Pressemeddelelse -

Zupa Zite overtager Norlys’ inhouse bureau

Pr. 1. februar overtager ZUPA ZITE Norlys’ inhouse-bureau, der bliver til Norlys Agency. Ogmed det nye Norlys Agency bliver der for alvor skruet op for ambitionerne

Med et Norlys i rivende udvikling er ambitionerne tårnhøje. Derfor har Norlys besluttet at etablere Norlys Agency hos marketingbureauet ZUPA ZITE. ZUPA ZITE overtager dermed driften af Norlys’ inhouse-bureau, hvilket giver mulighed for at professionalisere marketing-setuppet i endnu højere grad og på samme tid understøtte Norlys’ udvikling.

”Med Norlys Agency tager Norlys et skridt i retningen mod at udvikle et endnu stærkere marketingsetup, der kan understøtte og løfte Norlys-koncernen og brandet i den udvikling, der sker de kommende år,” vurderer Kasper Sierslev, der er COO i ZUPA ZITE. Han tilføjer: ”Jeg er sikker på, at vi ved at bygge videre på det eksisterende setup, Norlys har, kan blive den kreative eksekveringsmuskel helt tæt på forretningen og de øvrige marketingfunktioner, som Norlys får brug for ved de fremtidige marketingudfordringer.”

Et onsite-bureau med stor tilknytning til Norlys
Norlys Agency er ikke et helt almindeligt inhouse-bureau. Det er nemlig et såkaldt onsite-bureau, som er ejet og drevet af ZUPA ZITE, der har specialiseret sig i at etablere og drive denne type inhouse-bureauer hos danske virksomheder. ZUPA ZITE driver blandt andet inhouse-bureau hos pumpegiganten Grundfos, energimåler-virksomheden Kamstrup, NCG Agency, der står for markedsføringen af Hyundai, Jaguar og Land Rover i Danmark, Sverige og Norge, og nu Norlys Agency for Danmarks største energi- og telekoncern, Norlys.

”Vi etablerer Norlys Agency for at få et skalerbart setup, der kan understøtte vores store ambitioner om at blive et førende brand inden for energi, internet og tv. Vi ønsker at skabe et bureau, der er 100 procent dedikeret til kreativ, operationel og taktisk markedsføring. Ved at have et bureau helt tæt på kernen af vores forretning, tror vi på, at vi kan udnytte viden om markedet og produkter til at agere hurtigere og smartere,” fortæller Per Hjuler, der er CMO for Group Brand &Marketing i Norlys.

Det bedste fra begge verdener
Et onsite-bureau er i bund og grund et inhouse-reklamebureau, der stadig er placeret på Norlys’ lokation med tætte relation og tilknytning til virksomheden. Samarbejdet med ZUPA ZITE betyder, at Norlys får adgang til processer, systemer og viden om, hvordan man driver et bureau, samtidig med at de stadig er helt tæt på virksomheden.

”Man finder ikke den fleksibilitet og agilitet mange andre steder. Medmindre man har sit helt eget bureau lige ved hånden, der har brand indsigterne i orden, men så har man jo sjældent den ekstra muskel, det er at kunne hive specialisterne ind eller skalere ens produktion, når det virkelig gælder,” forklarer Per Hjuler.

Norlys Agency har kun én kunde; Norlys. Bureauet ligger på Norlys’ lokation på Slet Parkvej iÅrhus.


Om Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,7 millionerkundeforhold og 2500 medarbejdere er virksomheden Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer desuden Stofa og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Om ZUPA ZITE
ZUPA ZITE analyserer, designer, implementerer og driver inhouse bureauer. ZUPA ZITE er en del af SPRING Family, som også består af reklamebureauet ZUPA og marketing produktionsbureauet SPRING Production. Tilsammen udgør de et af Danmarks største bureauer.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • kommunikation
  • onsite-bureau
  • norlys
  • nordlys agency
  • in-house-bureau
  • branding
  • in-house
  • marketing

Vi er et in-house marketingbureau med alle fordelene ved et traditionelt reklame- og digitalt bureau. Stærk kreativitet, effektive processer, tekniske kompetencer og resultater af høj kvalitet. Fleksible, hurtige og pålidelig.

Kontakt

Relateret materiale

  • Succeskampagnen bag Årets Bil 2022 er udviklet in-house

    Årets Bil 2022 hedder Hyundai. Det gør den takket været det in-house bureau, der har lanceret den nye elbil, IONIQ 5, der var at se alle vegne med sloganet ‘Say watt?’. “Det her er et rigtig godt eksempel på styrkerne ved et hybridbureau,” mener Head of Marketing for Hyundai

  • Danske virksomheder halter efter på marketingfronten

    En ny rapport viser, at de danske virksomheder i høj grad bruger eksterne, kreative bureauer, og det er de færreste, der har undersøgt, om det bedre kan betale sig at insource de kreative kompetencer

  • “Det gælder om at komme kreativitet ind de rigtige steder”

    Portræt: Kasper Sierslev har været ansvarlig for at bygge in-house marketing-løsninger for både Maersk, Saxo Bank og Georg Jensen. I dag bruger han sin brede erfaring til at drive in-house bureauer hos ZUPA ZITE. Hans seneste projekt er en uddannelse, der skal styrke dem, der arbejder med indhold in-house

  • Ny bog om in-housing: Tager det bedste fra begge verdener

    Peer Brændholt og Kasper Sierslev har begge været langt inde i maskinrummet, når det handler om at udvikle og drive in-house bureauer. Nu er de bogaktuelle med “Win-Win-House”. Bogen er baseret på deres erfaringer om at flytte marketing internt og samtidig få det bedste fra bureauverdenen med