Gå til indhold
Alexa Bruun Rasmussen sælger Arje Griegsts unikaring for 360.000 kr.
Alexa Bruun Rasmussen sælger Arje Griegsts unikaring for 360.000 kr.

Pressemeddelelse -

Unikaring af Arje Griegst til 360.000 kr.

På dagens internationale smykkeauktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade overraskede en unikaring af Arje Griegst (1938-2016) med et imponerende hammerslag på 360.000 kr. Det er en verdensrekord for et smykke af multikunstneren.

"Det er uhyre sjældent, at vi ser smykker af Arje Griegst i den kaliber, som vi netop har solgt. Hans overdådige og eventyrlige stil taler til et internationalt publikum med øje for det unikke og kunstneriske formsprog. Der er her tale om dansk smykkekunst i allerhøjeste klasse" udtaler Katrin Mikkelsen Sørensen. 

Den skulpturelle unikaring ”Solopgangssøjle” er fremstillet i cire perdue-teknikken for at opnå en større kunstnerisk frihed i udtrykket. Denne teknik kendes især fra fremstillingen af bronzeskulpturer og er sjældent brugt i smykkekunsten. Griegsts kreationer er i dag repræsenteret på flere anerkendte museer verden over, bl.a. Designmuseum Danmark, Nationalmuseum i Stockholm, V&A i London og Metropolitan Museum i New York.

Smykkeauktionens top-3

  1. Arje Griegst: "Solopgangssøjle" ring af 20 kt. guld prydet med opal, uslebet turmalin og talrige diamanter. Fremstillet ca.1963-64. Hammerslag: 360.000 kr.
  2. WIN: Safir- og diamantring af platin prydet med ubehandlet pink sugarloaf cabochon safir på ca. 15.57 ct. og talrige diamanter på i alt ca. 2.38 ct. Hammerslag: 195.000 kr.
  3. Burma rubin- og diamantring af 18 kt. guld og hvidguld prydet med ubehandlet Burma rubin på 3.45 ct. og trilliantslebne diamanter. Hammerslag: 130.000 kr.

Herrearmbåndsure top-3

Traditionen tro blev auktionen afsluttet med eksklusive herrearmbåndsure, hvor ét af de absolut sidst producerede armbåndsure fra den første generation af Heuer Autavia overraskede positivt med et hammerslag på 350.000 kr. mod en vurdering på 100.000-150.000 kr.

  1. Heuer: Herrearmbåndsur af stål. Model Autavia, 2446H. Mekanisk kronografværk med manuelt optræk, Valjoux kaliber 72. Ca. 1964. Hammerslag: 350.000 kr.
  2. Rolex: Herrearmbåndsur af 18 kt. guld. Model Submariner, ref. 1680. Chronometer certificeret automatisk værk med dato. Ca. 1970. Hammerslag: 140.000 kr.
  3. Patek Philippe: Herrearmbåndsur af 18 kt. rødguld. Model World Timer, ref. 5110R. Automatisk værk med verdenstid. 2005. Hammerslag: 115.000 kr.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum