Gå til indhold
Dacia er hovedsponsor for K9 Biathlon

Pressemeddelelse -

Dacia er hovedsponsor for K9 Biathlon

Dacia i Danmark er hovedsponsor for K9 Biathlon for alle og ser samarbejdet som ”a match made in heaven”.

Når det første K9 Biathlon for alle løb skydes i gang den 3. juni på Lilleskov Slot ved Thyregod, er det med Dacia som hovedsponsor for hele serien, der derfor er omdøbt til Dacia Cup 2023. Serien kommer desuden forbi Vilhelmsborg ved Aarhus den 26. august og slutter af i Ringsted den 14. oktober.

For de uindviede, der ikke aner, hvad K9 Biathlon er, er det groft fortalt et forhindringsløb med hund – med fokus på oplevelser og samvær. Med forskellige distancer og med alle tænkelige hunderacer. Et event, der potentielt appellerer til ejerne af de 800.000 hunde, der faktisk findes i Danmark.

Begivenhed for alle

Allerede nu er der over 600 tilmeldte til løbet den 3. juni, og med 108 forskellige hunderacer og ”medløbere”, der spænder fra 3-79 år, er det vist det, der uden at overdrives, kan kaldes en folkelig begivenhed med plads til forskellighed og fokus på hygge, aktivitet og samvær.

”Hos Dacia synes vi simpelthen, det er en fantastisk event. Det passer perfekt til vores mærke. Vores biler er no nonsens biler, skabt til at blive brugt. Og da vi har både Danmarks billigste 4X4 og Danmarks billigste 7- personers bil, er det oplagt at bruge samarbejdet til at vise vores biler frem for de aktive familier”, siger Søren Hyltoft – Head of Communications & Marketing i Dacia Danmark og fortsætter.

”På samme måder som vores biler er skabt for at blive brugt uden for mange dikkedarer, er det samme koncept ved K9 Biatlon, hvor det ikke er pengepungen, der sætter grænserne for udfoldelserne. Det passer enormt godt til vores mærke at sponsere et event, eller sport om du vi, hvor man kan deltage, hvis blot man har en hund og et par løbesko. Mere simpelt bliver det ikke. Og netop det faktum, at det er en sport, der er nem at komme i gang med, har gjort den meget populær de sidste år – helt på samme måde som Dacia, der er blevet private bilkøbers fortrukne bil i mange Europæiske lande de seneste år med blandingen af enkel og pålidelig teknik – en ægte ”værdi for pengene bil”.

Fejrer 10-års fødselsdag

Som hovedsponsor møder Dacia ikke alene op med hele modelprogrammet. Sammen med Autoriseret Dacia forhandler Ejner Hessel, som vil være til stede ved alle events, er der naturligvis sørget for virkelig gode aktiviteter ved de forskellige arrangementer.

”Dacia og Ejner Hessel får sammen en stor stand med biler, biltelt, tilbehør i form af bure og Dacia merchandise. Men der er meget mere at komme efter. Dacia fejrer nemlig i år 10 år i Danmark, og i den anledning inviterer vi til fødselsdagsfest på standen mellem kl. 10 og kl. 14. Her er der gratis slush ice og snacks og man kan man spinne Dacias fødselsdagslykkehjul og vinde en masse fede præmier”, siger Søren Hyltoft.

Blandt andet kan man spinne sig til små Dacia håndklæder, Dacia hundeposeholder og gratis bilvask i form af en værdikupon, som kan indløses på alle Shell tankstationer. Og som rosinen i pølseenden vil alle der skriver sig op til at modtage nyhedsbrev fra Dacia & Ejner Hessel være med i en konkurrence om en Dacia Duster 4x4 i en måned efter eget valg. Derudover får alle løbere en goodiebag - pakket i en Dacia mulepose.

