Pressemeddelelse -

Danskerne tager mobil og bærbar med på vinterferie

Når danskerne pakker skiene til årets vinterferie, er der også gjort plads til den bærbare og mobilen. Halvdelen af danskerne vil nemlig gerne kunne gå på nettet via deres bærbare, når de er på ferie, viser en ny undersøgelse. Derudover medbringer ni ud af ti deres mobil på ferien. Det kan dog blive en dyr fornøjelse at tjekke Facebook-profilen på værelset om aftenen eller se YouTube-videoer under frokosten på pisten. Derfor er det værd at følge nogle simple råd, så man undgår de høje chokregninger.

Når danskerne vælger at medbringe bærbar og mobil på vinterferien, har det absolut sine fordele, men det betaler sig at være opmærksom på, hvordan man bruger teknologien.

”Mange bruger den bærbare og særligt mobilen til at holde kontakt med familie og venner via blandt andet Facebook, holde sig opdateret med nyheder hjemmefra eller som underholdning, når de er på ferie. Det er dog vigtigt at tænke på sit forbrug, fordi priserne kan være langt højere i udlandet end derhjemme,” siger Peter Krogsgaard, VP Consumer, Telia Mobility Services.

Fem råd til at undgå høje regninger

1. Brug din mobil og bærbar med omtanke. Priserne kan være meget anderledes end i Danmark, og tjenester, som normalt er gratis i Danmark, kan koste penge at bruge i udlandet. Du skal også være opmærksom på, at eventuelt inkluderet data ikke gælder i udlandet.
2. For mobilen skal du også huske, at du både betaler for de kald, som du selv foretager, og de kald, du modtager i udlandet.
3. Det kan også være en fordel at slå din telefonsvarer fra i udlandet, fordi det kan blive dyrt for dig, hvis der bliver indtalt beskeder. Du betaler nemlig både for opkaldet fra Danmark til der, hvor du befinder dig, og igen fra din feriedestination hjem til din telefonsvarer i Danmark.
4. Slå automatisk download fra. Nogle mobiler er sat til automatisk at hente e-mails, nyheder eller andet med regelmæssige mellemrum, og måske er din bærbare også sat til at opdatere programmer via internettet. Husk at slå det fra, inden du rejser.
5. Husk at vælge dit netværk manuelt. Du har selv mulighed for at vælge det netværk, som du vil bruge. På din teleoperatørs hjemmeside (f.eks. telia.dk) kan du typisk se, hvilket netværk der er billigst for dig at bruge.

Pr. 1. juli 2010 er der lavet en grænse for, hvor meget data du kan bruge, når du opholder dig i EU. Flere teleselskaber i Danmark (bl.a. Telia) har indført den samme grænse for dataforbrug i hele verden, så du er sikret, at din regning for data ikke overstiger 450 kroner pr. måned, når du er på ferie. Grænsen kan dog hæves til 1000, 2500, 5000 eller 25.000. kr. via sms, hvis man ønsker det.

Der er flere gode råd at finde på Telias hjemmeside

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget for Telia af Sermo i perioden 21. januar – 26. januar 2011. Undersø-gelsen er gennemført blandt personer i alderen 18-60 år, der har og benytter en mobiltelefon. Der er i alt gennemført 1014 interviews.

Emner

  • Ferie

Kategorier

  • ferie
  • undersøgelse
  • vinterferie
  • regninger
  • streaming
  • roaming
  • surfing

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale