Pressemeddelelse -

Danskerne går data-amok: 1.277 nye antenner skal understøtte stigende dataforbrug

I løbet af 2015 steg dataforbruget i Telias mobile netværk med 60 procent – ligesom året før. Telia opsatte sidste år 844 nye antenner, og opgraderingen af netværket bliver endnu mere markant i 2016 med hele 1.277 nye antenner og endnu hurtigere hastigheder.

Mobil streaming af musik, film og serier er blevet en fast del af danskernes hverdag, og 4G-netværket leverer de eftertragtede, høje hastigheder, når man fx vil lytte til sit power mix på løbeturen, streame et afsnit af ynglingsserien på farten eller blot surfe fra sofaen. Derfor er det også på 4G-netværket, at forbruget stiger mest:

”4G leverer de hurtigste hastigheder på netværket, og vi kan se, at de høje hastigheder er med til at drive forbruget. Vi planlægger naturligvis udbygningen af vores netværk ud fra brugernes behov, og derfor er langt størstedelen – faktisk hele 67 pct. – af de mobilantenner, vi sætter op i 2016, dedikeret til 4G,” siger Heine Wieben Rasmussen, ansvarlig for netværksplanlægning i Telia.

Telia planlægger at udvide netværket med hele 856 nye 4G-antenner i år. Mange af dem opererer på langtrækkende frekvenser og er derfor ideelle til at udvide dækningen i områder, som er mindre befolket. De lave frekvenser egner sig også godt til at forbedre dækningsoplevelsen i kældre og andre steder, hvor signalet dæmpes af byggematerialer. Det er dog ikke kun et spørgsmål om at udvide dækningen, men også om at gøre tingene smartere:

”Sideløbende med aktiveringen af de mange nye antenner i år, vil vi opprioritere 4G ved at tildele mere ’plads’ i netværket. Flere og flere danskere får smartphones, der kan udnytte 4G, og derfor er det afgørende, at vi kan håndtere større mængder trafik på de mest travle dele af netværket,” siger Heine Wieben Rasmussen.

Sidste år fordoblede Telia hastighederne på 4G-netværket ved at introducere den såkaldte Carrier Aggregation-teknologi, som løbende udbredes i nettet.

Læs også: Telia vil give kunderne bedre oplevelser

Og der er flere projekter på vej, som vil give kunderne bedre oplevelser på nettet:

”I år introducerer vi videreudviklingen af Carrier Aggregation, som kan levere teoretiske hastigheder op til 450 Mbit/s. Derudover er vi lige nu i færd med at implementere en ny platform, der blandt andet vil gøre det muligt for os at lancere Voice over LTE og wifi-calling, så man kan udnytte både 4G og wifi-netværk til at foretage opkald,” slutter Heine Wieben Rasmussen.

Læs også: Den næste mobilrevolution er på vej: Snart kan du tale og lave videoopkald direkte på 4G

De 1.277 nye antenner er summen af helt nye master i nettet samt positioner, hvor Telia tilføjer ”teknologier” til eksisterende master – fx tilføjelse af 4G på en 3G-mast, hvilket giver bredere dækning, højere kapacitet og bedre dataservices.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • 4g
  • telia
  • data
  • antenner
  • master
  • netværk

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande. Ved udgangen af 2014 havde TeliaSonera en omsætning på 101,1 milliarder svenske kroner og ca. 73 mio. abonnementer. TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2014 en omsætning på 5,8 milliarder svenske kroner, 1,8 mio. abonnementer og ca. 1000 medarbejdere. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Fuld smæk på mobilen nytårsaften

    Traditionen tro var der gang i de mobile nytårhilsner nytårsaften. I den mest travle time sendte danskerne næsten 730 pct. flere sms'er end på en normal lørdag. Også danskernes dataforbrug bar præg af nytåret. Især Dronningens nytårstale kl. 18 og rådhusklokkerne kl. 12 fik danskerne på Telias mobilnet.

  • Danskernes juleaften på netværket

    Tallene fra Telias netværk viser, hvordan vi danskere fejrer julen med venner og familie og inviterer inden for til juleaften via Facebook, Instagram og Snapchat - dog kommer vores netværk ikke med til bords. 139.869.916 Mbytes data fløj gennem netværket i løbet af juleaftensdag, men der er ro på nettet under maden.

  • De lange søndagssamtaler er afløst af sms'er og sociale medier

    Først droppede danskerne fastnettelefonen, og nu er de traditionelle, lange telefonsamtaler på sofaen om søndagen også på vej ud. Der er simpelthen ikke længere så mange sladderhistorier, vi skal opdateres på. Det viser en ny analyse fra Telia og YouGov.

  • ​ 3 indgår roamingaftale om tale og mobildata med Telia

    Teleselskabet 3 har indgået aftale med Telia om at lade 3’s kunder benytte Telias netværk i de områder, hvor 3’s eget netværk ikke dækker. Roamingaftalen erstatter den nuværende aftale med TDC, som ikke omfatter 3G og 4G-data.

  • Mobilen på skibakken: Mænd kører om kap, kvinder tager billeder

    Skisæsonen er begyndt, og forude venter Europas skiområder på tusindvis af danskere. Men en skiferie er ikke kun røde kinder, fart under fødderne og varm kakao – danskerne udnytter i høj grad deres smartphone til at forstørre og forlænge oplevelserne på pisterne. Det viser en aktuel undersøgelse fra Telia og YouGov.

  • De mest solgte mobiler i januar

    Telia har opgjort listen over de mest solgte mobiler i januar. Apples iPhone 6S lander igen på førstepladsen, mens Samsung rykker op af listen.

  • Kvinder udnytter mobilen bedre til fitness

    I de første måneder af året er der typisk ekstra travlt i landets fitnesscentre. December måneds vellevned skal svedes væk med hård træning – og rigtig mange af os bruger vores smartphones til at stimulere indsatsen og måle resultaterne undervejs. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov.

  • Ny IoT-rapport: 150 millioner tilsluttede og kommunikerende enheder i Norden i 2020

    Internet of Things (IoT) er i voldsom vækst i de nordiske lande. Ifølge en ny rapport fra TeliaSonera og Arthur D. Little er antallet af internettilkoblede enheder steget med 16 pct. siden sidste år. I 2020 vil der være flere end fem tilkoblede enheder pr. indbygger, hvilket svarer til i alt 150 millioner enheder.

  • Top 10: De mest solgte mobiler i februar

    Telia har opgjort listen over de mest solgte mobiler i februar. Apples iPhone 6s beholder stadig førstepladsen, mens Samsung har hele tre telefoner på top 10-listen.