Gå til indhold
Kampagne sætter fokus på mænds vold mod kvinder
Kampagne sætter fokus på mænds vold mod kvinder

Pressemeddelelse -

Kampagne for at bekæmpe mænds vold mod kvinder viser højt engagement fra kunderne!

The Body Shop og LOKK – Landsorganisation af Kvindecentre begyndte deres samarbejde i foråret 2020 som en modreaktion på den øgede vold mod kvinder og piger, der blev rapporteret både globalt og lokalt som et resultat af selvisolering og lockdown. UN Women har i løbet af året kaldt den øgede vold mod kvinder for en skyggepandemi.

Globalt startede #IsolatedNotAlone, en kampagne i samarbejde mellem The Body Shop og ejergruppen Natura &Co; Aesop, Avon, Natura og The Body Shop.

Kamilla Bjørn Drøidal, direktør for LOKK understreger at mindst 70.000 kvinder hvert år er udsat for psykisk vold af deres partner, og mindst 38.000 kvinder er udsat for fysisk vold. Der er dog et stort mørketal vi ikke kender til.

Kamilla Bjørn Drøidal, direktør for LOKK kommenterer samarbejdet: 

”Vi ved, at mindst 70.000 kvinder hvert år er udsat for psykisk vold af deres partner, og mindst 38.000 kvinder er udsat for fysisk vold. Men det er kun de tal, vi kender til. Der er et stort mørketal, vi ikke kender. Derfor er jeg glad for, at The Body Shop med kampagner som denne er med til at få samtalen frem i lyset. Vold i familien er ofte tabubelagt og kvindernes bærer typisk rundt på hemmeligheden alene. Men vold mod kvinder er et strukturelt og samfundsmæssigt problem, som det er vigtigt, at vi taler højt om og sætter på dagsordenen".

Målet med samarbejdet var at sætte fokus på mænds vold mod kvinder ved at dedikere The Body Shops kommunikationskanaler til LOKK og deres vigtige budskab.

Det startede i efteråret, som en oplysende kampagne, hvor målet var at nå ud til de mange berørte mennesker. Både dem der er udsatte, dem der udsætter og dem der er tæt på. Det skete igennem The Body Shops hjemmeside, nyhedsbrev, kundeklub og på Facebook.

I løbet af Black Friday ugen valgte LOKK og The Body Shop, i stedet for rabatter, at sætte fokus det det tabubelagte emne omkring vold i nære relationer.


LOKK var også lokal kampagnepartner i den den globale julekampagne fra The Body Shop – Come Together Act Together – hvis fokus i 2020 var at løfte de organisationer, der arbejdede med at gøre en forskel i det udfordrende år, der er gået. Alle køb i perioden 13. oktober til 31. december 2020 var med til at bidrage til kampgnen, hvor alle kunder desuden havde mulighed for at lægge et valgfrit beløb til deres køb som en direkte donation i butikken, eller kunne bidrage gennem købet af gaven Snow Globe hvoraf 40,00 kr. per solgt gave gik ubeskåret til kampangen.

Målet var at donere mindst 50.000 kr. Taget den nuværende situation i betragtning med reduceret trafik og nedlukning af butikker, var det ikke selvsagt at målet ville blive nået. Takket være et utroligt stærkt engagement fra alle butikker og kunder blev målet nået og landede på 151.000 kr. som doneres til LOKK og deres vigtige arbejde mod vold i nære relationer.

Den butik i Danmark hvis kunder donerede allermest, var butikken i Kongensgade i Odense, hvor butikschef Rikke Nielsen og hendes team har åbnet samtalen om vold mod kvinder med sine kunder. Rikke fortæller;

”I vores team talte vi meget om hvordan vi på bedst mulig måde, kunne starte en samtale om det tabubelagte emne med vores kunder. Vi tilpassede vores kommunikation til enhver kunde og det viste sig, at mange af vores kunder ret faktisk har, eller har haft volden tæt ind på livet. Det motiverede os til at kæmpe endnu mere for at sprede budskabet og sætte fokus på vold mod kvinder. Vi vil gerne sige tak til vores kunder, der viste et fantastisk rørende engegement og ønskede at donere både små og store beløb."

Kamilla Bjørn Drøidal fra LOKK understreger vigtigheden af, at få volden frem i lyset;

”COVID 19 og nedlukning lægger et stort pres på de familier, hvor der er vold i hjemmet. I Danmark er mindst 70.000 kvinder hvert år udsat for psykisk vold fra deres partner, og mindst 38.000 kvinder er udsat for fysisk vold. Vi ved, at mange kvinder og børn i disse tider er spærret inde med deres voldsudøver i hjemmet. Derfor er vi i Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) glade for, at så mange af The Body Shops kunder har valgt at støtte kampagnen NO MORE. Det er vigtigt, at vi får volden frem i lyset, og at vi hver især rækker ud, hvis vi har mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. For der er hjælp at hente, og man kan ringe på tlf. 1888 døgnet rundt. Det er en kampagne som denne med til at sætte fokus på, så tak for dit bidrag, som går til LOKKs arbejde med at hjælpe voldudsatte kvinder og deres børn videre til en tryg fremtid uden vold.”

Emner

Kategorier


Om The Body Shop

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af Natura &Co – en global kosmetikgruppe med et mål om at skabe positiv økonomisk, social og miljømæssig indflydelse. 

Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand

I 2020 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand ifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Forever Against Animal Testing

The Body Shop og Cruelty Free Internationals dyrerettighedskampagne Forever Against Animal Testing blev verdens største underskriftindsamling mod dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien. Der blev indsamlet over 8,3 millioner underskrifter mod et globalt forbud.

Underskriftindsamlingen bliver overrakt til FN herunder Global Compact i oktober 2018, hvor den bidrager til bæredygtighedsmålet nr.12 - Bæredygtigt forbrug og produktion. Målet er at se et globalt forbud, der inkluderer de lande, der i øjeblikket mangler lovgivning om dyreforsøg for kosmetiske produkter og ingredienser.

Kontakt

Matilda Wiechel

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00
Lise Kristensen

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00

Relateret materiale

The Body Shop er en international kosmetikvirksomhed, der producerer og sælger naturinspirerede, etisk fremstillede skønhedsprodukter i hele verden.

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop Danmark
Amagertorv 18-20
1160 København K
Besøg vores andre nyhedsrum