Gå til indhold
Femern-projektets økonomi er ikke robust

Pressemeddelelse -

Femern-projektets økonomi er ikke robust

Staten står til et tab på mindst 3 og mere sandsynligt op mod 32 milliarder kroner på Femern-tunnelen. Det viser nye analyser fra KRAKA Advisory, der fastslår at økonomien i Danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt ikke længere er robust, men vil påvirke statsfinanserne voldsomt. Scandlines frygter ukontrolleret, skattefinansieret konkurrence, når tunnelens økonomi bryder sammen.

EU Kommissionen under kommissær Margrethe Vestager har, på trods af Femern A/S’ og den danske stats påstande om det modsatte, slået fast, at Femern-forbindelsen er en statsstøttet konkurrent til private færgeruter – herunder Scandlines.

Konkurrence er godt, naturligvis under forudsætning af, at konkurrencen er transparent og fair, og at den finder sted under faste rammer, som ikke muliggør misbrug. EU Kommissionens afgørelse udstikker klare rammer for statsstøttens omfang, både økonomisk og tidsmæssigt, hvilket Scandlines hilser velkomment.

”Afgørelsen blev af politikere bag Femern-tunnelen modtaget med det sædvanlige svar; at projektet fortsat er ’robust’. Ikke desto mindre valgte den danske stat kort efter at indklage Kommissionens afgørelsen om statsstøtte for EU Domstolen, og man må tro, at selv de stædigste Femern-fortalere er begyndt at vakle i troen på robustheden,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.

Femern-projektet er baseret på forældede trafikmodeller og -forventninger, og det bygger på mangelfulde analyser af konkurrent- og kundeadfærd. Undervejs i et mangeårigt forløb er projektet blevet ramt af forsinkelser, budgetskred, problemer med godkendelser i Tyskland, EU-domme, ændrede trafikforhold og nedsættelser af taksten på Storebælt og senest en række oversete, fredede stenrev i det planlagte byggefelt.

”Vi bad KRAKA Advisory undersøge validiteten i påstanden om økonomisk ’robusthed’ set fra statskassens side. Perspektiverne for skatteborgerne, som kommer til at betale regningen, når Femern-tunnelen med al sandsynlighed rammer gældsfælden, er dystre. Og for Scandlines – og andre konkurrenter i trafikkorridoren – er perspektiverne ved konkurrence fra en i sidste ende skattefinansieret underskuds-tunnel både skræmmende og unfair,” siger Søren Poulsgaard Jensen, og fortsætter:

”Som KRAKA Advisory’s analyse viser, hænger økonomien ikke sammen i Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Enhver udfordring og kritik af projektet er hidtil blevet fejet til side med postulatet om, at det er ’robust’, og veldokumenteret. Mens vi hverken kan få garanti for rimelige adgangsforhold for vores kunder eller ordentlige sikkerhedsforhold på vores sejlruter, så får politikerne bag Femern-projektet – på trods af de økonomiske realiteter – at vide, at projektet er ’robust’, selv om alle væsentlige forhold har ændret sig. Ansvarlige politikere bør gribe ind og kræve en ordentlig og opdateret analyse af projektet og tale klart om de økonomiske konsekvenser af de valg, de træffer,” slutter Søren Poulsgaard Jensen.

Bilag: Pressemeddelelse, summary og samlet rapport fra KRAKA Advisory

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. 

Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Med over 41.500 afgange på 8 færger transporterede Scandlines i 2019 i alt 7,2 millioner passagerer, 1,7 millioner personbiler og ca. 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

  • M/F Prins Richard Rødby
    M/F Prins Richard Rødby
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5360 x 3570, 13 MB
    Download
  • Luftbild Puttgarden
    Luftbild Puttgarden
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1772 x 1178, 700 KB
    Download
  • M/F Prins Richard Puttgarden
    M/F Prins Richard Puttgarden
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4450 x 2964, 7,49 MB
    Download
  • M/F Prins Richard Puttgarden
    M/F Prins Richard Puttgarden
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5337 x 3555, 11,3 MB
    Download
  • Økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse – en analyse af Femern-projektets nye forudsætninger
    Økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse – en analyse af Femern-projektets nye forudsætninger
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Femern-projektets økonomi er ikke robust
    Femern-projektets økonomi er ikke robust
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Sammenfatning – analyse af økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse
    Sammenfatning – analyse af økonomiske konsekvenser af en fast Femern-forbindelse
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale