Gå til indhold
C40 Recharge
C40 Recharge

Pressemeddelelse -

Volvo C40 Recharge: En skandinavisk designhistorie

På mange måder repræsenterer Volvo C40 Recharge fremtiden for Volvo Cars: Det er den første Volvo-model i historien, der udelukkende er designet som ren elbil og vil blive udbudt online. Dens SUV-elementer og -fordele kombineret med en lavere profil betyder, at Volvo Cars også går ind i et nyt segment- og det gør virksomheden med et banebrydende design og funktioner, der ikke tidligere er set i Volvos biler.

”C40 er en bil, der symboliserer elektrificering og leverer varen fuldt ud”, siger Robin Page, designchefhos Volvo Cars. ”Den har XC40's personlighed, som viste sig at være attraktiv for mange, men med dens dynamiske udtryk og slanke profil er der mere at komme efter. Det er et virkelig attraktivt produkt for folk, der er på udkig efter en SUV’s praktiske aspekter kombineret med et mere moderne udtryk.

C40 er bygget på samme platform som XC40 og giver samme følelse af styrke og karakter som sin søster, men tilføjer samtidig et atletisk og let udtryk.Denne idé med at gå nye veje med noget velkendt afspejles i individuelle detaljer: Thors Hammer-signaturforlygterne forstærkes med nye pixel-LED-pærer, som automatisk tilpasser sig lysforholdene og tænder og slukker uafhængigt for at optimere lysmønsteret. De lige så karakteristiske lodrette baglygter er nu segmenteret, hvilket viser den tekniske udfordring med at udvide én stor lampe langs taglinjen, samtidig med at der skabes et moderne bud på et klassisk design.

Viderefører DNA’et


På samme måde som da XC40 blev født, startede C40 som en spontanskitse fra en af designerne i teamet. Og Yury Zamkavenka's skitse "faldt i frugtbar jord og voksede sig stor", lyder det fra T. Jon Mayer, chef for eksteriørdesign.

”Det sker ikke ret ofte. Og når det sker, er det altid de mere karakterfulde ideer, der blomstrer, fordi den første skitse er sådan et genuint statement," fortsætter T. Jon og tilføjer, at det unikke ved bilen - dens suveræne siddestilling kombineret med en strømlinet form - bliver meget tydeligt, når den kører på vejen ved siden af andre biler

”En af mine foretrukne vinkler er de bagerste syv ottendedele med siden og coupé-profilen,” siger T. Jon. "Du ser SUV-elementerne med disse virkelig store hjul, og det er dette lille men seje udtryk, kombineret med en meget slank tilgang til taget. Den er bygget på XC40’s soliditet, men på en mere dynamisk måde. Disse kombinationer giver den et helt andet udtryk, mens vi stadig fastholder vores DNA." Det DNA er kendetegnet af en skandinavisk tilgang i formsproget: Sektioner og skæres ud af den faste form, hvilket skaber en følelse af stilrenhed og raffinement - en underspillet selvtillid.

"Det udtrykker en soliditet, der også kan linke til en følelseaf sikkerhed," siger T. Jon. "Underbevidst er dette en kraftfuld og beskyttende partner, men alligevel udformer vi bilen på en måde, der gør den så let og effektiv som mulig."

Natur og lys


Ved hjælp af disse designprincipper - samt inspirationen fra de skandinaviske landskaber med deres rolige atmosfære, lys og rummelighed - er tilliden til eksteriørdesignetbundet sammen med et interiørdesign præget af naturens beroligende effekter. Der er det store panorama-glastag, som øger kabinens luftighed og får mest muligt ud af kortevinterdage, mens det udvisker linjen mellem ude og inde i lyse sommernætter.

”I Sverigeer det mørkt og gråt det meste af året - men når solen skinner, træder farverne meget stærkere frem end noget andet sted, siger Lisa Reeves, chef for interiørdesign. "Græsset ser grønnere ud og havet mere blåt. Du ser dette afspejlet i arkitekturen her: Husene har mange glaspartier, designet til virkelig at slippe lyset ind, og de åbne gulvarealer spreder lyset inde i huset. Lys og natur er dybt forankret i kulturen og vigtige temaer for C40-interiøret."

Farven ”Fjord Blue”, der er inspireret af de dybe fjorde på den skandinaviske vestkyst, flyder fra eksteriøret ind i kabinen ved at farve de store tæpper, der fortsætter fra gulvet op til tunnelkonsollens og fordørenes sider. Dette danner basis for den baggrundsbelyste, gennemsigtige grafik på instrumentbrættet og panelerne i fordørene - en hentydning til de dramatiske, men fredfyldte bjergscenarier i Sveriges Abisko-nationalpark.

"Vi sporede parkens topografi og brugte konturerne til at skabe et abstrakt, digitaliseret design med et lagdelt mønster," siger Rekha Meena, senior designmanager, farver og materialer."Når lyset fra LED-lamperne skinnerigennem på tværs af overfladen, skaber det denne virkelig flotte, atmosfæriske, tredimensionelle effekt."

Hånd i hånd med naturen som inspirationskilde går den store mængde bæredygtige materialer, der anvendes til interiøret. Topografi-pyntepanelerne er delvist fremstillet af genanvendt plastik, mens gulvtæppet er lavet af 100% genanvendte PET-plastflasker.C40 byder på Volvo Cars' første læderfrie interiør med et indtræk, der enten indeholder naturligt genanvendelige uldfibre eller en kombination af ruskindstekstil (også fremstillet af genbrugsplastik) og mikroteknologisk materiale.

"Farve- og materialeteamethar tilstræbt at bruge smarte, innovative og lette materialer, der er bæredygtige, og som matcher både C40's design og drivline," siger Rekha. "Med alle disse nye teknologier, der bliver udviklet omkring os, har farve- og materialedesignerne merefrihed til at lege. Bio-baserede materialer er mere attraktive og innovative end læder, og de gør bilen mere bæredygtig."

Kabineindretningen giver indtryk af struktur og eftertænksomhed, hvor funktionalitet er nøglen. C40 gentager XC40's overskuelige tilgang med smarte og gennemtænkte måder at gemme alle vigtige ejendele inden for armslængde på. Minimalisme er et overordnet tema, hvilket bliver endnu tydeligere, når man kigger på instrumentpanelet.

Et symbol på næste generation


Brugen af vedvarende og genanvendte materialer er den ene del af klimastrategien, og det at bilen er fuldelektrisk den anden. Men for virkelig at få budskabet om elektrificering ud må C40 også udfylde den rolle, og det gør den med funktioner, der blander symbolikken og spiller sammen.

Det nye hjuldesign, der er påvirket af konceptbilen Volvo 360c fra 2018, hjælper med aerodynamikken, samtidig med at der skabes et dynamisk udseende, der passer til drivlinen; den bagerste spoiler både karakteriserer og understøtter bilens downforce, og taglinjen øger den aerodynamiske effektivitet, hvilket giver bilen både et funktionelt og et visuelt forhold til rækkevidden. Og så er der de elementer, der illustrerer at det er en elbil, nemlig den lukkede kølergrill og det kontrasterende tag.

”For at symbolisere elbilen er ansigtet virkelig vigtigt,” siger Robin Page. En del af vores designsprog handler om ærlighed, og i virkeligheden har vi ikke brug for et stort luftindtag til en elbil. Denne bil nedstammer fra XC40, som jo havde en kølergrill, så det er ikke noget vi bare kan ignorere og lave en superlav, helstøbt front. Og vi ville ikke at gøre det på denne bil under nogen omstændigheder, fordi C40 har en karakterfuld front. Vi fandt en god løsning med stærke, rene grafiske linjer. Sammen med kontrasttaget, som vi vil bruge til at kendetegne vores 40-serie elbiler, er det en af de ingredienser, der fortæller om vores rejse mod fuld elektrificering.”

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark