Pressemeddelelse -
Scandlines’ indsigelser om adgangsveje i høring
Scandlines’ indsigelser til den tyske ansøgning om en fast forbindelse under Femern Bælt var i går, den 14. oktober 2015, til høring hos den tyske godkendelsesmyndighed.
Scandlines indgav i sommeren 2014 sine bemærkninger til den tyske ansøgning om en fast forbindelse under Femern Bælt. Ansøgningsmaterialet, som det statsejede danske selskab Femern A/S har udarbejdet sammen med den tyske godkendelsesmyndighed LBV-SH (LBV-SH (Landesbetrieb für Verkehr und Straßenbau, Schleswig-Holstein), indeholder en væsentlig nedgradering af adgangsvejene til og fra færgeterminalen i Puttgarden.
I modsætning til antagelserne i ansøgningsmaterialet planlægger Scandlines at fortsætte færgedriften på Rødby-Puttgarden, også efter at en fast forbindelse måtte åbne. For at sikre fair konkurrence mellem den statsejede tunnelforbindelse og den privatejede færgerute har Scandlines derfor anmodet om, at adgangen til og fra færgeterminalerne ikke vanskeliggøres unødigt.
På dansk side har Scandlines haft en konstruktiv dialog med forligspartierne om adgangsvejen til og fra færgeterminalen i Rødby. Der var her oprindelig ligeledes planlagt en væsentlig nedgradering af adgangsvejen, således at den nuværende motorvej skulle omdannes til en landevej med flere rundkørsler, hvilket hæmmer afviklingen af et færgetræk betydeligt. Forligspartierne har dog udvist forståelse for, at Scandlines sejler videre, og forslaget til vejføring er således blevet revideret, så kunderne får mulighed for at træffe et aktivt valg mellem tunnel og færge.
Scandlines stiller sig uforstående over for den planlagte nedgradering af adgangsvejen til og fra færgeterminalen i Puttgarden, da det vil umuliggøre fortsat færgedrift, og har derfor benyttet sig af sin ret til indsigelse ved at indbringe sine bemærkninger for Femern A/S og den tyske godkendelsesmyndighed LBV-SH. Disse bemærkninger indeholder desuden alternative forslag til vejføring.
Høringsmødet var ikke offentligt og behandlede udelukkende spørgsmål specifikt vedrørende Scandlines. Alle yderligere indsigelser, inklusiv Scandlines’ indsigelser, behandles ved høringer i november.
Related links
Emner
Kategorier
- Tyskland
- danmark
- Scandlines
- tysk
- Tunnel
- dansk
- høring
- motorvej
- landevej
- Schleswig-Holstein
- Rødby-Puttgarden
- Puttgarden
- ansøgning
- færgedrift
- færgeterminal
- adgangsveje
- godkendelsesmyndighed
- bemærkninger
- lbv-sh
- landesbetrieb für verkehr und straßenbau
- statsejede
- tunnelforbindelse
- færgerute
- forligspartier
- rundkørsler
- færgetræk
- vejføring
- nedgradering
- indsigelse
- forslag
- Femern - Fast forbindelse
- Scandlines' flåde
Om Scandlines
Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden.
Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.
Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2014 i alt 14,8 millioner passagerer, 3,2 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 60.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.