Gå til indhold
16til9_1920x1080

Pressemeddelelse -

Scandlines lancerer nye uniformer – et stærkt visuelt løfte til kunderne

Scandlines tager endnu et skridt i retning af at styrke kundeoplevelsen med introduktionen af nye medarbejderuniformer, der kombinerer funktionalitet, komfort og et skarpt visuelt udtryk.

Med et tydeligere logo og et klassisk, professionelt snit er uniformerne designet til at synliggøre medarbejderne som det første møde med Scandlines’ service ombord og ved check-in.

”Det nye design afspejler, at vi er professionelle, pålidelige og dedikerede til at give kunderne den bedste oplevelse,” siger Niels Hoff, Onboard Service Manager hos Scandlines.

Uniformerne er udviklet i tæt samarbejde mellem Scandlines’ medarbejdere og den eksisterende tøjleverandør. De enkelte elementer er tilpasset forskellige funktioner og arbejdsforhold ombord, med særlig vægt på komfort og holdbarhed. For eksempel har medarbejdernes feedback ført til skjorter i en højere kvalitet, der holder sig pæne hele dagen, også under lange vagter.

Et unikt design med bølgen som inspiration
En særlig detalje ved det nye uniformskoncept er de specialdesignede slips og tørklæder, udviklet i samarbejde med Mads Barfod, som er vinder af ”Danmarks næste tøjdesigner” 2024.

”Designet er skabt eksklusivt til Scandlines, og striberne er inspireret af bovbølgen fra skibene, kombineret med det karakteristiske ’Ahhhhh…’, som går igen i vores nye kampagne,” forklarer Niels Hoff.

Mads Barfod har lagt vægt på at forene Scandlines’ maritime identitet med et moderne og tidløst designudtryk:

”Jeg synes, vi er kommet super godt i mål med et print til både slips og tørklæde, der føles autoritært, roligt, moderne og samtidigt tidløst. Et print der blender ind i, hvad Scandlines er som brand, men også hvad de altid er omgivet af: nemlig vand og bølger,” siger han.

Slipsene og tørklæderne findes i to varianter: Lyseblå striber til supervisorer og røde striber til medarbejdere i Travel Shop.

Et stærkt signal til kunder og medarbejdere
Scandlines’ nye uniformer er mere end blot arbejdstøj. De er et symbol på virksomhedens ambitioner om kvalitet og kundeløfter i særklasse.

”Det var vigtigt for mig at fange roen og følelsen af afslapning, som man forbinder med en overfart, og samtidig skabe et design, der kan leve i mange år,” siger Mads Barfod.

Scandlines’ løfte til passagererne er enkelt:

Den bedste pause på rejsen – fra booking til destination.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 37.500 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2024 tæt på 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner personbiler og 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Relateret materiale