Nyhed -
Skovkvarteret lever op til sit navn
Kurvede vandforløb med vildvin og klatrehortensia, som snor sig lodret op ad facaderne. Engblomster og vilde græsser langs vandkanten – og omkring i det grønne landskab står vandgran og fransk bjergfyr, side om side med æbletræer, solbær og hindbærbuske.
Det lyder måske som en eksotisk og farverig beskrivelse, taget ud af et feriekatalog. Men det er i virkeligheden en lille del af den planteliste, som landskabsarkitekterne har planlagt skal plantes og etableres i Skovkarteret, over det næste halve år.
Grønt i alle størrelser
I den centrale del af Skovkvarteret, er Rasmus Friis A/S så småt i gang med at etablere både vandforløb og ”skovstemning” mellem husene. Åen, eller LAR løsningen, som det i virkeligheden er, kan du læse mere om her…
Rasmus Friis A/S regner med at nå langt, allerede hen over sommeren, så alle de nye beboere kan nyde godt at de grønne områder og lyden af svagt rislende vand hen over sommeren.
Se herunder et lille udpluk af listen over de mange fine træer, buske og græsser, som anlægges i Skovkvarteret:
TRÆER og BUSKE
Vandgran, skovfyr, fransk bjergfyr, sumpcypres og hybridlærk.
“Fillipa” spiseæble, solbær, ribs, stikkelsbær og hindbær.
HÆK, PLANTER og GRÆSSER
Stilkeg, engblomster, storbladet efeu, humle, klatrehortensia, vildvin og rådhusvin.
Skovkvarteret - grønne kvadratmeter
I Skovkvarteret skaber vi et alternativ til livet i forstaden. Her skal det være trygt at sende børnene ud at lege, at stille sin cykel i skuret og lade barnevognen stå på terrassen. Samtidig er her ikke langt til noget, når man bogstavlig talt har beskyttet natur i baghaven og København i forhaven.