Gå til indhold
Bruun Rasmussen efterlyser malerier af Lalan

Pressemeddelelse -

Bruun Rasmussen efterlyser malerier af Lalan

Et maleri af kinesiskfødte Xie "Lalan" Jinglan (1921-1995) er sat til salg på efterårets Traditionelle Auktion hos Bruun Rasmussen. Vurderingen lyder på en halv million kroner, og meget tyder på, at flere malerier af kunstneren lever en stille eksistens i private, danske hjem.

”Vi ved, at Galeri Moderne i Silkeborg holdt en separatudstilling med Lalan i 1971, dengang de færreste havde hørt om hende. Ingen ved præcis, hvor mange værker hun udstillede, eller hvem der købte dem. Men et godt bud er, at hun udstillede 15-20 malerier, og at mange af dem efterfølgende blev solgt gennem kunstforeninger,” siger leder af Bruun Rasmussens afdeling for moderne kunst, Niels Raben.

”I dag, 50 år efter, er der meget stor international efterspørgsel på Lalans værker, så du kan faktisk sidde på en formue uden at ane det,” siger Niels Raben.

I foråret dukkede et andet af Lalans værker op til et Bruun Rasmussen vurderingsarrangement i Silkeborg. Ejeren havde oprindelig betalt 3.000 kroner for det gennem en kunstforening – og endte med at sælge på auktion til 1.5 millioner kroner. Indehaveren af det maleri, der nu kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen 24. september, syntes, at de to værker mindede så meget om hinanden, at han skyndte sig at kontakte Bruun Rasmussen.

Emner


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner, de daglige net-auktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum