​Fra villa til sejlbåd – sådan bor vi som studerende

Fra villa til sejlbåd – sådan bor vi som studerende

Ny som gammel studerende – alle kender til muligheden om den klassiske etværelses lejlighed eller en større lejlighed sammen med en ven. Men der findes alternative muligheder, som du ikke har tænkt over. Vi har talt med tre studerende om, hvordan de er bosat på en anderledes måde.

Af Trine Muf, frivillig i Studenterhus Aarhus

Nede ad en hyggelig villavej langt væk fra midtbyens trafikstøj ligger der en gammel, rød murstensvilla. Inde bag disse fire vægge bor den 25-årige sygeplejerskestuderende Mie, der oprindeligt er fra Sydfyn. Mie bor sammen med syv andre i kollektivet Coconuts, som ligger i Hasle. Allerede når man træder ind i huset, høres der samtale og latter ude fra køkkenet. Mie og jeg sætter os i stuen, hvor vi ender med at snakke sammen længe. I Mies kollektiv har de fælles madbudget, arbejdsdage i haven, renovering af huset og en masse skønne samtaler om alt og intet – et klassisk familieliv.

”Den største fordel ved at flytte ind kollektivet er helt klart fællesskabet”

Mie valgte for et år siden at flytte i kollektiv, da hun savnede fællesskab. Inden Mie flyttede, havde hun boet sammen med sin daværende kæreste og alene, og hun manglede derfor nogen at dele hverdagen med. Både hendes forældre og bror har boet i kollektiv, så derfra fik hun idéen til at sende en ansøgning til Coconuts, som havde slået op på Facebook, at de manglede en ny beboer. Mie havde en stille nattevagt på sygehuset, hvor hun kom til at tænke på, hvad hun skulle gøre for at skille sig ud til en samtale. Den tanke blev til en sang, som hun brugte natten på at skrive. Tydeligvis var beboerne i Coconuts også så vilde med den, at hun flyttede ind.

”Den største fordel ved at flytte ind i kollektivet er helt klart fællesskabet, men det betyder også meget, at man som menneske lærer at være mere rummelig,” fortæller Mie.

Dog forklarer Mie også, at ens tålmodighed sommetider bliver sat på prøve, når otte mennesker skal blive enige om alt til et husmøde. Her er tingene ofte nødt til at blive diskuteret ned til mindste detalje, så de i sidste ende kan finde en løsning, der fungerer for alle.

Fra stor villa til ti kvadratmeter

Nær Harald Jensens Plads bor den 22-årige molekylær biologistuderende Jeppe, der er fra Silkeborg. Han bor på fjerde sal sammen med tre venner hjemmefra. Jeppe søgte sidste sommer efter en lejlighed i Aarhus, da han blev tilbudt et værelse i en fireværelseslejlighed af en gammel folkeskoleven. Lejligheden består af en lang gang, hvor der på den ene side er bad og køkken og på den anden side tre store værelser. For enden af gangen ligger Jeppes værelse, som består af ti kvadratmeter.

”For et år siden valgte jeg at tage værelset, da en kammerat og jeg hurtigt skulle have noget inden vores studiestart. Jeg er dog blevet glad for de få kvadratmeter, for det er mig, som har adgang til altanen, og jeg betaler den mindste husleje.”

Indretningen kræver kreativitet

Især den lave husleje fremhæver Jeppe som en stor fordel, når man skal til at leve på en SU uden job ved siden af. Indretningen er dog ikke nogen nem sag, når sengen kun kan stå to steder, og de andre møbler er nødt til at stå efter sengens placering. Men med kreativitet og alternativ tænkning har Jeppe fundet sig til rette, og han har bestemt ikke travlt med at flytte fra det lille værelse for at få flere kvadratmeter.

Fra leje til eje

På gågaden bor den 21-årige molekylærbiologistuderende Cecilia fra Aarhus, som tidligere har boet på sin egen båd. Efter sit sabbatår ønskede hun ikke at leje en lejlighed – hun ville eje noget selv. Derfor købte hun sin egen båd, for de penge hun havde fået sparet sammen, trods hun aldrig havde sejlet før. Hun engagerede sig hurtigt i en sejlklub ved Lystbådehavnen og fik derefter en plads dernede. Cecilia og hendes familie har ofte snakket om, at det kunne være sjovt at bo på en båd, så derfor tog hun springet.

Bådlivet er noget særligt

Hun opdagede hurtigt, at hjælpsomheden og sammenholdet på havnen er unikt, og hun faldt særligt for den frihed, der ligger i at kunne sejle en tur når som helst. Derudover sætter hun pris på en simpel livsstil, hvor hun kun ejer de mest basale ting. Dette bar sejlbåden tydeligt præg af, da hun blandt andet selv skulle sørge for at fylde sin vandtank. Cecilia nævner, at det kan være en udfordring at vedligeholde båden, idet den kan blive utæt, og den skal op på land og sættes i stand en gang om året. Desuden var det sommetider besværligt ikke at have eget toilet – hvilket også var en af grundene til, at hun flyttede fra båden i vinters.

”Trods de udfordringer, der var med båden, så havde jeg nogle af de fedeste måneder, og det er helt klart noget, jeg gerne gør igen – men der vil jeg nok vælge en med eget toilet,” afslutter Cecilia grinende.

Efter vores snak cykler jeg hjem til mig selv igen med et smil på læben – hos alle tre studerende har jeg kun fornemmet fryd og gammen, og jeg må ærligt indrømme, at jeg selv har fået lyst til at bo som dem.