Nyhed -
Her blomstrer fællesskabet
Godt fællesskab kan man finde mange forskellige steder: i en skoleklasse, fritidsklub eller et nabolag.
Der er mange ting, der spiller ind i forhold til at skabe et godt fundament for et positivt fælleskab, og selvom en ”samarbejdsdag” eller årlig begivenhed kan være fine tiltag til at etablere fællesskab, så er det noget der skal dyrkes over længere tid.
Sådan et fællesskab - hvor rummelighed, hjælpsomhed og venlighed er grundpillerne i sammenholdet, kender de til i Skovkvarteret, som er én af Københavns nye bykvarterer i Ørestad.
Beboere prioriterer naboskab
I Skovkvarteret flytter der løbende nye beboere ind, og siden sidste sommer er livet i og mellem de nybyggede rækkehuse og lejligheder, spiret i takt med det grønne i det nyetablerede bykvarter.
De fleste københavnere, som vælger at flytte til bydelen, er allerede langt inden de lander i kvarteret, ”tunet” ind på naboskabet og har positivt valgt naboer, legekammerater og nye løbebuddies til, som et ekstra plus ved netop at vælge Skovkvarteret.
Det kan man læse meget mere om på Nybyggerfamiliernes blog, hvor 4 familier fra Skovkvarteret blogger om livet i Skovkvarteret og hvor meget spalteplads bruges til at beskrive det fantastiske, der er ved at dele nabolag med andre familier, som ønsker fælleskab om hverdagen med børn og familie i byen.
Hvordan skaber man fællesskab?
Det gode fællesskab er først og fremmest noget som beboerne i kvarteret skal skabe og vedligeholde. Men selve platformen og visionen for kvarteret, er noget som ejendomsudvikleren Tetris A/S har etableret allerede på tegnebrættet, da Skovkvarteret blot var en idé og et stykke bart jord – lige syd for Fields.
For Tetris A/S har fællesskab og godt naboskab været et vigtigt udgangspunkt for udviklingen af kvarteret. Som københavnere skal vi dele om byens kvadratmeter og derfor har vi blandt andet lagt meget energi i at skabe et unikt fælleshus, som alle kan mødes i og bruge til forskellige fælles aktiviteter.
Fra projektets spæde start har Tetris A/S ligeledes prioriteret tiltag, og traditioner, som rejsegilde, salgstart, housewarming og julearrangementer, hvor både nye og kommende beboere kunne møde hinanden, allerede længe inden de var flyttet til bydelen.
Også Grundejerforeningen har Tetris A/S besluttet at hjælpe på vej, ved at skabe en professionel ramme for fællesskab i Skovkvarteret. Det er man som ejendomsudvikler ikke forpligtet til, men Tetris A/S syntes, at den overlevering er vigtig, så når Tetris A/S forlader projektet, så er et solidt grundlag lagt for fællesskabet.
I Skovkvarteret har de et intranet, som Tetris bruger til at informere beboerne i hele udviklings- og byggeperioden. Beboerne bruger også intranettet til at dele nyheder, info og beskeder med hinanden.
Et godt fundament
Tetris A/S afleverede det første private boligprojekt i december 2015. Radiorækkerne i Ørestad Nord var frontløberen i forhold til en grundlæggende idé om at skabe flere boliger til almindelige københavnerfamilier, som ønsker at blive i byen med familien. Præmissen er kompakte rækkehuse, som bygger på fællesskab i kraft af indretning og beliggenhed.
Flere antropologiske og sociologiske analyser havde hjulpet viden og ideer på vej, og bekræftet Tetris A/S i, at selvom pris og beliggenhed stadig er øverst på listen, så er fællesskab og godt naboskab en vigtig medspiller, når ønskeboligen skal findes.
Læs mere om fælleskabet når Nybyggerfamilierne i Skovkvarteret selv beskriver livet i det nyetablerede bykvarter.