Gå til indhold
NFH og Scandlines fortsætter et stærkt samarbejde

Pressemeddelelse -

NFH og Scandlines fortsætter et stærkt samarbejde

Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) og Scandlines har en fælles interesse i at sætte Lolland-Falster på landkortet. Derfor forlænger partnerne deres samarbejdsaftale med to år.

I 2013 indgik Scandlines den første samarbejdsaftale med Nykøbing Falster Håndbold (NFH) – lokalområdets store flagskib i dansk kvindehåndbold. Aftalen er til glæde for både NFH og Scandlines. Derfor er partnerne enige om atter at forlænge samarbejdsaftalen – igen med to år, som da aftalen sidst blev forlænget.

En toårig aftale giver NFH bedre mulighed for at tiltrække gode, udenlandske spillere og dermed sikre en bred og stabil spillertrup for NFH’s ligakvinder.

Kristian Jakobsen, kommerciel direktør hos NFH, siger om forlængelsen: ”Det gode samarbejde med Scandlines går nu ind i sit ottende år, og vi er glade for, at Scandlines ligesom vi tør satse på fremtiden og indgå en flerårig aftale. Det hjælper os til at kunne tilbyde vores spillere længere kontrakter.”

NFH ligger nu på en ottende plads i HTH ligaen, men ambitionen er at rykke højere op igen.

”Det kræver en stærk og stabil spillertrup at ligge i toppen af den danske håndboldliga, og det er gode samarbejdsaftaler som den med Scandlines med til at sikre,” siger Kristian Jakobsen.

Samarbejdsaftalen har blandt andet sikret, at håndboldspillere ikke alene fra Europa, men også så langt væk fra som Brasilien og Japan, sammen med et trofast publikum uge efter uge giver håndbold-Danmark nogle fantastiske oplevelser – uanset hvor på ranglisten, ligaholdet befinder sig.

Sammen har de to partnere nogle af de vigtigste ingredienser for at skabe et attraktivt område at leve og arbejde i. NFH stiller med sports- og foreningsliv, mens Scandlines skaber en stor del af regionens arbejdspladser.

”Scandlines er en af Lolland-Falsters største arbejdsgivere, og vi ved, at sportslige og kulturelle aktiviteter er med til at sikre liv i regionen. Gode aktiviteter får folk til at blive boende eller nye beboere til at flytte hertil og dermed sikre arbejdskraft til virksomhederne i området,” siger Anette Ustrup Svendsen, Head of Corporate Communications i Scandlines.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. 

Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Med over 43.000 afgange på 8 færger transporterede Scandlines i 2018 i alt 7,4 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder og 36.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Relateret materiale

  • Fra venstre: Nidahl Rezzq, Scandlines’ centralkøkken i Rødby, Anja Tessing, Scandlines' rekrutteringsansvarlig, Mette Green, glaskunstner, Raman Hussien Shekhmous, afløser på hybridfærgen Prins Richard, og Holger Schou Rasmussen, borgmester

    Lolland Kommunes Integrationspris går til Scandlines

    I år uddelte Integrationsrådet i Lolland Kommune for tredje gang en Integrationspris til en virksomhed, organisation eller privatperson, der har gjort en særlig integrationsindsats i kommunen. Prisuddelingen fandt sted på Maribo Rådhus den 24. oktober – og i år gik prisen til Scandlines.

  • Scandlines sikrer NFH ny spiller

    Scandlines sikrer NFH ny spiller

    Lykke Frank Hansen startede den 8. oktober 2019 i en deltidsstilling hos Scandlines. Det giver hende mulighed for at forstærke NFH’s ligahold foreløbig resten af sæsonen.

  • NFH og Scandlines tager hul på ny samarbejdsaftale

    NFH og Scandlines tager hul på ny samarbejdsaftale

    Scandlines og Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) har gennem et årti været på en fælles rejse. Ved NFH’s nytårskur den 30. december 2021 kunne parterne afsløre, at det stærke samarbejde fortsætter. Nu søsætter de den nye kontrakt.