Pressemeddelelse -

De ni bedste steder at snorkle på Tobago

Store Bay

Der er nem adgang til Kariwak revet fra stranden i Store Bay-bugten, hvilket gør det til et oplagt sted at snorkle, ikke mindst for nybegyndere. Revet, der skråner let, byder på både bløde og hårde koraller og en række revfisk som fx sommerfuglefisk, papegøjefisk og gedefisk. De rigtig heldige får også mulighed for at opleve pilrokken eller den plettede ørnerokke suse forbi.

Buccoo Reef

Dette rev er kun tilgængeligt med glasbundsbåd fra Store Bay. Der er mange forskellige operatører, der tilbyder turen med afgange i løbet af dagen og med mulighed for at leje snorkling-udstyr. Denne tur giver både snorklere og andre mulighed for at opleve Tobagos undervandsverden i fulde drag, og der er gode chancer for at spotte en lang række eksotiske fisk som fx fransk englefisk, kuffertfisk og oversergeant-fisk.

Mount Irvine

Det bedste sted at snorkle er omkring klipperne på stranden ved Mt. Irvine Bay Hotel, som er tilholdssted for bl.a. kutlingefisk, harlekinfisk og til tider også små rokker. For erfarne svømmere og snorklere byder Dutchmann´s Reef i midten af bugten på ægte tobagisk maritim historie med resterne af kanoner fra 1700-tallet, der eftersigende stammer fra det hollandske Østindiske Kompagnis flåde.

Arnos Vale

Koralrevet, der nemmest nås med båd, byder på et væld af eksotiske fisk som fx papegøjefisk, kuffertfisk og den fascinerende trommefisk. Stedets hårde koral er især tilholdssted for små Blenny-fisk, og på en heldig dag kan snorklere endda få et glimt af en Hawksbill skildpadde eller en plettet ørnerokke i området.

Cotton Bay

Dette sted kun udelukkende nås med båd, og de fleste sejltursoperatører tilbyder også snorkling-udstyr. Iført maske og snorkel kan eventyret begynde blandt farverige barser, kardinalfisk og skildpadder. Er du så heldig pludseligt at høre markante kliklyde under vandet, er der besøg fra delfiner, der bryder bølgerne i flok.

Castara

Revet i Little Bay-bugten starter tæt ved stranden og er hjemsted for bl.a. ko-fisk, kuffertfisk, sanddykkere og doktorfisk. Her er det også muligt at spotte farverige ål i revets spalter eller små Hawksbill skildpadder, der sidder og mæsker sig i svampe, mens en gulhovedet kæbefisk svæver over sandbunden.

Englishman's Bay

Revet befinder sig i bugtens højre side og er med sin lette skråning og store stenkoraller et perfekt sted at snorkle. Korallernes sprækker og huller er hjemsted for bl.a. caribiske hummere, edderkoppekrabber og til tider også blæksprutter, mens stimer af forskellige fisk afsøger området for føde.

Lover's Bay, Charlotteville

Lovers Bay kan kun nås med båd eller på stand up paddle board, som sikrer en fantastisk tur ind i det sceniske område (se www.standuppaddletobago.com). Området er ideelt for uprøvede snorklere, der kan svømme blandt papegøjefisk og sommerfuglefisk - og måske endda få øje på en lille Hawksbill skildpadde.

Angel Reef

Dette rev er placeret på Speyside-kysten lige under Ian Flemings tidligere feriehus. Nærende svampe og koraller lokker masser af spændende mindre fisk til området, og en snorkeltur giver også mulighed for at spotte større arter som barracudaer, små revhajer eller djævlerokker, der kommer flyvende gennem det blå dyb. Revet kan nås med glasbundsbåd fra Blue Waters Inn.

Læs mere og bestil din næste snorkletur til Tobago

Læs mere om snorkling og dykning på Tobago på www.tobagoscubadiving.com, hvor du også kan kontakte et af foreningens medlemmer direkte.

Bestil din næste ferie til Tobago på Tobago Hotel and Tourism Associations hjemmeside www.tobagohoteltourism.com eller ring og hør mere om de forskellige tilbud og muligheder på telefon 868 639 9543.

I december 2014 startede Apollo for andet år i træk deres ugentlige charterafgang op fra Stockholm til Trinidad & Tobago. Priser fra 7396 SEK for 2 personer på www.apollo.se

Related links

Emner

  • Medier, kommunikation

Kategorier

  • caribiske hav
  • oplevelse
  • fisk
  • dykning
  • snorkeling
  • trinidad & tobago

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism og Star Clipper. Dere vil på vor newsdesk blive opdateret med information fra både Trinidad & Tobago, Jordan og om Star Clipper sejlskibskrydstogter.

Relateret materiale

  • Rejs nemmere til Tobago med flere flyruter

    British Airways og Monarch Airlines imødekommer den stigende efterspørgsel efter afgange til Tobago og indsætter flere fly fra London og til dem caribiske ø.

  • Tobago indtager catwalken

    Den 16. til 18. Maj er der glimmer og glamour på Tobago. På øens største by Scarborough holdes Tobago Fashion Weekend. Her kan du opleve den nyeste mode en masse coole superstjerner.

  • Påske på Tobago – væddeløb med geder

    For mange skandinavere står påsken på påskefrokost og påskeæg. På Tobago findes en anderledes og meget festlig tradition, nemlig ”Buccoo Goat Racing” – et væddeløb hvor et hold består af en mand og en ged. Denne begivenhed er en meget populær tradition, både for de lokale på Tobago og for turister.

  • Skandinaverne har forelsket sig i Trinidad og Tobago

    Skandinaverne er begyndt at bruge flere penge på ferier. Den fantastiske og uspolerede caribiske destination Trinidad og Tobago nyder godt af dette. Dette rejsemål bliver mere og mere populært, og med god grund.

  • Magdalena Grand bliver officielt hotel for Tobago Football Legends Challenge

    Kan du forestille dig at spise morgenmad eller spille golf omringet af nogle af de største stjerner fra engelsk fodbold gennem tiderne? Dette bliver måske muligt, når Magdalena Grand Beach & Golf Resort i Scarborough bliver det officielle hotel for den stjernespækkede fodboldturnering British Airways Tobago Football Legends Challenge fra d. 15. - 22. juni 2015.
    Et af højdepunkterne i `fodbo

  • Dwight Yorke sætter ord på Tobago Football Legends Challenge i juni

    Juni måned står i sportens tegn på den caribiske ø Tobago. Fra d. 15. - 22. juni afholdes det storstilede arrangement British Airways Tobago Football Legends Challenge med deltagelse fra alle tiders største navne fra den engelske Premiere League. Som noget særligt har vi fået mulighed for at interviewe fodboldstjernen Dwight Yorke, der selv er fra Tobago, om hans forventninger og tanker om arrange