Gå til indhold
EasyPark Volvo C40
EasyPark Volvo C40

Pressemeddelelse -

Volvo Cars går sammen med EasyPark: Nu bliver det nemmere at betale for parkering

Volvo Cars gør parkering nemmere og mere bekvem ved at integrere parkeringsvirksomheden EasyParks app i infotainment-systemet, der bruger Android Automotive OS som operativsystem.

Appen i bilen tilføjer nye funktioner såsom forenklet parkeringsbetaling og en banebrydende autostopfunktion, som automatisk afslutter parkeringstiden, når bilen forlader parkeringspladsen. Denne nye funktion eliminerer et af vore dages små irritationsmomenter og gør livet lettere for Volvo-ejere.

Integrationen er resultatet af en ny aftale mellem Volvo Cars og EasyPark, virksomheden bag Europas mest populære parkeringsapp. I henhold til aftalen vil EasyPark-appen blive gjort tilgængelig på alle Volvo-modeller med infotainment-systemer styret af Android Automotive OS.

"Mange af os har på et tidspunkt oplevet dette: Det er en hektisk dag, du sætter dig ind i din bil og kører af sted – og først et par timer senere går det op for dig, at du har glemt at afslutte din parkeringstid," udtaler Jonas Engström, chef for strategi og virksomhedskunder hos Volvo Cars. "Med EasyParks funktioner fjerner vi risikoen for overbetaling for parkering og sørger desuden for, at bilisterne nemt kan parkere deres bil uden at skulle bruge en parkeringsautomat eller en smartphone."

I udvalgte parkeringshuse gør ekstrafunktioner det bl.a. muligt at finde en gade med gode parkeringsmuligheder samt at foretage fuldautomatiske parkeringer, hvor bilen ved hjælp af kamerateknologi på egen hånd starter, afslutter og betaler for parkeringen.

"De innovative løsninger, vi skaber sammen med Volvo Cars, er fremtiden for parkeringsoplevelsen," siger Johan Birgersson, CEO i EasyPark Group. "Ved at integrere EasyPark-appen i Volvo-biler er visionen om en bil, der selv er i stand til at starte og afslutte parkeringen, tættere på at blive til virkelighed end nogensinde."


EasyPark-appen betjener i øjeblikket over 10 millioner brugere og kan bruges til at betale for parkering på gade, parkeringsplads og i parkeringshus i over 3.200 byer i 25 europæiske lande.

Appen kan downloades i alle Volvoer med Android-styrede infotainment-systemer i de lande, hvor EasyPark opererer.

-------------------------------

Om EasyPark Group
EasyPark er en førende, hurtigvoksende parkeringsteknologivirksomhed, der hjælper bilister med at finde parkeringspladser, foretage parkeringer og oplade deres elbil. Vores unikke og banebrydende teknologi hjælper også virksomheder, byer, parkeringsoperatører og ejere af ejendomme med administration, planlægning og datastyret ledelse i over 3.200 byer i 25 lande. Vi gør bylivet lettere med én parkeringsplads ad gangen. Klik ind på www.easyparkgroup.com for mere info.

Android er et varemærke ejet af Google LLC.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Relateret materiale

  • C40 Recharge

    Volvo C40 Recharge: En skandinavisk designhistorie

    På mange måder repræsenterer Volvo C40 Recharge fremtiden for Volvo Cars: Det er den første Volvo-model i historien, der udelukkende er designet som ren elbil og vil blive udbudt online. Dens SUV-elementer og -fordele kombineret med en lavere profil betyder, at Volvo Cars også går ind i et nyt segment - og det gør virksomheden med et banebrydende design og funktioner, der ikke tidligere.

  • C40 Recharge

    Volvo åbner for salget af den fuldelektriske C40 Recharge i Danmark

    I dag åbner Volvo for salget af C40 Recharge, mærkets første fuldelektriske crossover. Danske kunder kan bestille bilen direkte på volvocars.dk eller besøge en Volvo-forhandler og få hjælp til bestillingen. Startprisen på C40 Recharge er 459.080,- for Pro pakken Privatleasing starter fra 4895,- Beskatningsprisen på en C40 Pro er 432.000,-

  • XC40 Recharge Twin Glacier Silver

    Volvo åbner for salget af den fuldelektriske XC40 Recharge Twin i Danmark

    I dag åbner Volvo for salget af XC40 Recharge Twin, mærkets første fuldelektriske SUV, og som noget helt nyt kan danske kunder afgive bestillingen online. Volvo Cars meddelte d. 2 marts, at virksomheden vil ændre den nuværende salgsmodel ved at flytte en stor del af bestillingsprocessen online. XC40 Recharge Twin har en vejledende startpris fra 445.000 DKK – inkl. levering.

  • Volvo C40 Recharge

    Volvo Cars lancerer ny, fuldelektrisk Volvo C40 Recharge

    Fremtiden for Volvo Cars er elektrisk, og med den nye Volvo C40 Recharge understreger virksomheden endnu engang sine ambitioner om en fremtid med nul-emission. C40 Recharge har alle fordelene ved en SUV, men med et lavere og mere strømlinet design. Den er baseret på CMA-platformen og den første Volvo-model i historien designet udelukkende som ren elbil.

  • Volvo Cars' Range Assistant-app

    Med Volvo Cars’ nye over-the-air-opdatering får den fuldelektriske XC40 større rækkevidde og ny, integreret Range Assistant-app

    Volvo XC40 Recharge får nu optimeret sin rækkevidde yderligere takket være en ny Range Assistant-app i bilen. Appen udkommer i en betaversion som en del af den nyeste over-the-air-softwareopdatering til de Volvo-biler, der har et Android Automotive OS-styret infotainment-system. Med denne nyeste opdatering øges rækkevidden takket være forbedringer i bla intelligent batteristyring og regenerering.

  • Volvo Cars og YouTube i samarbejde om in-car streaming

    Volvo Cars og YouTube i samarbejde om in-car streaming

    YouTube-videostreaming er på vej til alle Volvo-modeller med indbygget Google infotainment, hvilket afspejler fortsættelsen af partnerskabet mellem Volvo Cars og Google. YouTube bliver dermed Volvos første videoplatform til download fra Google Play og flere vil følge efter.