Gå til indhold
Volvo C40 Recharge
Volvo C40 Recharge

Pressemeddelelse -

Volvo Cars opdaterer sit modelprogram og introducerer ny C40 Recharge-variant

Volvo Cars introducerer en række opdateringer af hele sit modelprogram, hvoraf den mest fremtrædende er en udvendig refresh af den fuldelektriske XC40 Recharge. Virksomheden løfter desuden sløret for en single motor-variant af den fuldelektriske C40 Recharge.

De nye C40- og XC40-varianter vil ligesom alle andre nye Volvo-modeller kunne købes via et opdateret produktkoncept, der skal gøre online-bestillingsprocessen nemmere og mere bekvem. Volvo-kunder vil nu kunne vælge mellem forskellige udstyrsniveauer og vælge de muligheder, der passer bedst til deres personlige behov. Den nye produktstruktur afspejler Volvo Cars' ambition om at øge prisgennemsigtigheden og desuden gøre modeludbuddet mindre komplekst ved at fokusere på attraktive, forudvalgte varianter.

XC40 opdateres
Da Volvo Cars første gang præsenterede XC40 i 2017, var det en frisk og markant tilføjelse til modelprogrammet. Nu, fem år senere er det en prisvindende højdespringer i virksomhedens portefølje og en af dens konstante topsælgere. For at forstærke bilens banebrydende design og dens moderne appel har Volvo Cars' designere nu givet XC40-modellen en opdatering. Med en ny forkofanger og en rammeløs frontgrill er den fuldelektriske XC40 Recharge visuelt i sync med Volvo C40 Recharge og fremhæver dermed fællestrækket hos de to biler, der har ført an på Volvo Cars' elektrificeringsrejse.

Thors hammer-signaturforlygterne er forbedret med topmoderne Pixel LED-lysteknologi, så de automatisk kan tilpasse sig trafikken foran og effektivt lyse vejen forude op uden at blænde andre bilister. Derudover kan kunderne vælge mellem forskellige førsteklasses læderfri interiør i den fuldelektriske XC40 Recharge samt nye eksteriørfarver og fælge, der giver yderligere muligheder for individualisering.

"I takt med at vi bevæger os mod at blive en fuldelektrisk virksomhed, udvikler vores designsprog sig," udtaler Robin Page, designchef hos Volvo Cars. "Med den opdaterede, fuldelektriske XC40 fortsætter vi med at forfine det umiddelbart genkendelige design og skabe et mere moderne udtryk med et slankere forparti og en endnu mere integreret frontgrill."

Ny C40 Recharge variant
Ud over Twin motor-versionen har Volvo Cars også løftet sløret for en Single motor-variant af den fuldelektriske C40 Recharge. Dermed udvider virksomheden sit fuldelektriske modelprogram og forstærker sin ambition om at hjælpe flere med at skifte til rene elbiler.

Den nye forhjulstrukne C40 udvider Volvos fuldelektriske modelprogram til fire, hvilket yderligere baner vejen for ambitionen om kun at sælge rene elbiler inden udgangen af 2030. C40 Recharge med forhjulstræk leveres med et 69 kWh-batteri og en forventet rækkevidde på op til 434 km på en enkelt opladning baseret på WLTP-normen. Batteriet kan oplades fra 10 til 80 procent på ca. 32 minutter med et hurtigopladningssystem.



Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål, at give kunderne en Premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online og halvdelen af virksomhedens software løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Kontakt

Relateret materiale

  • Volvo Cars starter produktionen af C40 Recharge

    Volvo Cars starter produktionen af C40 Recharge

    Volvo Cars starter i dag produktionen af ​​den fuldelektriske C40 Recharge på virksomhedens fabrik i Gent, Belgien. C40 Recharge er Volvo Cars’ anden fuldelektriske bil og er den seneste i rækken af nye elbiler, der lanceres i de kommende år. I 2030 har Volvo Cars til formål kun at sælge fuldelektriske biler og opnå status som en klimaneutral virksomhed inden udgangen af 2040.

  • XC40 Recharge Single-Motor Powertrain

    Volvo Car Denmark åbner for salget af den fuldelektriske XC40 Recharge single-motor

    Volvo Cars udvider sin fuldelektriske XC40 Recharge-serie og kan nu løfte sløret for en ny variant af den fuldelektriske XC40 Recharge. Volvo XC40 Recharge kommer nu også med en enkelt motor, der trækker på forhjulene med 231 HK og 330 NM. Prisen starter fra 390.081 DKK og en beskatning fra 365.080 DKK inkl levering.

  • C40 læderfri interiør

    Volvo Cars’ fuldelektriske biler kommer med nyt læderfrit interiør

    Volvo Cars meddeler i dag, at virksomheden ikke længere vil udbyde læderindtræk i sine fuldelektriske biler. Denne beslutning tages af hensyn til dyrevelfærden og er en etisk beslutning, som i første omgang gælder den fuldelektriske Volvo C40. I de kommende år vil Volvo Cars lancere en helt ny generation af fuldelektriske biler, som alle vil blive læderfrie.

  • C40 Recharge

    Volvo åbner for salget af den fuldelektriske C40 Recharge i Danmark

    I dag åbner Volvo for salget af C40 Recharge, mærkets første fuldelektriske crossover. Danske kunder kan bestille bilen direkte på volvocars.dk eller besøge en Volvo-forhandler og få hjælp til bestillingen. Startprisen på C40 Recharge er 459.080,- for Pro pakken Privatleasing starter fra 4895,- Beskatningsprisen på en C40 Pro er 432.000,-