Gå til indhold
Jan Grarup: “Boys and young men during boxing training outside the former Palace of Kabul”. Vurdering: 10.000 kr.
Jan Grarup: “Boys and young men during boxing training outside the former Palace of Kabul”. Vurdering: 10.000 kr.

Pressemeddelelse -

Velgørenhedsauktion: I katastrofernes skygge II

Du har nu chancen for både at gøre en forskel for torturofre og blive et stærkt kunstværk rigere, når Bruun Rasmussen udbyder 14 donerede værker fra krigsfotografen Jan Grarup på en velgørenhedsauktion til fordel for Dignity, Dansk Institut Mod Tortur. Auktionen slutter på lørdag den 23. juni kl. 14.

I december 2017 donerede Jan Grarup i alt 26 signerede Artist Prints til salg på en velgørenhedsauktion til fordel for organisationen Dignity i forbindelse med sin totalt udsolgte ”And Then There Was Silence”-aften i Operaen, hvor han fortalte om sine barske oplevelse som krigsfotograf.

Salget af de første 12 fotografier rejste omkring 100.000 kr. i alt til den velgørende organisation, og nu håber vi naturligvis, at vi kan gøre det lige så godt eller bedre på lørdag. Hammerslaget går ubeskåret til Dignity, og hos Bruun Rasmussen tager vi ingen salærer eller gebyrer i forbindelse med salget,” udtaler Christine Almlund, specialist i fotokunst hos Bruun Rasmussen.

”And Then There Was Silence”

Jan Grarup er anerkendt over hele verden for sine krigsfotografier fra alverdens brændpunkter. I fotobogværket ”And Then There Was Silence”, som han udgav sidste efterår, præsenterer han sine mest ikoniske fotografier fra de seneste årtier blandt krigshærgede soldater, mennesker på flugt og i stor nød.

Titlen på bogværket ”And Then There Was Silence” refererer bl.a. til den tavshed, der følger i kølvandet på mediernes katastrofedækning af områder ramt af ulykke. Med titlen peger fotografen på, at katastrofen er der hele tiden. Også når vi ikke kigger. Billederne råber os virkeligheden lige i ansigtet – mere end tusinde ord.

Billeder af krigens gru og håb

Fotografier dokumenterer den allestedsnærværende ødelæggelse i de krigs- og hungershærgede områder, han har besøgt – fra Mogadishu til Mosul. Men Grarups linse fanger også de absurde og livsbekræftende stunder midt i al ødelæggelsen, der prikker til nysgerrigheden og vækker håb.

Grarups fotografier af krigens virkelighed og hverdag – som er så langt fra den, vi kender herhjemme – dokumenterer gruen, så man ikke er i tvivl om den. Gennem Grarups linse er man vidne til katastrofer, hvor følgevirkningerne synes uendelige. Men samtidig fornægter skønheden og håbet i hans billeder sig ikke. De stærke kompositioner og dragende motiver giver dem en spændvidde, som rækker ud over det almindelige pressebillede. De sort-hvide fotografier hænger længe på nethinden. Måske fordi han ofte skildrer det hverdagslige og det store drama i sine fotografier.

Eftersyn og auktion

Alle fotografierne var med på storskærme på Dignitys årlige Dignity-Day i Kongens Have 9. juni, og de kan nu ses på eftersyn i vores afdeling i Sundkrogsgade 30 i Københavns Nordhavn frem til den 23. juni. Allerede nu kan du byde med på værkerne på bruun-rasmussen.dk. Auktionen slutter lørdag den 23. juni kl. 14.

Se alle værkerne på auktionen her

.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum