Nyhed -

Vores egne data forbedrer velfærden

Der indsamles enorme mængder data på pleje- og sundhedsområdet. Disse data bruges nu til at udvikle løsninger, der skal forbedre og effektivisere velfærdssektoren. Welfare Tech forventer, at projektet VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data - resulterer i mindst tre markedsparate datadrevne løsninger. 

Data er lig med ny viden, og ny viden giver et bedre sundhedsvæsen. I dag er det muligt at indsamle en masse informationer om vores adfærd, og via et projekt i Welfare Tech skal disse data være med til at gøre fremtidens velfærdssektor intelligent og mere effektiv.

Projektet hedder VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data. I VIND er indsamlede informationer drivkraften til at udvikle nye løsninger til pleje- og sundhedsområdet. Via en række innovationspartnerskaber er projektets mål at skabe nye produkter, services og koncepter til en bedre velfærdssektor, fortæller projektleder Søren Parmar-Sielemann fra Welfare Tech.

- Der indsamles i dag enorme mængder data om borgerne på sundhedsområdet. Formålet med VIND-projektet er at finde og udnytte de muligheder, datamængderne giver for at skabe forretningsmuligheder og kommerciel succes. Alene inden for IoT er potentialet kæmpestort, og projektets partnere er i gang med nogle meget spændende udviklingsforløb, fortæller Søren Parmar-Sielemann.

Kortere afstand mellem udbyder og efterspørger

Et af VINDs delprojekter arbejder med de offentlige udbud. Virksomheden Processio og Syddansk Universitet arbejder på at overskueliggøre koblingen mellem de offentlige institutioners behov og små og mellemstore virksomheders løsninger. Delprojektet hedder AIM4IP, og målet er at bruge AI til at koble relevante offentlige udbud til mulige leverandører og omvendt.

- Der findes mange års data fra udbud kategoriseret efter koder og fritekster, og det er den data, der ligger til grund for vores projekt. Vores ambition er at præcisere og kvalitetssikre de kategorier, fagkoder og beskrivende tekster, der er registeret på udbud, så vi på en smartere og mere sikker måde matcher en virksomheds faglige profil med reelle forretningsmuligheder fra den offentlige sektor, forklarer Casper Helbo-Nielsen, CEO og partner i Processio.

Kommune skal teste ny hjemsendelsesplan

I de to andre delprojekter i VIND er DataGruppen MultiMed og Public Intelligence partnere sammen med Syddansk Universitet.

MultiMed er en del af VIND – GODT og undersøger, om en mere visuel plejeforløbsplan og udskrivningsrapport kan bidrage til et bedre overblik for kommunens medarbejdere, når en borger sendes hjem fra sygehuset. I projektet udvikles en prototype, ’Hjemsendelsesformidling’ på baggrund af gennemførte behovsanalyser, research og interviews. Prototypen skal senere testes af Nordfyns Kommune.

Laboratorie tester IoT-løsninger

Tredje delprojekt i VIND hedder HumanFIT – Human Friendly IoT. Her udvikler Public Intelligence i samarbejde med SDU et virkelighedsnært IoT-laboratorie, hvor virksomheder kan teste deres teknologier ud fra deres værdiskabende kommercielle effekt. Partner i Public Intelligence, Peter Julius, forklarer:

- Vores testmiljøet kan modtage halvfærdige løsninger og gøre dem markedsparate. Vi tester teknologien og udfordrer vores kunders forretningsplaner og styrker dem til den efterspørgsel, kommunerne og markedet har. Vi indsamler data fra IoT-løsningerne, og vores samarbejdspartnere på SDU er virkelig dygtige til at analysere og kategorisere vores data, så vi kan se de tendenser, vi skal reagere på. Sammen med virksomhederne udvikler vi bedre sundhedstilbud, forklarer Peter Julius.

Samarbejde på tværs er vejen til innovation

Fælles for de tre delprojekter i VIND er, at virksomhed, vidensinstitution og det offentlige samarbejder og hver især bidrager med kompetencer.

- Der findes meget viden både i erhvervslivet, på forskningsområdet og i kommunerne, og projektets formål er at skabe den vidensbro, der forbinder kompetencerne til alles fordel, forklarer Søren Parmar-Sielemann fra Welfare Tech.

Partner i Processio Casper Helbo-Nielsen er enig i, at sparringen med universitetet har været afgørende for det kommende produkt.

- Som en lille virksomhed kunne vi ikke udvikle så kompliceret et produkt uden assistance fra både SDU og Welfare Tech. Vi har fået værdifuld adgang til viden og hjælp til afrapporteringen og styring, og det gør vores færdige produkt stærkere, siger Casper Helbo-Nielsen.

- De stigende udfordringer i det danske sundhedsvæsen kræver samarbejde og innovation på tværs af sektorer – det er det, der kaldes Triple Helix offentligt privat innovation, og det er det, det bygger bro mellem det offentlige, virksomhederne og vidensinstitutioner, fortæller Søren Parmar-Sielemann.

Welfare Tech forventer, at de færdige produkter ligger klar ved udgangen af 2020.

