Gå til indhold
Om problemerne med offentlige indkøbte it systemer

Blogindlæg -

Om problemerne med offentlige indkøbte it systemer

Senior Architect Aapo Koski, der er ansat i Systematics finske kontor, har arbejdet med kritiske informationssystemer i to årtier. På en vens opfordring besluttede han at gøre brug af den viden, han har oparbejdet gennem årene, og derfor færdiggjorde han for nylig sin Ph.d. om problemerne med offentlige institutioners udbudspligt og indkøb af IT systemer.

Hvordan det hele startede…

Jeg har arbejdet i softwareindustrien, specifikt med kritiske informationssystemer, i mere end to årtier. For cirka fem år siden mødtes jeg med en ven fra universitet, der nu er professor ved Universitetet i Helsinki. Han foreslog, at vi brugte mine personlige erfaringer fra diverse softwareprojekter til at skrive videnskabelige artikler om indkøb af informationssystemer med fokus på den offentlige sektor. Jeg indså med det samme, at det var en fantastisk mulighed for at analysere og raffinere mine tanker omkring de største problemer med udviklingen af softwarecentrerede systemer, og hvordan vi retter op på disse problemer. Med tiden resulterede det arbejde i min Ph.d. afhandling, som jeg forsvarede i august.

Hvad problemet er…

Et af min afhandlings vigtigste bidrag var identifikationen af de tre hovedproblemer, der er indbygget i offentlige institutioners udbud og indkøb af informationssystemer: Utilstrækkelig kommunikation mellem kunde og virksomheder, den lange indkøbsproces og de fremherskende arbejdsmetoder i softwarevirksomheder. Det er tydeligt, at der for stor tillid til, at udbudsmaterialet er udformet, så det er forståeligt for udbyderen. I mange tilfælde misforstår potentielle udbydere vigtige pointer, især hvis softwarevirksomheden ikke er bekendt med den branche, kunden opererer i.

Hvordan Systematic håndterer problemet…

Hos Systematic Defence har vi forstået problemet, og vi imødekommer det ved at ansætte medarbejdere med en baggrund i forsvaret. På den måde snakker vi i det mindste samme sprog som vores kunder. For at forbedre situationen yderligere bliver vi nødt til at bevæge os frem i små steps ad gangen, være i tæt kommunikation med kunden og mere involveret i driften af systemet, så vi udbyder en service frem for at levere pakker af software. Det korte af det lange er, at der skal være fuld tillid mellem systemudbydere og købere.

Hvordan det var at skrive en Ph.d…

Det passede mig godt at skrive en Ph.d. Jeg følte ikke noget pres for at færdiggøre den inden for en specifik tidsramme, da det var en slags hobby snarere end arbejde. På samme tid følte jeg - og det føler jeg stadig - at afhandlingens emne er vigtigt nok at blive publiceret og delt med så mange mennesker som muligt inden for min branche.

Jeg har oplevet den kløft, der eksisterer mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Jeg håber, at min afhandling i et eller andet omfang kan slå bro over kløften ved at vise, at praktisk erfaring har en vigtig rolle at spille i vurdering af, hvad der skal forskes og uddannes i.

  • Aapo Koski er fra Tampere i Finland og er 52 år gammel
  • Aapo har arbejdet som Senior Architect i Defence på Systemaitcs finske kontor
  • Aapo færdiggjorde sin Ph.d. fra Helsinki Universitet d. 7. august 2019
  • Hans Ph.d. afhandling hedder On the Provisioning of Mission Critical Information Systems based on Public Tenders, og du kan læse mere om den her


Emner

Kategorier

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum