Pressemeddelelse -

Danske bestyrelser går glip af værdifuld viden

Kun 55 % af selskaberne er komfortable med måden hvorpå deres væsentligste risici håndteres i virksomheden. Det viser undersøgelsen ”2012 State of the Internal Audit Profession study” foretaget af revisions- og konsulenthuset PwCDette til trods for, at et overvældende flertal (80 %) af deltagerne i undersøgelsen mener, at mængden og kompleksiteten af deres risici er stigende. Dette gælder også danske virksomheder, som på visse områder sakker bagud i forhold til udlandet i udviklingen af en værdiskabende intern revisionsfunktion. Dermed går bestyrelsen glip af værdifuld viden, vurderer ekspert i intern revision fra PwC, Johan Bogentoft.

Mere ledelsesinformation om risici

På trods af at 74 % af de 1.530 revisionschefer og interessenter, som har deltaget i undersøgelsen fra PwC, har formelle risikostyringsprocesser i virksomheden, er flertallet utrygge ved måden hvorpå, virksomhedens risici håndteres.

Denne utryghed kan blandt andet imødekommes med en stærkere og mere relevant intern revisionsfunktion. Den interne revisions uafhængighed af organisationen gør nemlig, at den objektivt kan forholde sig til det samlede risikobillede og give værdifuld viden til bestyrelsen og øvrige interessenter.

”Vores undersøgelse viser, at flere interessenter – herunder formændene for bestyrelser og revisionskomiteer – ser en stor værdi af en mere proaktiv intern revisionsfunktion. De interne revisorer bør ikke blot formidle nøgtern viden, de bør omsætte denne viden til risikoprofiler og løsningsforslag, som selskabets øverste ledelse kan anvende til at navigere i hverdagen,” uddyber Johan Bogentoft.
 

Danmark kan lære af de internationale erfaringer

Det er specielt på områder som etik samt person- og datasikkerhed, hvor de interne revisorers rådgivning er efterspurgt. Henholdsvis 97 % og 96 % af de interne revisorers interessenter mener, at disse områder er vigtige fokusområder for den interne revisionsfunktion.

Sekundært mener interessenterne, at intern revision generelt har for lidt opmærksomhed på risici vedrørende konkurrence og manglende kompetencer i medarbejderstaben.

Danmark kan blive inspireret af resultaterne fra undersøgelsen, vurderer Johan Bogentoft.
”Mange danske interne revisionsafdelinger fokuserer primært på tal og data vedrørende risici relateret til den finansielle rapportering. Fokusering på ikke finansielle risici, som ligeledes har væsentlig indvirkning på bundlinjen er internationalt set et område, der tilføres flere ressourcer. Det er et oplagt potentiale, som bør udnyttes,” udtaler Johan Bogentoft.

De hyppigste udfordringer for en sådan udvikling af den interne revision er, ifølge PwC’s undersøgelse, organisatorisk og kulturel forskellighed tæt forfulgt af mangel på ressourcer og ekspertise i intern revision.
 

Kontakt
Johan Bogentoft, Director
Direkte: +45 3945 3105
Mobil: +45 2927 6296
E-mail: joa@pwc.dk
 

PwCs "2012 State of the Internal Audit Profession study" kan læses og downloades her
 

Metode

Undersøgelsen af den interne revisions profession (2012 State of the Internal Audit Profession survey) blev gennemført i 4. kvartal 2011 og 1. kvartal 2012 og omfatter 1.530 respondenter i 16 forskellige brancher fra 64 lande.  Heraf deltog 9 danske virksomheder.

I dette års undersøgelse har PwC ikke alene indhentet svar fra den interne revision men tillige fra bestyrelsesmedlemmer, revisionskomitemedlemmer, adm. Direktører, økonomidirektører og mere end 660 interessenter, som ikke har en position i interne revision. Desuden deltog næsten 100 væsentlige interessenter og revisionschefer i interviews, hvilket har gjort det muligt for PwC at opnå et omfattende indblik i interessenternes syn på intern revision som profession.


Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • pwc
  • bestyrelser
  • undersøgelse
  • konsulenthuset
  • risici
  • ledelseinfomation

Om PwC

PwC tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning med henblik på at skabe tillid hos offentligheden og øge værdien for vores kunder. Mere end 169.000 medarbejdere i 158 lande inden for vores netværk arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. "PwC" betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

Relateret materiale

  • Kina har opgivet vækst i Vesten

    Kina har i mange år været vestens ”produktionshal”. Men det samlede billede af Kina har i de senere år ændret sig dramatisk. Kina er i stigende grad blevet en af de vigtigste faktorer for at opnå vækst i Danmark. En ny undersøgelse fra revisions- og konsulenthuset PwC viser dog, at størstedelen af de kinesiske topledere helt har opgivet troen på de vestlige lande som vækstmarkeder.

  • Beskeden lønfremgang hos C20-direktionerne

    De danske direktionsaflønninger blandt C20-selskaberne har taget et forsigtigt skridt opad i 2011. Den gennemsnitlige løn for et C20-direktionsmedlem var i 2011 på 9,5 mio. kr. årligt, hvilket er en stigning på 4 % i forhold til 2010.

  • Talentmangel er en vækstdræber

    Den manglende evne til at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere er en af de største trusler mod den spirende vækst. Det viser revisions- og konsulentshuset PwC’s undersøgelse, Global CEO Survey, som bygger på svar fra knap 1.300 internationale topchefer. Én ud af fire topledere fortæller, at manglen på kvalificerede medarbejdere har afholdt dem fra at iværksætte markedsmuligheder.

  • Ny CFO i PwC pr. 1. juni 2012

    Tina Moltke-Leth tiltræder 1. juni 2012 som ny CFO og partner i PwC. Tina har tidligere arbejdet i PwC som statsautoriseret revisor og været en del af vores virksomhed i 11 år.

  • Vækstfokus må indfinde sig på regeringskontorerne

    Finanskrisens udfordringer er for længst cementeret på de private topchefers dagsorden. Men hvilken rolle spiller den offentlige sektor i vejen ud af krisen? En ny rapport fra revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC peger på tre områder, som bør stå øverst på enhver offentlig leders dagsorden:t.

  • Bekymring blandt bankfolk er på sit højeste

    Den europæiske gældskrise og det generelle økonomiske verdenskort giver søvnløse nætter i banksektoren. Aldrig har branchen været mere urolig for fremtiden end netop nu. Det viser undersøgelsen ”Banking Banana Skins 2012”, som Centre for the Study of Financial Innovation (CSFI) har lavet i samarbejde med revisions- og rådgivningshuset PwC. De danske banker er ved at gardere sig mod ustabiliteten.

  • Positiv udvikling i et konkurrencepræget marked

    08.02.2012 - For to uger siden præsenterede PwC for 15. gang sin globale CEO-undersøgelse, der indeholder svar fra flere end 1.258 topledere. En af rapportens hovedkonklusioner er ikke overraskende, at den økonomiske usikkerhed lægger en dæmper på de globale toplederes udsigter for 2012. Samtidig ser den enkelte CEO optimistisk på evnen til at skabe omsætningsvækst i egen virksomhed.

  • Krisen har efterladt ejendomsmarkedet i et tomrum

    Den økonomiske krise har efterladt ejendomsmarkedet i et tomrum, hvor nye vækstinvesteringer nedprioriteres til fordel for de mere konservative. Det konkluderer PwC og Urban Land Institute i rapporten Emerging Trends in Real Estate® Europe 2012. Ifølge undersøgelsen vil lovgivernes reaktion på krisen og den generelle økonomiske udvikling afgøre, om ejendomsmarkedet vil opleve lysere tider i 2012.