Gå til indhold
Vladimir Donatovich Orlovsky: Russisk folkeliv ved en bondegård i skovens udkant.
Vladimir Donatovich Orlovsky: Russisk folkeliv ved en bondegård i skovens udkant.

Pressemeddelelse -

Russisk hofmaler tidobler pris på dansk auktion

Der var budkrig i salen, da Bruun Rasmussen onsdag eftermiddag satte et maleri af kunstneren Vladimir Donatovich Orlovsky under hammeren i Bredgade.

Maleriet skildrer livet ved en russisk bondegård og var vurderet til 100.000-150.000 kr. af auktionshusets eksperter. Auktionarius Jesper Bruun Rasmussen lod dog først hammeren falde ved 1,2 mio. kr. – et hammerslag, som vakte klapsalver i auktionssalen.

Det er fantastisk at se, at vores russiske kunder fortsat viser en meget stor interesse for vores russiske auktioner. Dagens hammerslag er blandt de højeste priser, som malerier af Orlovsky har opnået på auktion på verdensplan. Maleriet har en meget spændende proveniens og har ikke tidligere været udbudt til salg, hvilket ofte vækker interesse hos budgiverne,” siger Martin Hans Borg, chefekspert i russisk kunst hos Bruun Rasmussen.

Op gennem 18-1900-tallet lod mange skandinaver sig udstationere i Rusland, hvorfra de bragte kunstgenstande med tilbage til deres respektive hjemlande. Det gælder også maleriet af Vladimir Donatovich Orlovsky, som blev erhvervet i 1910 af danskeren Jens Sophus Møller-Holst, der arbejdede som dansk konsul i Riga. Maleriet er blevet i familien frem til i dag.

Kunder fra aristokratiet og kejserhoffet

Orlovsky studerede på Kunstakademiet i Skt. Petersborg, bestod med de bedste resultater og opnåede akademiets guldmedalje. Efterfølgende blev han i 1878 ansat som professor på akademiet. Orlovsky malede mange landskabsmalerier fra sin hjemegn i Ukraine eller fra Krim, og han opnåede en høj popularitet i skarp konkurrence med Aivazovsky. De fleste af hans kunder fandtes blandt aristokratiet i Skt. Petersborg og Moskva samt ved det russiske kejserhof.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner, de daglige net-auktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Martin Hans Borg

Martin Hans Borg

Chefekspert Kongelige Samlerobjekter +45 8818 1128

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum