Frohe Ostern
I Tyskland siger man Frohe Ostern, glædelig påske, til hinanden og fejrer højtiden med påskebål og brændende påskehjul, påskeharer, påskeæg, påskemarkeder og påskefester. En lang række påsketraditioner lever troligt videre i Tyskland, også selv om baggrunden af og til fortoner sig i en fjern fortid.