Nyhed -

Projekt sendte alarmen uden om hjemmeplejen

Hvem skal alarmeres, hvis der er mistanke om, at en borger, der bor alene er faldet eller er blevet syg? Virksomheden Alerto Care har optimeret deres sikkerhedskæde og forbedret deres forretningsmodel efter sparring i projektet VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data.

Alerto Care Technologies har udviklet et tryghedssystem, der ved hjælp af rumsensorer registrerer adfærdsændringer hos svage borgere, der bor alene. Via et innovationsprojekt har Alerto Care fået testet deres system, og resultatet er blevet, sikkerhedssystemets alarmeringskæde er blevet optimeret. Projektleder hos Alerto Care, Lars Findsen er glad for de input, han har fået af at være med i Welfare Techs projekt VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data.

- Det har været rigtig sundt for vores produkt, at vi har været med i VIND, og det har været gavnligt, at friske øjne har set på vores løsning, så den nu er blevet endnu bedre, fortæller Lars Findsen.

Vagtselskab før hjemmepleje

Hvis Alerto Cares rumsensorer registrerer, at borgerne ikke bevæger sig, eller hvis borgeren ligger unaturligt stille om natten, sender systemet en alarm. Tidligere gik alarmen direkte til hjemmeplejen, men det er blevet ændret, efter Alerto Cares deltagelse i VIND-projektet. Sammen med Syddansk Universitet har innovationshuset Public Intelligence analyseret de data, Alerto Care indsamler i borgerens hjem. Samtidig er alarmkæden blevet gennemgået og udfordret. Det har ført til en stor ændring - første alarm fra et hjem, hvor sensorerne har registreret en ændret adfærd, styres nu uden om hjemmeplejen.

- De viste sig, at det er mere gavnligt, at alarmen går til en pårørende eller et privat vagtselskab i stedet. Ofte har hjemmeplejen ikke ressourcer til at undersøge alarmen, og måske er medarbejderne optaget i den anden ende af byen, så det bliver for tidskrævende for dem at følge op på alarmen, forklarer Lars Findsen.

Bedre businesscase efter projekt

Første alarm sendes nu til den pårørende, som er tilknyttet systemet. Hvis den pårørende har mulighed for at forsøge at ringe til borgeren, afventer alarmselskabet. Hvis den pårørende ikke har mulighed for at komme til en telefon, tager alarmselskabet over og forsøger at kontakte borgeren. Først herefter kontaktes hjemmeplejen.

- At hjemmeplejen står længere nede af kontaktlisten har faktisk forbedret vores forretningsmodel. Der vil altid være alarmer, som ikke er alvorlige, eller som har en god forklaring. Dem klarer den pårørende eller vagtselskabet. Derved sparer hjemmeplejen en masse irrelevante kørsler, mener Lars Findsen.

- Det er stadig kommunerne, der er vores kunder, og derfor skal de kunne se, Alerto Care passe ind i deres arbejdsgange. Nu hvor vagtselskabet er første kontakt, bliver systemet en god støtte til hjemmeplejen – dels bliver der via systemet holdt øje med borgerne, og dels ved hjemmeplejen, at der bliver taget hånd om situationen, når en alarm registreres, fortæller Lars Findsen.

Alerto Care er nu ved at blive testet i en række borgeres hjem i Syddjurs Kommune.

Fakta om VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data

  • styrker danske virksomheder med datadrevet forretningsudvikling inden for sundhed og velfærd.
  • består af tre udviklingsprojekter, der gennem innovationspartnerskaber leder frem til nye produkter og services baseret på data.
  • Giver indsigt i behovene i den offentlige sektor, tilbyder netværk med offentlige og private aktører til udvikling og test af innovative løsninger med brug af data.

Alerto Care Technologies, Public Intelligence og Syddansk Universitet er alle medlemmer af Welfare Tech.

Emner

  • Videnskab, teknik

Kontakt

Relateret materiale

  • Vores egne data forbedrer velfærden

    Der indsamles enorme mængder data på pleje- og sundhedsområdet. Disse data bruges nu til at udvikle løsninger, der skal forbedre og effektivisere velfærdssektoren. Welfare Tech forventer, at projektet VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data - resulterer i mindst tre markedsparate datadrevne løsninger.

  • Offentlig-privat samarbejde er nødvendig for at øge den mentale sundhed – og udvikle virksomheden

    Når den digitale platform Konfront går i luften til september er det med flere offentlige samarbejdspartnere ombord. Og netop samarbejdet mellem offentlig-privat er vigtig, både for en privat virksomhed og for at øge trivsel og sundhed. Det mener founder og CEO i Konfront, Anne Kristine Schwartzbach.
    Flere kommuner, en region og en af landets førende offentlige specialskoler er med, når den dig

  • Danskerne er klar til telemedicin viser ny undersøgelse

    Danskerne er positive overfor behandling med teknologiske hjælpemidler i eget hjem, viser en ny undersøgelse. Danmarks største it-leverandør, Atea, der er medlem af Welfare Tech, forventer at tredoble omsætningen af it-leverancer til sundhedssektoren inden for de næste tre år.

  • Welfare Tech uddeler 10 millioner kroner til samarbejder om teknologi

    En pulje på 10 millioner kroner er nu klar til at blive fordelt blandt virksomheder, der ønsker at samarbejde om udvikling af teknologiske løsninger på sundhedsområdet. Welfare Tech administrerer Syddansk OPI-pulje, og ansøgningsfrist til første runde er 1. oktober 2019.

  • ​Der skal fart på udviklingen af kunstig intelligens

    Udviklingen af AI – artificial intelligence – går langsomt. På AI-Konferencen hos Welfare Tech og Syddansk Sundhedsinnovation blev der præsenteret flere løsninger, der kan fremskynde reelle produkter baseret på AI i sundhedssektoren. Syntetisk data og forklarlig kunstig intelligens kan sætte fart på udviklingen.

  • Nyt projekt om dronesoftware, teknologiservice og 5G

    Welfare Tech er klar med et nyt spændende projekt, der fokuserer på nye servicemodeller for velfærdsteknologi, digitale økosystemer og konkurrencefordele via dataanalyse. Du kan stadig nå at blive en del af projektet.

  • AI giver kortere ventelister til skanning

    Et nyt projekt om kunstig intelligens (AI) skal optimere hele området for skanninger. Projektet forventes at skabe fordel for både patienterne og medarbejderne på de radiologiske afdelinger. Endelig vil den kunstige intelligens give økonomisk vinding og kortere ventetider.