Tal med dit barn, hvis der er alkoholproblemer i hjemmet

Det er hævet over enhver tvivl, at børnene betaler prisen, når der er alkoholproblemer i familien.

Mine børn har aldrig oplevet mig beruset – er en sætning, der er sagt mange gange. Det kan sagtens være rigtigt, men selvom børn måske ikke kan sætte de helt rigtige ord på, fornemmer de alligevel, hvis noget er galt. Derfor skal du som voksen - forælder, bedsteforælder eller anden omsorgsperson - tale med barnet om det svære emne. Hvis det bliver tiet ihjel, er der grobund hos barnet for skyldfølelse, følelse af svigt, af at være anderledes og helt alene i forhold til problemet derhjemme.

Det store spørgsmål er for mange - hvordan taler man med sit barn om alkoholmisbrug, når det stadig er et tabu, selvom mange familier er ramt af det?

At have noget tredje at tage udgangspunkt i som for eksempel en bog kan være en stor hjælp. Kan man tilmed få én, hvor forfatteren kender det svære emne fra sit eget liv, er man særlig godt hjulpet. Min far skifter farve er en sådan bog for forældre og børn.

Forfatteren, Asbjørn Lind, der kender til misbrugsproblematikken fra sit eget liv, har givet tilladelse til, at vi bringer et lille afsnit af bogen her på bloggen.

Min far skifter farve

Min lillesøster sidder på køkkengulvet i en balje med vand og pjasker. Hun er ved at blive vasket og skal snart have nattøj på.

Efter vi har spist og min lillesøster er i seng, spørger jeg min mor, hvor far er.

Han er i Nebraska efter tvebakker, siger hun. Hvor er Nebraska, og hvorfor henter han tvebakker, når der står en pose tvebakker på bordet.

Det forstår jeg ikke.

Min mor siger tit, at min far er i Nebraska for at hente tvebakker.

Jeg har en bog med dyr, hvor der er et billede af en kamæleon. Den skifter farve, når den bliver vred. Når den bliver gul, så kan den tabe halen.

Min far skifter også farve. Han har ikke nogen hale, han kan tabe, men det er som om, han nogen gange taber hovedet.

Når han kommer hjem fra Nebraska, som jeg ikke ved hvor er, snakker han et sprog, jeg ikke forstår. Jeg ved bare, at jeg ikke kan lide det. Han råber højt og ligner den gule kamæleon.

Jeg kan se på min mor, at hun er ked af det, men hun siger ikke noget.

Hun skifter også farve, men hun taber ikke hovedet.

Nogle gange siger min mor ikke noget i lang tid.

Jeg græder inde i mig selv, men der er ikke nogen, der kan se det.