Gå til indhold
Valget af nyt mediebureau skal styrke Scandlines’ markedsføring

Pressemeddelelse -

Valget af nyt mediebureau skal styrke Scandlines’ markedsføring

Scandlines går i 2024 fra tre mediebureauer til ét. Med valget af PHD som mediebureau på tværs af alle tre markeder ønsker Scandlines at styrke markedsføringen i de digitale kanaler og ruste sig til den fremtidige konkurrence om kunderne.

Større kendskab til kunderne, bedre brug af kundedata og øget digitalisering af kunderejsen er afgørende for, at Scandlines kan stå stærkt i fremtiden. Ikke mindst når der en dag ligger en tunnel under hybrid- og elfærgernes sejlrute. Derfor konsoliderer Scandlines nu sin digitale indsats hos mediebureauet PHD.

”En af vores vigtigste opgaver lige nu er at skabe et endnu bedre digitalt grundlag for vores markedsføringsaktiviteter. For hvis vi skal flytte vores forretning, skal vi tættere på vores kunder – helt fra før de bliver kunder, mens de rejser med os, og når de er hjemme igen. Det kræver et 360 graders perspektiv på tværs af de digitale kanaler. Og det er en opgave, vi mener, at PHD er de helt rigtige til at hjælpe os med,” siger Terese Johannesen, SVP Group marketing and Sales.

Scandlines har en solid kundebase, men der skal et godt datafundament og ny marketingteknologi til for at indfri ambitionen om at blive 100% datadrevet. Det investerer Scandlines allerede nu i, og samarbejdet med PHD skal sikre den rette orkestrering af markedsføringen– og god synergi mellem de digitale indsatser. Desuden skal Scandlines i højere grad bruge mediekronerne dér, hvor de giver bedst udbytte.

”Vi skal have et mere helhedsorienteret blik på det digitale, og vi skal på forhånd kunne estimere, hvad vi får ud af en given aktivitet. Vi skal med andre ord blive meget skarpere på ROAS og ROI for alle vores marketing-aktiviteter,” lyder det fra Nanna Vejgaard, Head of eCommerce, Digital Marketing & CRM.

Ud over at være særdeles stærke inden for digital markedsføring, har PHD som internationalt mediebureau kontorer i de markeder, størstedelen af rederiets kunder kommer fra. Det har været en tungtvejende grund til valget af PHD, og især bureauets indgående kendskab til det tyske marked er vigtigt – for Tyskland rummer et stort vækstpotentiale for Scandlines.

Hos PHD glæder Head of Digital, Ole Thonesen og hans kolleger sig til samarbejdet med Scandlines.

”Det er en både udfordrende og sjov opgave, vi har fået – og en opgave med stort potentiale for succes. Samtidig kan vi bruge vores omfattende viden om forbrugerne i Danmark, Sverige og ikke mindst Tyskland: Et vigtigt marked for Scandlines, hvor vi skal bruge helt andre tiltag end i for eksempel Danmark,” siger Ole Thonesen.

Related links

Emner

Kategorier

Om Scandlines

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur