Gå til indhold
Jobcenter Rebild vært for "Himmerland i Vækst"

Pressemeddelelse -

Jobcenter Rebild vært for "Himmerland i Vækst"

Den nuværende rekrutteringssituation i Himmerland blev grundigt drøftet, da Jobcenter Rebild den 29. november 2017 havde indbudt erhvervslivet til debat om, hvordan man bedst imødekommer den øgede efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft - nu og i fremtiden - i Business Park Nord, Østre Alle 6 i Støvring.

Deltagerne var lokale virksomhedsejere, afdelingsledere, HR-medarbejdere samt drifts- og produktionsledere.

Information og inspiration

Jobcenteret informerede også om beskæftigelsesfremmende ordninger og samarbejdsmuligheder i relation til rekruttering. Og der var inspirationsoplæg fra flere af de deltagende virksomheder - blandt andet med eksempler på succesfuldt samarbejde omkring integrationsforløb og erhvervsgrunduddannelsen. Blandt oplægsholderne var Induflex A/S, Liftup A/S og Ambercon A/S.

Ifølge flere af de adspurgte deltagere havde både oplæg og debat været meget inspirerende. Derudover var selve mødet med erhvervslivets parter - ifølge Susanne Nielsen, Arbejdsmarkedschef i Rebild Kommune, en god ting i sig selv.

- Det er altid godt for processen, når kommune og erhvervsliv mødes, ser hinanden i øjnene og lærer hinanden bedre at kende. Samarbejdet om at skaffe den rigtige arbejdskraft nu og i fremtiden lettes betragteligt, når man kender hinanden og får dialogen.

Emner

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

Relateret materiale

  • Dansk Industri måler hvert år hvor gode kommunerne er til at servicere erhvervslivet. Foto: www.colourbox.com

    Erhvervslivet elsker de små kommuner

    ​Dansk Industris (DI) årlige måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner viser, at der er ret store forskelle på hvor tilfredse virksomhederne er med den service de får fra de enkelte kommuner. Men nok så interessant viser den også, at de små kommuner ligger rigtig godt placeret i analysen.