Gå til indhold
C40 Recharge
C40 Recharge

Pressemeddelelse -

Volvo åbner for salget af den fuldelektriske C40 Recharge i Danmark

I dag åbner Volvo for salget af C40 Recharge, mærkets første fuldelektriske crossover. Danske kunder kan bestille bilen direkte på volvocars.dk eller besøge en Volvo-forhandler og få hjælp til bestillingen.

C40 Recharge giver kunderne mange af fordelene ved en SUV, men med et lavere og slankere crossover-design. Bilen er baseret på den skalerbare Compact Modular Architecture-platform (CMA), som XC40 også er bygget på. C40 er den første Volvo-model, som kun bliver tilgængelig i en fuldelektrisk udgave.

C40 Recharge lanceres med et højt udstyrsniveau og Volvo inkluderer blandt andet service, udvidet garanti og et Plugsurfing kort i prisen. Volvo har opgraderet den samlede pakke på både C40 og XC40 Recharge betragteligt. Inkluderet i købsprisen giver Volvo kunden 3 års service*, udvidet garanti på 3 år og vejhjælp. Med Volvos servicepakke får kunderne et bekymringsfrit ejerskab med mest muligt inkluderet i prisen og lavere forbrugsomkostninger.

Kunderne kan vælge mellem at bestille bilen direkte på internettet selv eller få hjælp hos en autoriseret Volvo-forhandler. 

Højt udstyrsniveau

Volvo har reduceret kompleksiteten i produkttilbudet og tilbyder de bedste og mest populære udstyrsvarianter på C40. C40 Recharge bliver lanceret med Pro pakken, som er det højeste udstyrsniveau man kan få i Volvos elbiler.

Af udstyr kan nævnes at C40 Recharge leveres med varmepumpe, adaptiv cruise control, pilot assist, BLIS (blind spot information system), elektrisk førersæde, tågelys, pixel teknologi, induktiv oplader, panorama soltag, elektrisk passagersæde, opvarmet rat og sæder både foran og bagved, 360-graders parkeringskamera og premium lydanlæg fra Harman Kardon som standard.

  • Startprisen på C40 Recharge er 459.080,- for Pro pakken
  • Privatleasing starter fra 4895,-
  • Beskatningsprisen på en C40 Pro er 432.000,-

C40 Recharge produceres på Volvo Cars' fabrik i belgiske Gent. Det er planlagt at de første biler leveres i første kvartal af 2022.

Specifikationer

Ligesom XC40 Recharge Twin, har C40 Recharge to motorer, en foran og en bag, og kommer med AWD (firehjulstræk) som standard. De to elmotorer giver en samlet effekt på 408 hestekræfter og et moment på 660 Nm. Bilen går fra 0 – 100 på 4,9 sekunder. Topfarten er som i alle nye Volvo-modeller begrænset til 180 km/t af sikkerhedsmæssige hensyn. 

Batteriet i C40 Recharge er på 78kWh med en estimeret rækkevidde på 420 kilometer baseret på WLTP normen**. C40 Recharge kommer med mulighed for AC-lading op til 11kW og DC-lading op til 150kW***. Det bliver muligt at bestille C40 Recharge med anhængertræk. Den tilladte trækvægt er på 1800 kilo. 

Flere elbiler på vej

Med C40 Recharge og XC40 Recharge Twin har Volvo Cars præsenteret sine to første elbiler. Planen er at lancere en elbil om året de næste 5 år. Næste planlagte lancering er næste generation af XC90, som vil komme i en fuldelektrisk udgave næste år  

Allerede i 2025 er Volvo Cars’ målsætning at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, mens resten skal være hybrider. Inden udgangen af 2030 vil Volvo være et rent elektrisk bilmærke. 

  ”C40 Recharge repræsenterer fremtiden for Volvo og viser vejen frem. Den er fuldelektrisk, skal udbydes online og skal være med hurtig levering til kunderne. Det har aldrig været mere attraktivt at køre i en ny Volvo”, udtaler Sarka Fuchsova, Administrerende Direktør for Volvo Car Denmark. 

Unikt design

”C40 er en bil, der symboliserer elektrificering og leverer varen fuldt ud”, udtaler Robin Page, designchef hos Volvo Cars. Det er et virkelig attraktivt produkt for folk, der er på udkig efter en SUV’s praktiske aspekter kombineret med et mere moderne udtryk.”

C40 er bygget på samme platform som XC40 og giver samme følelse af styrke og karakter som sin søster, men tilføjer samtidig et atletisk og let udtryk. Denne idé med at gå nye veje med noget velkendt afspejles i individuelle detaljer: Thors Hammer-signaturforlygterne forstærkes med nye pixel-LED-pærer, som automatisk tilpasser sig lysforholdene og tænder og slukker uafhængigt for at optimere lysmønsteret. De lige så karakteristiske lodrette baglygter er nu segmenteret, hvilket viser den tekniske udfordring med at udvide én stor lampe langs taglinjen, samtidig med at der skabes et moderne bud på et klassisk design.

Inde i bilen møder C40 Recharge kunderne den høje sædeposition, som mange efterspørger i en moderne bil. Bilen kommer med et udvalg af farve- og interiør muligheder, som er unikke for C40. C40 er den første Volvo-model, der kommer uden lædersæder og indtræk.  

Infotainment fra Google

Som i XC40 Recharge kommer C40 Recharge med Volvo Cars’ nye infotainmentsystem som er udviklet sammen med Google og baseret på Android Automotive. Infotainmentsystemet giver Volvo kunder adgang til applikationer og tjenester som Google Maps, Google Assistant og Google Play Store. 

C40 Recharge kommer med indbygget SIM-kort og leveres opkoblet til internettet. Volvo tilbyder ubegrænset data og C40 vil kunne modtage over-the-air opdateringer (OTA), som giver ejeren ro til selv at kunne opdatere bilen, når dette ønskes, uden at skulle besøge et værksted. Med OTA kan Volvo også enkelt lancere nye funktionaliteter og opdateringer i bilens levetid.

   

Information til redaktøren:   

* Serviceprogrammet gælder for 100.000 kørte kilometer eller 3 år fra leveringsdatoen. Garanti er 3 år (1 år mere end normalt).

** Alle tekniske data i denne pressemeddelelse er preliminære. Officielle data vil forelægge på et senere tidspunkt. Rækkevidden er målt i henhold til WLTP- og EPA-kørselscyklusserne, og den faktiske rækkevidde kan variere. Tallene er baseret på de foreløbige mål. Der er endnu ikke opnået endelig certificering. Læs mere om testproceduren WLTP her: https://www.wltpfacts.eu/     

***Hurtigopladning på op til 150 kW ved brug af jævnstrøm under optimale opladningsforhold. Opladningstiderne afhænger af faktorer som lufttemperatur, aktuel batteritemperatur, opladningsudstyr, batteritilstand og biltilstand.

Mere information om C40 findes her: Models - C40 - Overview - Volvo Cars Global Media Newsroom

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark