Gå til indhold
Spred kærlighed og glæde med den nye julekollektion fra The Body Shop

Pressemeddelelse -

Spred kærlighed og glæde med den nye julekollektion fra The Body Shop

SPREAD THE LOVE AND SHARE THE JOY

Glæden ved at give er den allerstørste, og The Body Shops julekollektion er propfuld af kærlighed til alle dem, du holder af. Kropselskende produkter til alle vinterkroppe og alle budgetter. The Body Shops Community Fair Trade partnere verden over står for produktionen af de populære og genanvendelige gaveæsker og poser, der krydrer julekollektionen og fungerer som både smuk og praktisk gaveindpakning. 

Og så hylder The Body Shop i år alle ildsjæle, som uselvisk hjælper andre året rundt, og fortsætter sammen med LOKK kampen for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. Derfor bidrager alle køb hos The Body Shop mellem den 13. oktober til den 24. december til at støtte frivillige og omsorgspersoner, som gør en vigtig og kærlig forskel. Målet er at donere £ 500.000 globalt til organisationer, der driver livsvigtig forandring, og det er også muligt at donere et valgfrit beløb i butikkerne.

VI FORTSÆTTER KAMPEN MOD MÆNDS VOLD

Vi støtter og hylder alle dem, som kæmper for at hjælpe andre, hver dag, året rundt. I Danmark fortsætter vi kampen for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn sammen med Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), der repræsenterer flere end 50 kvindekrisecentre, 500 ansatte og over 1500 frivillige. 24 timer i døgnet - 7 dage om ugen - 365 dage om året - i hele Danmark hjælper krisecentrene voldsudsatte kvinder og deres børn videre til en fremtid uden vold. 

Det er veldokumenteret, at særligt kvinder i forhold til mænd er i øget risiko for at blive udsat for vold af en partner, eks-partner eller en anden nær relation. Undersøgelser viser, at kvinder er i højere risiko end mænd for at blive udsat for grov og mere gentagen vold, seksualiseret vold og i sidste ende er i risiko for at blive dræbt af en partner/eks-partner. 

The Body Shop og LOKK indledte samarbejdet i foråret 2020 som en modreaktion på den øgede vold mod kvinder og piger, der blev rapporteret både globalt og lokalt som et resultat af selvisolering og lockdown under COVID-19, og som FN har kaldt en skyggepandemi. 


Hos LOKK understreger direktør Kamilla Bjørn Drøidal vigtigheden af en national handlingsplan fremadrettet:
”Vold mod kvinder og børn er et strukturelt samfundsproblem. Det kræver en solid og koordineret indsats, og ikke mindst at vi fjerner tabuet og udbreder viden om vold; både overfor den enkelte kvinde, hendes familie og omgangskreds, på arbejdspladsen, overfor fagpersoner, på politisk niveau og i samfundet som helhed.”

”Kønnet vold vurderes at koste EU 366 milliarder euro om året. Det viser en ny beregning fra The European Institute for Gender Equality (EIGE) - Vold mod kvinder udgør 79 % af dette beløb. Arbejdet for vedtagelse af en national handlingsplan til håndtering og forebyggelse af vold i nære relationer og partnerdrab, på tværs af kommuner, sektorer og myndigheder, skal prioriteres, og den skal udarbejdes med inddragelse af alle relevante aktører på voldsområdet. En handlingsplan, som skal have fokus på både de voldsudsatte, deres børn samt voldsudøveren.” 

Nu fortsætter vi kampen ved at sætte fokus på og italesætte problemet, engagere vores kunder og samfundet i kvindekrisecentrenes livsvigtige arbejde, og ved at donere mindst 100.000 kr. til LOKK.


V
il du være med?

www.lokk.dk

GIFT OF JOY – GAVEN SOM GAVNER

Denne jul fortsætter The Body Shop og LOKK kampen mod mænds vold mod kvinder. Alle køb hos The Body Shop denne jul bidrager til organisationen, og når du køber vores Comfort & Cheer Body Butter Trio, går 35 kr. direkte til LOKK og deres livsvigtige arbejde. Comfort & Cheer Body Butter Trio består af tre ikoniske og populære Body Butters, der fugter huden i 96 timer, beriget med Community Fair Trade-ingredienser fra alle verdenshjørner. 

