Gå til indhold
Scandlines' Whisky&Rom Festival 2023 med rekordtilslutning

Pressemeddelelse -

Scandlines' Whisky&Rom Festival 2023 med rekordtilslutning

Fredag den 3. til søndag den 5. november åbnede Scandlines’ BorderShop i Puttgarden dørene til den 16. Whisky&Rom Festival, der bød på et hav af smagsoplevelser. Festivalen kan se tilbage på tre fantastiske dage med rekordtilslutning og 20 procent flere solgte flasker.

Med over 600 forskellige whisky- og rom-varianter i alle prisklasser præsenterede festivalen igen det største whiskysortiment i hele Nordeuropa.

De tæt på 3.000 gæster – det er ny rekord – fik mulighed for at snakke med leverandører fra over 170 forskellige brands og høre brand-ambassadørerne fortælle om hemmelighederne bag både nye og allerede kendte brands på master classes, der naturligvis også bød på et hav af smagsprøver. Flere leverandører benyttede desuden muligheden for at præsentere deres nyeste produkt.

”Det var en fantastisk festival med mange nye tiltag, som deltagerne var begejstrede for. Godt humør, hygge og høj kvalitet var også denne gang nøgleordene for festivalen. Leverandørernes opbakning er enorm. De stiller med deres bedste folk til at passe standene og får fløjet eksperter ind til at stå for de forskellige master classes, som alle var udsolgte,” siger SVP Commercial & Concepts Jens Christian Andersen.

For første gang blev der også holdt auktion over eksklusive whiskyer. Den resulterede i, at der blev solgt ni specielle flasker, som kunderne var meget interesserede i, og skabte en god og sjov event, som derfor vil blive gentaget næste år.

”Noget af det, de mange gæster især sætter pris på, er den særlige atmosfære på Whisky&Rom Festival. Også denne gang var oplevelsen i centrum. Da en stor del af gæsterne er kendere og samlere fra Skandinavien og Tyskland, som gerne fortæller om deres særlige interesser inden for whisky, rom eller gin, opstod der også en livlig dialog gæsterne imellem,” fortæller Torben Kildsgaard Merrild, Category Management.

Festivalen tiltrækker også mange svenske og tyske whiskyklubmedlemmer, hvoraf en del kommer langvejs fra.

Næste Whisky&Rom Festival afholdes den 1.-2. november 2024.

SuperSøndag
Hver søndag frem til jul kan man desuden online booke en SuperSøndag-billet til Rødby-Puttgarden til blot 49,- DKK for en returbillet og i BorderShop købe ind til julens mange sammenkomster.

Læs mere: SuperSøndag-billet til Rødby-Puttgarden | Book nu | Scandlines

Related links

Emner

Kategorier

Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur