Gå til indhold
En demonstrant holder et skilt pålydende "for afslutningen på folkemordet imod oprindelige folk" til en demonstration i Sao Paulo i Brasilien - et land, hvor oprindelige folk tvangsfjernes og myrdes, så landbruget kan udvidde sin produktion
En demonstrant holder et skilt pålydende "for afslutningen på folkemordet imod oprindelige folk" til en demonstration i Sao Paulo i Brasilien - et land, hvor oprindelige folk tvangsfjernes og myrdes, så landbruget kan udvidde sin produktion

Nyhed -

Ny rapport: Danmarks svineproduktion har store konsekvenser for oprindelige folk

Lokalbefolkninger i Brasilien bliver forvist eller dræbt, tropiske skove brænder og truede dyr og planter mister deres levesteder - blandt andet så der kan dyrkes soja til den danske svineproduktion, der opfeder millioner af svin med soja år efter år.

Af: Sally Jensen

Verdens Skove har i samarbejde med Regnskogsfondet i Norge og Mighty Earth i USA udgivet en ny rapport, der viser, at det danske svinekød, som Danish Crown har i sine værdikæder, er produceret med fatale konsekvenser for tropiske skove og oprindelige folk i Sydamerika. Svinene bliver fodret med soja, hvoraf mindst halvdelen vurderes at komme fra områder, hvor der er risiko for, at skovene er blevet ødelagt for at gøre plads til sojadyrkning. Verdens Skove arbejder derfor med at få de ansvarlige til at bremse importen af soja, der har tropisk skov på samvittigheden.

44% af den soja, vi importerer fra Sydamerika, stammer fra Brasilien. Her kommer en stor del fra staten, Mato Grosso, som er den stat i Brasilien, der oplevede allerflest skovbrande i 2019. Skovbrande, der ikke mindst var blev antændt for at skabe plads til endnu mere sojadyrkning. Verdens Skoves rapport viser, at Danish Crown gennem sine leverandører er med til at drive en efterspørgsel på soja. En større eller mindre andel af den soja er med stor sandsynlighed dyrket ulovligt på territorier, som blandt andet tilhører oprindelige folk i Mato Grosso.


Sygdom eller slumkvarter

De oprindelige befolkningsgrupper, der bor i Mato Grosso, er under et enormt pres. Efter århundreders undertrykkelse oplever mange i dag stadig, at de konstant bliver forvist fra de steder de bor, og ofte er stammer tvunget til at genbosætte sig flere gange. Alene i Mato Grosso er tusindvis af medlemmer af de oprindelige stammer internt fordrevne, og deres ret til deres land anerkendes ikke. Et eksempel er Kinsedje-folket, som har boet i skovene i over 1000 år. Tidligere er Kinsedje-folket blevet tvunget fra deres hjemegn, fordi der skulle dyrkes soja. Nu bor de på indsnævrede områder omgivet af sojamarker, der bliver sprøjtet med store mængder pesticider, som er en sundhedsmæssig trussel.

På grund af sojadyrkning står Kinsedje-folket nu over for valget mellem at forlade den natur, de har levet i et tæt samspil med i utallige generationer, eller at blive, selvom deres drikkevand og afgrøder forgiftes af det indtrængende landbrug. Hvis de opgiver deres traditionelle livsstil og levested, er der stor risiko for, at de, som mange andre oprindelige folk, ender i slumkvarterer i byerne. Hvis de vælger at blive i deres tilbageværende hjem, risikerer de og deres børn at blive forgiftet med pesticider.


Drab på oprindelige folk

Giften er ikke det eneste, der koster liv. Flere gange i løbet af 2019 har industriens indtog i Brasiliens skove ført til voldelige overfald på lokale og oprindelige folk, når bønder og industrien vil have deres land. Mange mennesker fra oprindelige befolkningsgrupper og miljøaktivister er blevet slået ihjel. I flere tilfælde har der været deciderede massakre på oprindelige folk, når bevæbnede mænd er trængt ind i landsbyerne for at fjerne de mennesker, som er i vejen for udvidelsen af landbrug, minedrift eller andre former for rovdrift.

Eskaleringen af ødelæggelserne og volden kan kædes sammen med Brasiliens politiske situation med Jair Bolsonaro som præsident. Bolsonaro har foretaget en række tiltag, der har svækket beskyttelsen af oprindelige folk og landets uerstattelige skove. Myndigheder er blevet begrænset, og mange, der har været gode til at standse ulovlig skovrydning, er blevet fyret og ofte erstattet af ekstremistiske Bolsonaro-støtter. Bolsonaro truer med at melde Brasilien ud af Paris-aftalen, og han er kommet med en lang række udtalelser, der viser hans foragt for oprindelige folk og hans ligegyldighed overfor landets unikke natur, der konstant må underkastes og tilsidesættes for industriens interesser. Der har faktisk aldrig været målt så høj en afskovningsrate af Brasiliens Amazonas som i de første fire måneder af 2020, ikke mindst på grund af Bolsonaros politik.

Èn ting, som den Brasilianske landbrugsindustri er drevet og vokser af, er profit. Derfor beder Verdens Skove om, at Danish Crown får styr på sine værdikæder, så den soja, der importeres i enorme mængder og ender i Danish Crowns produkter ikke har forårsaget skovrydning. For den nuværende import af soja er desværre med til at drive og betale for en konstant og aggressiv ødelæggelse af de Sydamerikanske skove til skade for både mennesker og naturen. Hjælp os med at få det budskab ud - skriv under her og bed svinekødskæmpen Danish Crown om at få styr på sine værdikæder.

Læs rapporten her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark