Gå til indhold
På trods af at loven først træder i kraft om godt to år, mærker Azets allerede nu et øget antal henvendelser omkring den nye ferielov.
På trods af at loven først træder i kraft om godt to år, mærker Azets allerede nu et øget antal henvendelser omkring den nye ferielov.

Pressemeddelelse -

Det betyder den nye ferielov for danske virksomheder

Den 80 år gamle ferielov er blevet ændret, så den nu lever op til EU’s krav. Det betyder blandt andet, at alle har ret til betalt ferie fra første arbejdsdag. De nye regler stiller væsentligt større krav til virksomheders administration og registrering af feriedage.

Tidligere i år vedtog regeringen den nye ferielov, der træder i kraft september 2020. Baggrunden for lovændringen er, at EU-Kommissionen har vurderet, at den eksisterende ferielov i Danmark er i strid med EU’s arbejdsmarkedsdirektiv. Direktivet siger, at lønmodtagere har ret til betalt ferie hvert år, og da den eksisterende danske ferielov betyder, at en nyansat kan komme ud for at skulle arbejde op til 16 måneder, før der er optjent betalt ferie, lever den ikke op til disse krav.

- Det ramte især nyuddannede og langtidsledige, der har været uden for arbejdsmarkedet, og som stod over for at skulle holde ferie på deres nye arbejde. Her kunne de risikere at vente helt op til 16 måneder, før de kunne holde ferie med løn og indtil da selv betale for afholdt ferie, fortæller Lisbeth Lindorff Riis, der er cand.jur og Head of HR Legal hos Azets og som har arbejdet professionelt med ansættelsesret siden 2002.

Kort sagt går den nye ferielov ud på, at medarbejdere skal have ret til at afholde betalt ferie fra første ansættelsesdag. Hver måned optjener man 2,08 feriedage, der kan afholdes, når man vil. Man vil derudover have mulighed for at afvikle et års optjent ferie over 16 måneder, hvilket giver en større fleksibilitet i forhold til afholdelse af ferie.

Optjente feriepenge indefryses

På trods af at loven først træder i kraft om godt to år, mærker Azets allerede nu et øget antal henvendelser omkring den nye ferielov. Det hyppigst stillede spørgsmål, Lisbeth Lindorff Riis bliver stillet omkring den nye ferielov, er, hvordan man som virksomhed skal forholde sig til overgangsperioden og de feriepenge, medarbejderne allerede har optjent, når den nye lov træder i kraft.

- Der er en overgangsordning, som træder i kraft i 2019. Det er en ordning, der betyder, at ferie, som er optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020 vil blive indefrosset i en ny fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De indefrosne feriepenge kan først udbetales, når medarbejderen går på pension, oplyser Lisbeth Lindorff Riis.

Store krav til registrering

Den nye ferielov og indefrysningen af feriepenge i overgangsordningen stiller store krav til de administrative processer omkring registrering af feriepenge. Og Lisbeth Lindorff Riis råder da også virksomheder til at begynde at sætte sig ind i de nye ferieregler i god tid, inden overgangsordningen til den nye lov indtræder i 2019.

Uanset hvor stor eller lille virksomheden er, og hvor mange ansatte den har, så er det en lov, man som virksomhed skal forholde sig til. Blandt andet bliver der stillet større krav til månedlig registrering af afholdte feriedage, rapportering af indefrosne feriepenge, og så skal ansættelseskontrakter og personalepolitikker opdateres, så de er i overensstemmelse med den nye lov, fortæller Lisbeth Lindorff Riis.

Related links

Emner

Kategorier


Om Azets

Azets blev etableret i 2016 som et resultat af Vismas salg af BPO-divisionen. I mange år har vi leveret services og systemer inden for regnskab, løn og HR til nordiske virksomheder. Med 83 kontorer i Norden har vi opnået en stor viden om lokale love og regler.

I Danmark er vi flere hundrede medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Odense, Kolding og Aarhus. Vi har i dag +2.800 kunder, som er virksomheder i alle størrelser og brancher.

Ejerskab

Azets er ejet af HgCapital, en engelsk kapitalfond.

Azets er en del af CogitalGroup. CogitalGroup er en koncern med fokus på outsourcing og rådgivning. Den består af Azets i Norden og de to engelske selskaber Blick Rothenberg og Baldwins. Koncernen leverer services og rådgivning inden for outsourcing, regnskab, økonomi, løn og skat til et stort antal europæiske virksomheder.

Kontakt

Jørgen Bærentzen

Jørgen Bærentzen

Pressekontakt Senior manager Marketing og PR +45 40 17 87 45

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Med over 7,600 medarbejdere på tværs af vores kontorer, assisterer vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med at udvikle deres virksomhed og realisere det forretningsmæssige potentiale. Uanset om du er en start-up eller en veletableret virksomhed, vil et samarbejde med Azets spare dig for dyrebar tid, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

I Danmark er vi 350+ medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Roskilde, Odense og Aarhus.