Gå direkt till innehåll

Pressmeddelande -

Cykelairbag opnåede et suverænt resultat i en ny cykelhjelmstest

Hövdings cykelairbag opnåede det bedste resultat i en ny cykelhjelmstest, som blev gennemført af Folksam, der er et af de største forsikringsselskaber i Sverige. 18 hjelme blev testet, og Hövding viste sig at være langt mere sikker end alle de andre hjelme i testen. Selv i Danmark er der mange, som har fået øje på Hövding og cykelairbaggens overlegenhed, hvad angår sikkerheden.

Forsikringsselskabet testede 18 cykelhjelme til unge og voksne. Kun 5 af de 18 hjelme fik anbefalingen ”et godt valg”, og Hövding 2.0 opnåede hele vejen igennem det bedste testresultat.

Alle hjelmene i testen er allerede tidligere blevet testet og har opnået CE-godkendelse. Forsikringsselskabet Folksams nye tests er dog hårdere og nærmere virkeligheden end de lovkrævede tests. Hovedet bliver således udsat for et skråt slag og rotation, hvilket så godt som altid sker i en cykelulykke. Et skråt slag mod hovedet kan forårsage alvorlige skader såsom hjernerystelse med bevidstløshed og nerveskader med varige men.

- Vi har fået en solid bekræftelse på de ting, vi allerede selv var overbeviste om. Hövding har unikke egenskaber og giver en fremragende beskyttelse af hovedet i tilfælde af en cykelulykke. Det er godt, at hjelmen også bliver testet for dens beskyttende egenskaber ved rotation af hovedet. Det er noget, som vi har haft fokus på i udviklingen af Hövding, og som vi ved er ekstrem vigtigt, siger Hövdings administrerende direktør Fredrik Carling.

Hövding cykelairbag er blevet solgt i Danmark siden 2013. Hövding er en diskret krave, som cyklisten bærer rundt om halsen. Airbaggen ligger foldet sammen inde i kraven, og den bliver først synlig, når cyklisten kommer ud for en ulykke. Airbaggen er udformet som en hjelm, der omslutter og beskytter cyklistens hoved. Udløsningsmekanismen styres ved hjælp af sensorer, som registrerer cyklistens unormale bevægelse.

Hövdings administrerende direktør Fredrik Carling kan kontaktes på +46 40 23 68 68 for yderligere oplysninger

Læs mere om Folksams cykelhjelmstest her: http://www.folksam.se/testergodarad/varatester/cykelhjalmar2015

Hele rapporten fra cykelhjelmstesten vedhæftes i engelsk oversættelse.

Se filmen om Hövding på https://www.youtube.com/watch?v=VlS7_y0oVd0

Ämnen

Kategorier


Hövdings cykelairbag er gennem de seneste to år blevet lanceret internationalt og fås i dag på 15 markeder i Europa samt i Japan. Hövding sælges i mere end 400 butikker samt på hovding.com. Virksomheden har 20 medarbejdere i Malmø. Hövding planlægger notering på Nasdaq First North den 16 juni. www.hovding.se

Kontakter

Press

Press

Presskontakt

Hövding - Airbag for cyclists

Hövding har sitt ursprung i grundarna Anna Haupts och Terese Alstins examensarbete i industridesign vid Lunds Universitet 2005.

Examensarbetet ledde till konceptet airbagcykelhjälm och fick Innovationsbrons Idéstipendium. Detta blev startskottet för att utveckla Hövding till en riktig produkt. 2006 vann Hövding Venture Cup, varefter Hövding Sverige AB startades.

Huvudkontoret ligger i Malmö – världens sjätte bästa cykelstad.

Hövding Sverige AB
Monbijougatan 17C
211 53 Malmö
Sverige
Besök våra andra nyhetsrum