Nyhed -

​Iværksætterfællesskab i Trekantområdet har vokseværk

På bare et par måneder har 12 iværksætterhuse og inkubationsmiljøer åbnet dørene for iværksættere på tværs af hele Trekantområdet. Flere er på vej.

Iværksættere i Trekantområdet har det seneste år fået mange flere muligheder at vælge imellem, når de skal have inspiration, sparring, hjælp eller kontorfaciliteter.

Siden foråret har iværksætterne kunne tilmelde sig infomøder og kurser i alle syv kommuner – uanset hvilken kommune de bor i. Og i løbet af de sidste par måneder har 12 iværksætterhuse og inkubationsmiljøer åbnet dørene for iværksættere på tværs af hele Trekantområdet, så de kan gøre brug af for eksempel mødelokaler og kontorplads.

Det glæder projektleder Martin Broberg fra Trekantområdet Danmark, der er tovholder på iværksætteruniverset IVER, som står bag de nye fælles initiativer.

- Meningen med IVER har jo netop været at gøre det lettere at være iværksætter i Trekantområdet, og vi er rigtig glade for, at de forskellige iværksættermiljøer i den grad bakker op om projektet. Det betyder meget for iværksætternes succes, at de kommer væk fra deres køkkenborde derhjemme og ud i miljøer, hvor de kan spille hinanden gode, siger Martin Broberg.

Han er i øjeblikket i kontakt med flere iværksættermiljøer, som går med tanker om at blive en del af IVER. Derfor forventer han, at antallet vil vokse endnu mere inden udgangen af 2017. Allerede nu er der mindst et iværksættermiljø for hver af de syv kommuner i Trekantområdet med.

Det er Trekantområdets syv kommuner, erhvervsserviceenheder og Trekantområdet Danmark, der med støtte fra EWIIS værdipulje har skabt det fælles iværksætterunivers IVER. Ambitionen er at skabe et åbent, indre marked for iværksættere i Trekantområdet på tværs af kommunegrænserne, hvor iværksættertilbud i de syv kommuner er åbne for alle.

Læs mere om de forskellige tilbud på iver.dk


FAKTA

Iværksættermiljøer i samarbejdet:

  • Middelfart Business House
  • Varianten, Middelfart
  • OPUS Business House, Haderslev
  • Pakhuset Kolding
  • Fredericia Business House
  • Den Gamle Banegaard, Fredericia
  • Videnpark Trekantområdet, Fredericia
  • UdviklingsParken, Rødding
  • Your Open Office, Billund
  • Slagteriet Vejle
  • Spinderihallerne, Vejle
  • Fabrikanterne, Vejle

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • produktionscentrum
  • iver
  • iværksætter

Kontakt

Bjørn Voldbjerg Sørensen

Pressekontakt PR konsulent 26192891

Relateret materiale