Mød Moringa, Mango og Almond Milk! Mango-duftende Mango Body Butter består af 96 % ingredienser af naturlig oprindelse, herunder tre værdifulde Community Fair Trade ingredienser: Mangofrøolie fra Indien, håndudvundet sheasmør fra Ghana og paranøddeolie fra Brasilien. Blandt ingredienserne i Moringa Body Butter findes Community Fair Trade moringaolie fra Rwanda, håndudvundet sheasmør fra Ghana og paranøddeolie fra Brasilien. Almond Milk Body Butter består af følgende Community Fair Trade-ingredienser: mandelmælk fra Spanien, håndudvundet sheasmør fra Ghana og sesamolie
fra Nicaragua.

Comfort & Cheer Body Butter Trio, 125,-

HAVE A GREENER CHRISTMAS

Vi ved aldrig, om julen bliver hvid, men The Body Shops emballage bliver fortsat grønnere og grønnere. Årets pakkekalendere er nu helt fri for plastikdele, hvilket skåner miljøet for 29 ton plastik. Det svarer til 112.000 julekugler! Og så er flere af deres redskaber og tilbehør til badet og kroppen skiftet ud med bæredygtige alternativer til plastik. 

De populære badepuffer er nu fremstillet af ramieplantens miljøvenlige tekstilfibre, og kollektionen sparer derfor miljøet for mere end 50 ton plastik. Det svarer til 1,8 millioner plastikflasker. Og så har de sammen med en Community Fair Trade partner udviklet en håndlavet jute skrubber til kroppen samt en ny, nedbrydelig konjacsvamp, så alle kan skrubbe huden glad og blød, og samtidig give planeten et varmt knus under bruseren. Prikken over i´et er, at det meste af The Body Shops emballage kan genanvendes eller upcycles, så den kan fortsætte sit liv, længe efter julen er ovre.

SPECIAL EDITION 

LOVE & PLUMS
Julen byder på et seriøst festligt duft-comeback i år. Velkommen tilbage, Love & Plums. En sød favorit, som er beriget med blommeekstrakt fra Tyrkiet og varme frugt- og blomsternoter af blomme, pæon og moskus.

Shower gel 250 ml / 55,-, Body Yogurt 200 ml / 95,-, Body Butter 200 ml / 135,-, Hand Cream 30 ml / 45,-, Lip Balm 10 ml / 40,-, Bath Bomb 75 g / 45,-


KINDNESS & PEARS

Kindness & Pears gør også comeback i år. Det bliver et lækkert gensyn (og genduft) med denne favorit, der er beriget med pæreekstrakt fra Italien og søde, festlige duftnoter af pære, jordbær og tonkabønner.

Hand Wash 275 ml / 55,-, Shower Gel 250 ml / 50,-, Body Yogurt 200 ml / 95,-, Body Butter 200 ml / 135,-, Hand Cream 30 ml / 45,-, Bath Bomb 75 g / 45,-, Lip Scrub 10 ml / 50,-


JOY & JASMINE

Sidst men ikke mindst, Joy & Jasmine. En frisk og let blomsterduft, der er beriget med jasminekstrakt fra Indien og opløftende noter af orangeblomst, roser og sensuel jasmin. Den løfter julehumøret til nye højder med et ægte duftkram. 

Hand Wash 275 ml / 55,-, Shower Gel 250 ml / 50,-, Body Yogurt 200 ml / 95,-, Body Butter 200 ml / 135,-, Hand Cream 30 ml / 45,-, Bath Bomb 75 g / 45,-

Alle produkter i julens duftserier er veganske og certificerede af The Vegan Society.

CHRISTMAS GIFTS FOR EVERY BEAUTIFUL BODY

Vil du begejstre en ægte hudplejefan, eller glæde en makeup-entusiast? The Body Shop har noget til alle på din julegaveliste. Du kan f.eks. forkæle kroppen med en plejende Comfort & Cheer Body Butter Trio, eller give julelokkerne nyt liv med Shake & Shift Ginger Haircare Gift. Fans af The Body Shops ikoniske duft vil elske Florals & Frost White Musk® Big Gift, som er fuld af blomsterduftende, cruelty free favoritter. 

