole, elevudtalelser og rapporter om emnet, går denne artikel ind og ser på, hvad der vanskeliggør forholdene for kostskolerne, og hvorfor skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der.

  • Privatskole: Nyt tiltag skal hjælpe elever med funktionsnedsættelser

    Flere børn og unge bliver diagnosticeret med ordblindhed, autisme og/eller ADHD. En privatskole på Bornholm vil vinke farvel til fordomme om funktionsnedsættelser. De har derfor udviklet konceptet ”elev til elev”. Elever hjælper ligesindede til at mestre et skoleliv med ordblindhed, autisme og/eller ADHD.
    I Danmark er ordblindhed den hyppigst forekommende indlæringsvanskelighed hos børn. Ifølge

  • UNIKT SAMARBEJDE OM ORDBLINDE ELEVER

    Kun 69 % af de danske ordblinde elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Det vil man lave om på i Randers, hvor en af byens skoler, Randers Realskole, er initiativtager til et nyt stort projekt. Skolen, alle byens ungdomsuddannelser og UU-Randers tilbyder en unik overlevering, når eleverne til foråret har valgt deres uddannelse efter grundskolen. Målet er brede det til hele kommunen.

  • ​Giersings Realskole for fuld sang og musik

    Det er Spil Dansk Ugen. Giersings Realskole i Odense markerer denne landsdækkende begivenhed bl.a. ved at forlænge den daglige morgensang og sikre, at alle morgensangene lever op til Spil Dansks krav om at være danskproducerede. Skolen samarbejder desuden med andre frie og private skoler i Odense for at hylde dansk musik i netop denne uge.