Gå til indhold
Jubilæum hos Valsemøllen: 120 år med mel til danskernes daglige brød

Pressemeddelelse -

Jubilæum hos Valsemøllen: 120 år med mel til danskernes daglige brød

Uanset om du går til bageren eller bager selv, så er der en stor chance for, at du regelmæssigt sætter tænderne i brød eller kage, der er bagt på mel fra Valsemøllen. For siden Valsemøllen åbnede sin første mølle på havnen i Esbjerg i 1899, har virksomheden malet mel til danskernes daglige brød på de tre møller i Esbjerg, Køge og Svendborg. Og hos Valsemøllen lever missionen om godt mel og brød til danskerne stadig i bedste velgående.

Få danske virksomheder kan fejre 120-årsjubilæum som en så stor del af danskernes hverdag og det danske landbrugssamfund. Samtidig er Valsemøllen et eksempel på, at selvom landbruget, maskinerne og danskernes spisevaner har ændret sig fundamentalt, så er den grundlæggende mission stadig den samme: At male korn til kvalitetsmel, så danskerne hver dag kan få godt brød på bordet. ”Vi er stolte af vores arv og vores traditioner hos Valsemøllen og ser os selv som partner for de professionelle bagere såvel som kokke og som formidler af bageglæde til forbrugerne. Når vi her i efteråret markerer jubilæet, er det netop det, jeg vil fremhæve for vores 140 kolleger i hele organisationen: At de hver dag arbejder for en fantastisk del af den danske madkultur, og at de står på skuldrene af en hel unik fagtradition,” siger direktør for Valsemøllen, Niels Brinch-Nielsen.


Fra dansk jord til danske middagsborde

På papiret virker det ret simpelt: Landmanden dyrker kornet, det høstes, males til mel og pakkes i poser til bageren, professionelle køkkener og forbrugere. Alligevel er vejen fra jord til bord ikke snorlige, men kræver dedikation og håndværk, for vind og vejr påvirker kornet, ligesom formalingen og sigtningen skal udføres på bedste vis, så det bliver et pålideligt kvalitetsprodukt hver eneste gang. ”Det er vores ansvar at fremstille kvalitetsmel af korn, der er dyrket på bæredygtig vis med omtanke for både miljø og mennesker, så professionelle kan regne med os, og forbrugerne kan nyde bageglæden hver eneste gang,” fortæller Niels Brinch-Nielsen.

Klima-mel

Den korte afstand fra marken til de tre møller giver også et lavere CO2-udslip, og netop dette er en del af Valsemøllens strategi for fremtiden, hvor en større andel af melet skal være fra danske marker: ”Sidste år var cirka 60 % af vores mel fra danske marker. Det er et tal, vi arbejder på at få meget længere op – gerne i nærheden af 90 %. Dansk mel er af en høj kvalitet og har et lavere indhold af pesticider end udenlandsk mel1. For eksempel har vi ikke brugt Roundup og stråforkorter i vores kvalitetsprodukter de sidste 15 år,” fortæller Niels Brinch-Nielsen.

For mere information kontakt sara@lahme.dk eller annesophie@lahme.dk.

Emner


Valsemøllen har eksistereret siden 1899. Vi udvikler, formaler og sælger mel, gryn, blandinger, handelsvarer, frø og kerner m.m. på egne møller i Esbjerg, Køge og Svendborg til alt fra bagerier, storkøkkener, detailhandelen, bageriindustrien og eksport. Valsemøllen er FSSC-certificeret og beskæftiger i ca. 130 medarbejdere.

Dansk håndværk og stolte mølletraditioner

Valsemøllen har eksisteret siden 1899. Vi udvikler, formaler og sælger mel, gryn, blandinger, handelsvarer, frø og kerner m.m. på egne møller i Esbjerg, Køge og Svendborg til alt fra bagerier, storkøkkener, detailhandelen, bageriindustrien og eksport. Valsemøllen er FSSC-certificeret og beskæftiger i alt ca. 130 medarbejdere.

Valsemøllen
Havnegade 58
6700 Esbjerg