”Vi glæder os enormt til eventet – og allerede den 18.-21. maj kan man møde Dacia på EDS European Dog Show i Herning”, siger Søren Hyltoft

Hos Ejner Hessel er der også spænding at spore forud for det første event.

”Det er et enormt interessant samarbejde at være en del af. Matchet mellem Dacia og K9 Biathlon for alle er spot on, og vi glæder os meget til at komme ud og hilse på en masse glade løbere, deres hunde og familier og give dem en god oplevelse, samt ikke mindst vise modelprogrammet fra Dacia frem”, siger salgschef fra Ejner Hessel Henrik Mellgaard og fortsætter

” Det er en kanon måde for os at komme ud af vores showrooms og møde vores potentielle kunder på”, siger han.

Related links

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Det kører for Dacia

    Det kører for Dacia

    Første kvartal 2023 har været forrygende for Dacia. I alt blev der solgt 171.789 nye Dacia i årets første tre måneder. Det er en stigning på 34,3 % i forhold til samme periode sidste år.
    Siden Dacia blev introduceret på det europæiske marked tilbage i 2004, er det kun gået en vej– og det er op. Resultatet for første kvartal 2023 cementerer succesen og sætter turbo på den fortsatte vækst.
    Me

  • En Dacia, der bare ikke vil dø

    En Dacia, der bare ikke vil dø


    Knap 44.000 liter diesel er der hældt i den sandfarvede Dacia Logan MVC, der siden 2014 har kørt hos Flextrafik i Sønderjylland. Og det er ikke fordi tanken har været utæt. Bilen har kørt over 1. mio. kilometer - eller hvad der svarer til 25 gange rundt om jorden - og kører stadig
    Der er mange, der elsker at hade Dacia. Blandt dem, er der vist ikke mange, der faktisk har en Dacia. Den er så

  • Dacia Jogger hastigt derudaf

    Dacia Jogger hastigt derudaf


    Dacia Jogger er en markant succes. På fabrikken i Mioveni i Rumænien har man netop sendt Jogger nummer 100.000 af samlebåndet.
    Da Dacia Jogger blev introduceret på München Motorshow tilbage i efteråret 2021, var der kæmpe interesse. Og nu her knap 18 måneder senere er det dokumenteret, at det ikke blev ved interessen.
    Med 100.000 producerede eksemplarer på fabrikken i Rumænien har Jogger

  • Dacia opnår bedste resultat nogensinde

    Dacia opnår bedste resultat nogensinde

    Med 573.800 solgte biler i 2022 kan man hos Dacia se tilbage på det hidtil bedste år nogensinde. Med en vækst på 6.8 % er mærket et af de eneste, der i 2022 gik frem.
    På mange måder var 2022 et rædselsfuldt år i bilbranchen. Men, ikke hvis man hedder Dacia. 2022 blev året, hvor mærket kunne notere sig en fremgang på 6,8 % og nå milepælen med i alt otte millioner solgte biler siden starten i 199

  • Frække farver og attraktiv privatleasing

    Frække farver og attraktiv privatleasing


    Renault og Dacia fejrer traditionen tro det nye år med nytårskur. Det sker hos landets 59 autoriserede Renault og Dacia forhandlere i weekenden den 7.-8. januar fra kl. 11.-16. På plakaten i år er attraktive privatleasingtilbud, og ikke mindst lanceringen af det helt nye Dacia.
    Indrømmet – der har været nytårsaftner, hvor man havde større optimisme til, hvad det kommende år måtte bringe, e

  • Dacia øger salget med næsten 25 %

    Dacia øger salget med næsten 25 %

    Historien om Dacia, er historien om et bilmærke i konstant vækst. Siden Dacia blev indlemmet i Renault koncernen i 1999, er mærket gået fra at være en lille spiller til en af Europas største, når det gælder salg til private kunder.
    Med et salg på i alt 345.432 biler de første seks måneder af 2023, oplevede Dacia en vækst på ikke mindre end 24,2 % i forhold til samme periode sidste år.
    Med