Gå til indhold
Sol over Gudhjem deltagere fra venstre: Nicolai Ellitsgaard, Artur Kazaritski, Anne Bruun Jessen og Torsten Vildgaard
Sol over Gudhjem deltagere fra venstre: Nicolai Ellitsgaard, Artur Kazaritski, Anne Bruun Jessen og Torsten Vildgaard

Pressemeddelelse -

Fire skarpe kokke melder klar til Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem 2023

Til sommer afholdes Danmarks største kokkekonkurrence for 14. gang. Her er kokkene, der deltager i Sol over Gudhjem 2023.

Lørdag d. 24. juni 2023 fyldes havnen i Gudhjem igen med masser af konkurrencer, madmarkeder og prisuddelinger, der hylder den danske madscene. Nu offentliggør Sol over Gudhjem deltagerne til Danmarks største kokkekonkurrence. I år spænder deltagerfeltet bredt fra Norge til København, Bornholm, Estland og helt til Dubai.

De fire kokke, der skal dyste om vindertitlen til dette års Sol over Gudhjem er:

Torsten Vildgaard - Vinder af Sol over Gudhjem 2022 og Køkkenchef på Restaurant FZN i Dubai
Anne Bruun Jessen - Køkkenchef på Hotel Nordlandet i Allinge på Bornholm
Artur Kazaritski - Souschef på Geranium i København
Nicolai Ellitsgaard - Køkkenchef på Under i Norge

Foruden æren, titlen som vinder af Sol over Gudhjem 2023 og en præmiecheck på 40.000 DKK, kan vinderen se frem til at køre hjem fra Gudhjem i en Mercedes-Benz EQE 350. Vinderen har bilen til rådighed i en måned.

De fire deltagere skal hver lave og præsentere en forret og en hovedret. Forretten skal laves ud fra en `mystery box´, hvis indhold først bliver afsløret på konkurrencedagen. Deltagerne ved allerede nu, hvilke elementer, der skal indgå i hovedretten, så de har tid til at forberede deres imponerende serveringer. I hovedretten skal der indgå kalvebovklump af Gastro Kalv fra Dansk Cater og minimum en grøntsag fra Gartnerhjælpen. Derudover skal de inkorporere enten Hallands Siren eller Kry ost fra Arla Unika.

I år består dommerteamet af Brian Mark Hansen (Søllerød Kro og vinder af Bocuse d’Or 2023), Kenneth Hansen (Svinkløv Badehotel og tidligere vinder af Bocuse d’Or 2019), Nicolaj Nørregaard (Kadeau) og Rasmus Munk (Alchemist). Dommerne bedømmer serveringerne ud fra kategorierne; smag, udseende og etikette. Derudover kan dommerne give bonuspoint, når deltagerne inkorporerer råvarer eller teknikker, der knytter sig til Bornholm.

Sol Over Gudhjem 2023 laves i samarbejde med TV 2/Bornholm. Konkurrencen bliver tv-transmitteret live på TV 2/Bornholm d. 24. juni 2023. Hele konkurrencen kan streames på Play TV 2/Bornholm.

For yderligere information, kontakt venligst:
Mads Marschall, Direktør, Sol over Gudhjem
mads@sogk.dk, +45 2161 4223

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Sol over Gudhjem er Danmarks største kokkekonkurrence. En gastronomisk event, der siden 2009 har været afholdt i Gudhjem på Bornholm i sommerhalvåret. I dag tiltrækker konkurrencen mere end 10.000 foodies, besøgende, turister og journalister fra hele verden. Foruden kokkekonkurrencen, består Sol over Gudhjem også af en Dessertkonkurrence, Produktpris, Kantineprisen og et madmarked. Sol over Gudhjem har været med til at skabe opmærksomhed omkring Bornholm som et gastronomisk mekka.

Relateret materiale

WeDoCommunication

WeDoCommunication er et ungt bureau, men vi har mange års erfaring fra forretnings- og kommunikationsverdenen. Vores mission er ganske enkel. Den handler om at lave god branding og god kommunikation. Vi skærer ind til benet. Vi gør ikke tingene mere komplicerede, end de er. Og vi skaber resultater.
Uanset hvad man som virksomhed laver, producerer og beskæftiger sig med, så har kommunikation - og især den digitale af slagsen - aldrig været vigtigere.
God kommunikation er ikke nødvendigvis rocket science, men det kræver alligevel omtanke, viden, kreativitet og ikke mindst en stærk strategi og en effektiv eksekvering.
Vi rådgiver om alt fra pressehåndtering over krisekommunikation, udvikling af kommunikationsstrategier og løsninger til digitale platforme og kanaler til store, kreative kampagner og brandingstrategier.
Vores kunder er typisk virksomheder og organisationer, der gerne vil have deres kommunikation ud over rampen relativt hurtigt. De er også sådan nogle, der gerne vil have et tæt og personligt samarbejde med os.

WeDoCommunication
BLOX HUB, Bryghuspladsen 8, Opgang C, 3. sal
1473 København K
Denmark