Og alle, der elsker fester eller bare er super kreative, vil være vilde med Flutter & Flick Eye Makeup Gift, som gør det nemt at lægge et modigt eyeliner-look. Hvis du virkelig vil forkæle nogen, byder Fresh & Festive Drops of YouthTM Skincare Gift på masser af luksus og en frisk og naturlig glød til ansigtet. Og hvis du vil give en gave, der spreder glæde som ringe i vandet, kan du vælge The Gift of Joy, som gemmer på masser af forkælende Community Fair Trade produkter i en håndvævet og genanvendelig gaveæske.

Fizz & Festivity Bath Bomb Gift 125,-, Banana & Bliss Haircare Gift, 195,-, Kindness 6 Pears Mini Gift 70,-, Comfort & Cheer Body Butter Trio, 125,-, Cupid's Bow & Mistletoe Lip Balm Gift 175,-

CREATE SOME JOY

Du kan give en skræddersyet gave med The Body Shops udvalg af personlige gaveæsker og -poser, hvor du selv bestemmer alt, hvad der skal i, og hvilken gaveindpakning, du ønsker. Årets smukke gaveæsker er håndlavet og fremstillet af genbrugspapir og genanvendte bomuldsrester af The Body Shops Community Fair Trade partner, Get Paper Industry, i Nepal. Og hver æske fortæller inspirerende historier om de kvinder, der har fremstillet dem. De tilbyder deres ansatte en fair løn, og støtter lokalsamfundet med sociale initiativer og projekter. 

”Takket være Get Paper Industry har jeg kunnet forsørge min familie, og min datter har selv betalt for sin uddannelse", siger kunsthåndværker Sita Bishwakarma. "Det gør mig glad og stolt at tænke på, at det faktisk kan lykkes min datter at gøre sin drøm til virkelighed og uddanne sig til civilingeniør en dag.”

The Body Shops allerførste Community Fair Trade partner, Teddy Exports, har fremstillet årets flotte gaveposer i 100 % naturlig jute. Da samarbejdet startede for mere end 30 år siden, havde Teddy Exports 5 kunsthåndværkere tilknyttet. I dag tilbyder de arbejde og en fair løn til mere end 600 mennesker i 30 landsbyer i Indien, og finansierer vigtige og innovative muligheder for lægehjælp samt uddannelsesmuligheder til tusindvis af børn. En perfekt gave, der både er virkelig smuk og fremstillet med kærlighed af fantastiske kunsthåndværkere.

Create Your Own Christmas Big Gift Pouch 35,-, Create Your Own Christmas Small Gift Pouch 25,-, Create Your Own Ultimate Gift Box 45,-

Download alle billeder fra julekollektionen her: 

https://www.epresspack.net/thebodyshopchristmasmedialibrary2021-swedendenmark/

Password: TBSCHRISTMAS

________________________________________________________________________

CRUELTY FREE & FOREVER AGAINST ANIMAL TESTING. I BUTIK NU.


Emner

Kategorier


Om The Body Shop

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af Natura &Co – en global kosmetikgruppe med et mål om at skabe positiv økonomisk, social og miljømæssig indflydelse.

Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand

I 2021 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand ifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Forever Against Animal Testing

The Body Shop og Cruelty Free Internationals dyrerettighedskampagne Forever Against Animal Testing blev verdens største underskriftindsamling mod dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien. Der blev indsamlet over 8,3 millioner underskrifter mod et globalt forbud.

Underskriftindsamlingen bliver overrakt til FN herunder Global Compact i oktober 2018, hvor den bidrager til bæredygtighedsmålet nr.12 - Bæredygtigt forbrug og produktion. Målet er at se et globalt forbud, der inkluderer de lande, der i øjeblikket mangler lovgivning om dyreforsøg for kosmetiske produkter og ingredienser.

Det aktivistiske brand vil i 2023 være 100 % vegansk og certificeret af The Vegan Society.

Kontakt

Lise Kristensen

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00
Matilda Wiechel

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00

Relateret materiale

The Body Shop er en international kosmetikvirksomhed, der producerer og sælger naturinspirerede, etisk fremstillede skønhedsprodukter i hele verden.

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop Danmark
Amagertorv 18-20
1160 København K
Besøg vores andre nyhedsrum