Processio ApS, Public Intelligence, Syddansk Universitet og Nordfyns Kommune er medlemmer af Welfare Tech.

Illustration: Pixabay.com

Emner

  • Videnskab, teknik

Kontakt

Relateret materiale

  • Robotterne flytter ind på hospitalerne

    Operationsrobotter, hospitalsdroner og kunstig intelligens er hastigt på vej ind på hospitalerne. Men hvad betyder det for patienter, kirurger og kvaliteten af sundhedsydelserne? Robotforsker Thiusius Rajeeth Savarimuth, SDU, giver her sit bud.

  • 5 vigtige tendenser omkring automatisering af medicinske processer

    EU har gennem de seneste år lavet flere tiltag, der styrker de regulatoriske rammer for medicinsk udstyr og sporbarheden af medicin. Flere tendenser vil sætte præg på fremtidens forsyning af lægemidler – lige fra produktion til patientnære aktiviteter. Men hvilke konsekvenser vil det få for den fysiske plads på fx sygehuse, de anvendte teknologier, organisationerne – og ikke mindst sundhedspersona

  • Danskerne er klar til telemedicin viser ny undersøgelse

    Danskerne er positive overfor behandling med teknologiske hjælpemidler i eget hjem, viser en ny undersøgelse. Danmarks største it-leverandør, Atea, der er medlem af Welfare Tech, forventer at tredoble omsætningen af it-leverancer til sundhedssektoren inden for de næste tre år.

  • EU-guld til sund erhvervsklynge

    Det kræver godt samarbejde at udvikle teknologi, der kan supplere de varme hænder i sundhedssektoren. Danmark er førende inden for samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige, og det kommer sundhedsvæsnet til gode. Flere danske klyngeorganisationer har modtaget EU-kommissionens guldcertifikat for at fremme sundhed gennem samarbejde.

  • Guide skal hjælpe teknologien på vej i sundhedsvæsnet

    Sundhedsvæsen skal være bedre til at bruge tekniske hjælpemidler, men det kniber med at få brugt de løsninger, der findes. Welfare Tech vil have mere fokus på teknologi på sundhedsuddannelserne og blandt lederne og anbefaler samtidig en guide til implementering af velfærdsteknologi.

  • ​Der skal fart på udviklingen af kunstig intelligens

    Udviklingen af AI – artificial intelligence – går langsomt. På AI-Konferencen hos Welfare Tech og Syddansk Sundhedsinnovation blev der præsenteret flere løsninger, der kan fremskynde reelle produkter baseret på AI i sundhedssektoren. Syntetisk data og forklarlig kunstig intelligens kan sætte fart på udviklingen.

  • Projekt sendte alarmen uden om hjemmeplejen

    Hvem skal alarmeres, hvis der er mistanke om, at en borger, der bor alene er faldet eller er blevet syg? Virksomheden Alerto Care har optimeret deres sikkerhedskæde og forbedret deres forretningsmodel efter sparring i projektet VIND - VelfærdsInnovation med Nyttige Data.

  • Nyt projekt om dronesoftware, teknologiservice og 5G

    Welfare Tech er klar med et nyt spændende projekt, der fokuserer på nye servicemodeller for velfærdsteknologi, digitale økosystemer og konkurrencefordele via dataanalyse. Du kan stadig nå at blive en del af projektet.

  • Klimaudfordringen tvinger sundhedssektoren til grøn omstilling

    Sundhedsvæsenet er en af de hemmelige klimasynder, der sjældent er i rampelyset, når klimadebatten raser. Det ændrede en klimadebat under C40-topmødet i København. Her gik repræsentanter fra sundhedssektoren og andre brancher til bekendelse og gav svar på udfordringer og CO2-venlige løsninger, der fremmer en grønnere fremtid.

  • AI giver kortere ventelister til skanning

    Et nyt projekt om kunstig intelligens (AI) skal optimere hele området for skanninger. Projektet forventes at skabe fordel for både patienterne og medarbejderne på de radiologiske afdelinger. Endelig vil den kunstige intelligens give økonomisk vinding og kortere ventetider.

  • Sydkoreansk demensbehandling stormer frem

    Sydkorea har stor efterspørgsel efter velfærds- og rehabiliteringsteknologi. Særligt på demensområdet. Kiwon Lee fra succesvirksomheden Ybrain deler her sine indsigter i demensbekæmpelse, og hvordan Danmark og Sydkorea potentielt kan hjælpe hinanden.

  • Max Manus klar med ny generation og nyt marked

    Max Manus er klar med fjerde generation af deres system til talegenkendelse, som bruges mange steder i sundhedssektoren. Nu udvides kundegruppen, når Max Manus overtager KMD’s kunder inden for talegenkendelse i 23 kommuner.

  • Erhvervslivet skal udvikle kunstig intelligens til sundhedsområdet

    Markedet for at udvikle AI til pleje- og sundhedsområdet er åbent. Det offentlige efterlyser virksomheder, der vil samarbejde om at udvikle nye løsninger, der kan effektivisere fremtidens velfærd. Det var en af opfordringerne, da Welfare Tech og ATV afholdt konferencen ’Hvordan bliver AI en sund forretning?’