Pressemeddelelse -
Stærk ny model fra Dacia
Dacia Striker, der lanceres til efteråret, er en overraskende fed tilføjelse til et i forvejen meget stærkt modelprogram hos Dacia. Med rummeligheden fra en stationcar og frihøjden fra en SUV er Dacia på jagt efter nye kunder.
Det er efterhånden en gammelkendt sandhed, men Dacia Sandero er den bedst sælgende bil i Europa for andet år i træk. Dacia Duster er den næstbedst sælgende SUV og Dacia Bigster er den bedst sælgende C- SUV. Alt sammen en succeshistorie, der har gjort, at Dacia siden 2004 har passeret 10 mio. solgte biler.
Loyale kunder
Hemmeligheden bag succesen er blandt andet loyalitet. Dacia kunder er ekstremt loyale. Faktisk er kundeloyaliteten en af de højeste i Europa. Mere end 70 % af alle Dacia ejere vælger Dacia igen, når de skifter bil. Samtidig er Dacia i stand til at tiltrække mange nye kunder med et moderne model line up - senest med Dacia Bigster og nu altså også med Dacia Striker.
Tilføjelse til C- segmentet
For nu skal der endnu mere fart på. Dacia Striker er bygget på samme platform som Dacia Bigster og deler motorer – blandt andet den helt nye 155 hk hybridmotor, der i øvrigt også ligger i den nye Clio.
Men udover platform og motorer, er der ikke meget, der genfindes i Striker. Hvor Bigster er en stor firkantet SUV er Striker en slank dynamisk model med lav luftmodstand. De eksakte tal siger, at bilen er 4,62 meter lang, 1,53 meter høj og 1,81 meter bred. Det er en rummelig bil med plads til fem og op til 604 liter bagage og som noget ret specielt - op til 201 mm frihøjde
Endnu er der ikke mange informationer ude om Striker, der skal produceres på Renault fabrikken i Bursa i Tyrkiet. Men udover et udvendigt design, der er helt nyt og ikke genfindes på andre Dacia modeller, så er der indenfor også nyt design med blandt andet Dacia Visio Cockpit.
Uvist med prisen
Om og hvornår modellen kommer til Danmark er endnu uvist, ligesom prisen herhjemme ikke er i nærheden af at være klar. Men i Europa skal Striker, der komplementerer Bigster i C-segmentet, koste det samme – nemlig 25.000 Euro.
Udover Striker, der var dagens helt stor afsløring på Dacias årlige strategidag, er strategien mere og mere elektrisk. Ikke alene kommer der en 100 % eldrevet Dacia i A-segmentet. Den bygger på samme elektriske platform som den kommende Renault Twingo. En bil, der er udviklet på blot 16 måneder og som allerede er kommunikeret til at skulle koste fra 18.000 euro.
De allerede eksisterende modeller får i stigende grad adgang til hybrid drivliner - mere end 65 % af alle Dacia vil have en eller anden for elektrificeret drivlinje, når man kigger lidt frem mod 2030
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com