Gå til indhold
Mange danske bookinger hos SkiStar Hemsedal, der byder på ny snowpark, bedre carvingpister, nye hotelværelser og længere skidage

Pressemeddelelse -

Mange danske bookinger hos SkiStar Hemsedal, der byder på ny snowpark, bedre carvingpister, nye hotelværelser og længere skidage

Med Norges mest varierede udbud af alpint skiløb, den længste sæson og en af Nordeuropas højest placerede lift på 1450 meter, har Hemsedal noget for enhver skiløber. Danske skiløbere tager også gerne til Hemsedal. Lige nu er 40 procent af bookingerne med overnatning i Hemsedal danske. Denne vinter åbner SkiStar Hemsedal inkl. en ny snowpark, en opdatering af liften Fjellheisen, bedre carvingpister og flere aftenoplyste pister. Udover forbedringer af skioplevelsen introducerer snemanden Valle også nyheder i år, og der er flere nye overnatningsmuligheder.

SkiStars samlede bookingsituation for vinteren ser positiv ud - med syv procent flere bookinger med overnatning sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Totalt står danskerne for 20 procent af Skistars vinterbookinger, og i Hemsedal er hele 40 procent af bookingerne danske.

- Den lave valutakurs på den norske og svenske krone er en stor fordel for vores danske gæster, som nu får endnu mere for pengene, når de rejser nordpå. Vi er rigtig glade for at se, at så mange danskere allerede nu planlægger skiferie til vores destinationer. Hemsedal, som vi kalder Skandinaviens svar på Alperne, har virkelig noget for alle slags skiløbere, siger Andreas Smith-Erichsen destinationschef i Hemsedal.

Ny SkiStar Snow Park

En af de største skinyheder i Hemsedal er den nye Ski Star Snow Park. Den røde park flyttes til området under Tindenheisen. Den blå og den røde park får fælles start og et klart afmærket parkområde. Parken er udviklet i samarbejde med F-Tech, en østrigsk virksomhed, der er førende inden for udvikling og design af snowparker. Udviklingen af parken involverer også digitalisering og 3D-modellering i forbindelse med opførelse og vedligeholdelse af parken. Dette bidrager til mere præcise elementer og en bedre finish. To nye, særlige pistemaskiner til snowpark vil gøre arbejdet med at bygge og vedligeholde parkerne lettere og mere energi- og ressourcebesparende. Desuden bliver den røde park oplyst, så den er tilgængelig for nonstop- og aftenkørsel. Der er etableret et nyt snekanonanlæg med fire store viftekanoner og syv snetårne, som skal bidrage til mere effektiv snelægning og tidligere åbning i snowparken.

Et udvalg af nyheder og forbedringer i SkiStar Hemsedal vinter 2022/2023:

  • Dortheløypa (pist 22) genåbnes. Den brede blå piste er bygget til store carvingsving.
  • Kamelpukkelen (pist 7) er blevet bredere og bedre. 11 nye snetårne giver yderligere 600 meter sneproduktion. Pisten er bred nok til de virkelig store carvingsving, og med forbedringerne opleves pisten som helt ny.
  • Fjellheisen 1 erstattes af en ny lift. Liften får nye master og fundament samt en bedre afstigning.
  • Ny belysning på Lialøypa (pist 21) bidrager til at øge udbuddet af nonstop- og aftenskiløb yderligere.
  • Lyssystemet i den nye snowpark og Lialøypa justeres efter det naturlige lys, hvilket er mere effektivt og strømsparende.
  • Udvidede åbningstider i højsæsonsugerne 51, 52, 7 og 8: mandag til torsdag er lifterne åbne kl. 9-19.

Valle

SkiStars hyggelige snemand, Valle, har sit eget område i Valleløypa, og her åbner Valles musikstudio igen - i denne sæson med nyt indhold. Indgangen til det populære område, Valleskogen, udvides for bedre at kunne præparere og lægge mere sne, hvilket gør det muligt at tilbyde skiløb hele sæsonen. Vallerummet på SkiStar Lodge Hemsedal Alpin renoveres og får et nyt udseende.

Overnatning

  • I november åbner det eksklusive Skarsnuten Hotel på toppen af Hemsedal med 51 nye værelser, ny wellness-afdeling, konferencefaciliteter og ny, stor tagterrasse. Der vil også være fire nye madkoncepter.
  • Lejlighederne i den nye Totten Lodge ligger ski-in/ski-out lige ved liften. Totten Lodge består af 30 lejligheder i lyst og lunt skandinavisk design. Lejlighederne kan bookes via SkiStars bookingsystem.
  • Lejlighederne i nye Fjellnest All-In bliver klar til julen 2022. Lejlighederne har alt, hvad en skiløber kan få brug for på sin ferie. Hvis man indkvarterer sig, er der ikke brug for bilen i løbet af ferien - det hele ligger nemlig lige uden for døren, og ellers kan man bruge Skibussen hver halve time.

Læs mere om SkiStar Hemsedals nyheder: https://www.skistar.com/da/inspiration/nyheder/vinterens-nyheder-i-hemsedal/

Emner

Kategorier

Regions


SkiStar AB (publ) er en virksomhed med aktiviteter inden for fjeldturisme og er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet. Koncernen ejer og driver bjerganlæg i Hemsedal og Trysil i Norge, Sälen, Vemdalen, Åre og Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige. Forretningen er opdelt i tre segmenter; Drift af skisportssteder, ejendomsudvikling og -forvaltning samt hoteldrift.

Som den førende feriearrangør for Skandinavien er SkiStars forretningsidé at skabe mindeværdige fjeldoplevelser, udvikle bæredygtige destinationer, tilbyde overnatning, aktiviteter, produkter og services af højeste kvalitet med vores gæster i fokus.

Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.

Kontakt

  • 52199772391_81aca5573e_k
    52199772391_81aca5573e_k
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2048 x 1366, 332 KB
    Download
  • Valle Suites Hemsedal
    Valle Suites Hemsedal
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1280 x 720, 501 KB
    Download
  • Sne børn
    Sne børn
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3940 x 2622, 3,72 MB
    Download
  • Hemsedal
    Hemsedal
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4167 x 2778, 6,62 MB
    Download
  • Hemsedal
    Hemsedal
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5760 x 3840, 12,5 MB
    Download
  • Snemanden Valle
    Snemanden Valle
    Licens:
    Creative Commons navngivelse, ingen bearbejdelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4599 x 3067, 5,75 MB
    Download
  • SkiStar Lodge Hemsedal
    SkiStar Lodge Hemsedal
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4078 x 2271, 1,7 MB
    Download
  • SkiStar Lodge Alpin Hemsedal
    SkiStar Lodge Alpin Hemsedal
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2590 x 1462, 368 KB
    Download

Relateret materiale