Pressemeddelelse -
Klar til ferien? Scandlines står klar til at sejle dig sydpå med millioner af andre rejselystne!
Sommerferien står for døren – og det samme gør Scandlines’ absolutte højsæson. Når skolernes ferier begynder, starter også den store sommerrejse mod syd, og Scandlines forventer at byde næsten 3 millioner passagerer velkommen ombord i løbet af juni, juli og august. Det er næsten halvdelen af det samlede antal passagerer på et år.
Sidste sommer rejste over 2,7 millioner ferieglade gæster med Scandlines, og i år tegner det til at blive mindst lige så travl. Allerede i forsommeren har mange sikret sig billetter til de populære ruter mellem Danmark og Tyskland – og det er med god grund!
“Vi glæder os til igen at være afgangssted for tusindvis af ferier. Sommeren bliver travl – og fyldt med glade rejsende. Vi anbefaler, at man booker i god tid, især hvis man vil rejse i weekenderne,” siger Lars Kyrø, SVP Head of B-t-C Passengers hos Scandlines.
Tip: Rejs smart – spar penge
Med Scandlines’ dynamiske billetsystem kan du få de bedste priser ved at være ude i god tid eller vælge de mindre travle afgange. Det er både billigere for dig og bedre for udnyttelsen af færgernes kapacitet.
“Vi vil gerne give alle en god start på ferien – og en behagelig rejse hjem. Derfor opfordrer vi til fleksibilitet og planlægning. Jo tidligere du booker, jo større er chancen for en lav pris på den ønskede afgang,” forklarer Lars Kyrø.
Starten på ferien – uden stress
Scandlines forventer, at over 100.000 passagerer rejser mellem Danmark og Tyskland alene den sidste weekend i juni, og de mest travle weekender ventes at blive de to sidste i juli, hvor mange både starter og slutter ferien. Her regner rederiet med at sejle op mod 150.000 passagerer på bare tre dage.
Så book nu, hvis du vil med en af de attraktive afgange!
Og husk – start ferien uden stress: Kør hjemmefra i god tid; rejser du ud af København, kan der opstå kø ned ad Køge Bugt-motorvejen.
Ombord på Scandlines-hybridfærgen venter:
• Nye tidssvarende, selvbetjente mad- og caféområder med frisklavet kvalitetskaffe, Hansens Is og fantastisk udsigt
• Nye børneområder, hvor hele familien kan lære mere om Femern Bælt og de havdyr, der lever her
Vi har desuden digitaliseret hele kundeoplevelsen med en opdateret mobilapp, der gør det lettere at planlægge og ændre rejsen samt indført nummerpladegenkendelsei havnene i Rødby og Puttgarden.
Hjemturen er mere fleksibel
Mens mange foretrækker at starte ferien tidligt, viser erfaringen, at danskerne er langt mere fleksible på hjemturen. Mange vælger at rejse uden for myldretiden – og det giver en ekstra afslappet afslutning på ferien.
“Vores mål er at give alle den bedste pause på rejse – både ud og hjem. Derfor arbejder vi hele tiden på at fordele trafikken bedre og sikre en effektiv og behagelig oplevelse for alle ombord,” afslutter Lars Kyrø.
Fakta
Så mange tager Scandlines-færgen sydpå i sommerferien
- I sommeren 2024 (juni, juli og august) sejlede over 2,7 millioner passagerer med Scandlines mellem Danmark og Tyskland (Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock)
- Alene i juli 2024 var passagertallet 1,2 millioner (Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock)
Skolernes sommerferie i Danmark
- I år starter skolernes sommerferie lørdag den 28. juni
- I år slutter skolernes sommerferie søndag den 10. august
Scandlines forventer, at alle weekenderne i skolesommerferien bliver meget travle.
Den tyske sommerferie i udvalgte delstater
Hvis man vil undgå trængsel gennem Tyskland på hjemturen til Danmark, kan det være en god ide at planlægge sin hjemtur uden om de store tyske feriedage eller forsøge at undgå myldretiden. Her er skolesommerferien for nogle af de vigtigste tyske delstater:
- Schleswig-Holstein: 27. juli-6. september
- Mecklenburg-Vorpormmern: 27. juli-6. september
- Niedersachsen: 3. juli-13. august
- Brandenburg: 24. juli-6. september
- Berlin: 24. juli-6. september
Related links
Emner
Om Scandlines
Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.
Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.
Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.
Med 37.500 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.