Gå til indhold
En Dacia, der bare ikke vil dø

Pressemeddelelse -

En Dacia, der bare ikke vil dø

Knap 44.000 liter diesel er der hældt i den sandfarvede Dacia Logan MVC, der siden 2014 har kørt hos Flextrafik i Sønderjylland. Og det er ikke fordi tanken har været utæt. Bilen har kørt over 1. mio. kilometer - eller hvad der svarer til 25 gange rundt om jorden - og kører stadig

Der er mange, der elsker at hade Dacia. Blandt dem, er der vist ikke mange, der faktisk har en Dacia. Den er så enkel, at den meget sjældent går i stykker, og er så billig i indkøb, at eneste alternativ til en ny Dacia ofte er en brugt anden bil.

70 Dacia i flåden

En af dem, der elsker Dacia og har noget at have kærligheden i, er Helle Linnerup. Hun og manden ejer Vinderup Taxi og TEA STRUER APS, der har ikke færre end 70 Dacia Logan MCV. Biler, der siden 2014-2015-2016 har kørt som Flextrafik vogne i Midt- og Sydjylland samt på Fyn.

Virksomheden holder til i et industrikvarter i Struer. Udenfor holder indtil flere Dacia Logan MCV – en af dem har kørt specielt langt.

”Alle de Dacia vi har i flåden, har kørt mellem 800 - 900.000 kilometer, men den derude foran, har rundet en million kilometer”, siger indehaver Helle Linnerup og viser vej til ”millionæren”

”Prøv lige og kig ind i den”, siger hun og åbner døren. ”Se lige de sæder. Ikke en syning er gået og den er virkelig pæn indenfor. Og, hvis du ser på den udenfor, er der heller ikke antydningen af rust, det er virkelig imponerende”.

En uopslidelig motor

Med over en million kørte kilometer kunne man jo tro, at der var brugt mange penge på at vedligeholde bilen. Men heller ikke her er der noget at komme efter.

”Som du kan se på mærkatet her i forruden, er den synet i februar 2023. Den nyeste del af bilen er koblingen. Den blev skiftet første gang, da bilen havde kørt 936.000 kilometer, så den er så god som ny”, siger Helle Linnerup, der suppleres af hendes partner i både arbejde og privatliv – Ehlers Schytt. Han er uddannet mekaniker og er ham, der har styr på bilernes løbende vedligeholdelse.

”Først og fremmest har den jo Renaults fantastiske 1.5 liters dieselmotor, som er kendt som nærmest uopslidelig. Bilens svageste led er noget så simpelt som lyskontakten, der typisk er skiftet hver 100.000 km. Men ellers er det kun almindelige sliddele vi har skiftet. Og her er det vigtigt at understrege, at vi altid har brugt de originale dele fra Dacia. Det er det eneste, der fungerer. Altså sådan noget som kvaliteten af vandpumpe og tandrem, er lysår foran som original i forhold til de uoriginale dele. Men generelt er Dacia jo bare en no nonsens bil”, siger Ehlers Schytt tørt konstaterende.

Dacia i Danmark har fået ny bil

Selvom den sandfarvede Dacia kører upåklageligt, stadig holder 23 km/l i gennemsnit, netop er synet og chaufføren er træt af at skulle skifte bil, er det trods alt snart tid til at skifte bilen. På spørgsmålet om, hvad der sker med den fuldt funktionsdygtige bil, når den skal skrottes, kommer svaret med det samme fra Ehlert.

”Den havde vi tænkt at Dacia skulle have”

Og således gik det til, at marketingafdelingen hos Dacia Danmark nu er indehaver af den Dacia i Danmark, der (måske) har kørt længst.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark