Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Scandlines døber minifærgen Berlin i Miniatur Wunderland i Hamborg

Ved en festlig ceremoni tidligere i dag blev miniatureudgaven af Scandlines’ superfærge
M/F Berlin døbt i Miniatur Wunderland i Hamborg under deltagelse af blandt andet Bengt Pihl, CEO hos Scandlines, og Carsten Watsack, kommende kaptajn for den første af de to nye østersøfærger M/F Berlin og M/F Copenhagen.

I rækken af festligheder i forbindelse med nybygningerne M/F Berlin og M/F Copenhagen
til Gedser-Rostock-ruten nåede Scandlines i dag endnu en milepæl. Sammen med Miniatur Wunderland i Hamborg døbte rederiet miniatureudgaven af færgen M/F Berlin i hansestadens berømte turistattraktion.

Miniatureskibets gudmor Britt Fischer-Jahn fra P+S WERFTEN døbte skibet Berlin og ønskede det held og lykke på den videre fart. Også Scandlines’ CEO, Bengt Pihl, og den kommende kaptajn for skibet M/F Berlin, Carsten Watsack talte med stolthed om skibet. Storesøsteren af samme navn og med de noget mere imponerende mål på 169 meter i længden og 27,80 meter i bredden færdiggøres i øjeblikket på værftet i tyske Stralsund.

Miniaturefærgen besejler per dags dato Østersøen i den skandinaviske del af Miniatur Wunderland. Den forunderlige lilleputverden, der strækker sig over mere end 1.300 kvadratmeter, er den største af sin art i verden. Med mere end en million besøgende årligt er den samtidig én af Tysklands mest populære turistattraktioner.

Fra sommeren 2012 skal de to nye superfærger M/F Berlin og M/F Copenhagen styrke den centraleuropæiske akse mellem Danmark og Tyskland. En moderne indretning og innovative tekniske standarder gør overfarten til en særlig maritim oplevelse. Med indsættelsen af de nye skibe fordobler Scandlines kapaciteten og dermed også effektiviteten på ruten. 480 biler eller 96 lastbiler samt 1.500 passagerer kan samtidig tage turen over Østersøen hver anden time.


Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

  • Scandlines logo med flag
    Scandlines logo med flag
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3388 x 2166, 1,8 MB
    Download
  • Scandlines døber minifærgen Berlin i Miniatur Wunderland i Hamborg
    Scandlines døber minifærgen Berlin i Miniatur Wunderland i Hamborg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download