Gå til indhold
Derfor er der brug for kvinder i IT-branchen

Blogindlæg -

Derfor er der brug for kvinder i IT-branchen

Det kræver ekstra energi og dedikation, hvis man aktivt vælger et fag, hvor man er i kønsligt mindretal. Det viser, at man virkelig vil det, og det har vi brug for, mener Gauri Varmer Heise.

Hvorfor har du valgt en karriere inden for it?

Jeg har altid kunne lide interaktionen mellem mennesker og maskiner. Det skaber en særlig dynamik. Derfor søgte jeg ind på datalogi, men senere fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden brænder for kombinationen af it og kommunikation - det hardcore og firkantet op imod det lidt blødere og det at få tingene til at virke, så det skaber værdi for mennesker. Det vidste jeg, at jeg kunne blive rigtig god til. Samtidig har jeg en naturlig interesse for brugergrænseflader og tests, og det hjalp mig med at blive sporet ind på min karriere.

Hvordan oplever du at være kvinde i en mandsdomineret verden?

Det fylder ikke noget i min hverdag. Jeg har altid følt mig godt tilpas blandt drenge, hvor man oftest kommer hurtigere til sagen og ikke pakker tingene ind. Omvendt kan jeg godt grine af, at jeg sidder ene kvinde på kontoret og udelukkende har med en mandsdomineret kundeportefølje at gøre.


Har du oplevet nogle udfordringer ved at være kvinde og arbejde med it?

Som kvinde lægger man ører til flere jokes i forhold til dét at være kvinde i it-branchen.Jeg har dog altid haft en evne til at vende dårlige eller udfordrende situationer til noget konstruktivt - nogle gange til noget komisk - og det er en god tilgang, tror jeg.

Man kan godt møde nogle udfordringer, hvis man følelsesmæssigt lader sig påvirke af, at tingene bliver sagt på en lidt hård måde. Det er dog ikke anderledes fra andre brancher. En anden udfordring kan være, at kvinder i nogle situationer reflekterer meget og bruger lang tid på at processere tingene. Det har man ikke altid tid til i en så dynamisk branche. Tingene foregår her og nu, og man er er hurtigt videre til næste skridt.

Hvorfor er der brug for kvinder i it-branchen?

Kvinder tænker anderledes end mænd og kan bidrage med andre perspektiver på problemstillinger. Jeg mærker tydeligt, at det kan være en fordel, når jeg afholder jobsamtaler. Vi har fokus på andre aspekter end mænd, hvilket gør aflæsningen af nogle mennesker nemmere.

Jeg oplever, at mange kvinder i it-branchen er meget målrettede, og de brænder virkelig for det, de laver. Det kræver ekstra energi og dedikation, hvis man aktivt vælger et fag, hvor man er i kønsligt mindretal. Det viser, at man virkelig vil det, og det har vi brug for.

Har du nogle råd til kvinder, som overvejer en karriere i it?

Det er alfa omega, at man kender sig selv og ved, hvad man selv står for. Hvis man gør det, kan man agere i alle miljøer og nå rigtig langt. Derudover er det vigtigt, at man ikke tager tingene personligt. Det er lidt et kvindegen at tage ting for personligt og overfortolke, men inden for denne branche er det nødvendigt at se mere sort/hvidt på tingene og komme hurtigt videre. Samtidigt skal man dog huske at bevare kvindegenet i andre sammenhænge, da dét netop er årsagen til, at der er brug for kvinder i it-branchen – vi tænker anderledes, og det er godt.

Man skal være parat til at blive en éner, og det starter allerede så snart, man træder ind af døren på studiet.


Kategorier

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum