Skip to main content

Massiv udvidelse af Conrad Business Supplies’ B2B-portefølje

Nyhed   •   Feb 01, 2019 11:01 CET

SKINTOP® trækaflastninger, EPIC® konnektorer og ÖLFLEX® styrekabler fra den tyske producent, LAPP, er blandt Conrads meget efterspurgte produkter i kategorien "Cables and Cable Accessories".

Conrad Business Supplies udvider sin allerede meget store B2B-portefølje af konnektorer, kabler og ledninger samt elektromekanik i løbet af 2019. Det inkluderer desuden den anerkendte Tier 1-leverandør, LAPP, som Conrad siden 2004 har haft et meget succesfuldt samarbejde med mere end 26.000 udbudte produkter.

Conrad tilbyder sine B2B-kunder en let og hurtig adgang til alle LAPP’s standard- og kundespecifikke løsninger – i de ønskede kvanta og emballager med levering næste arbejdsdag.

- Vi tilbyder LAPP’s bredeste og mest alsidige program til meget attraktive og konkurrencedygtige priser samt en meget hurtig logistik og ekspedition af ordrerne samme dag, som de bliver modtaget, siger Jesper Rasmussen, seniordirektør for Electronic Components-divisionen hos Conrad.

- Kunderne kan også opnå fordelene fra vores tekniske support og kundeservice, hvad der giver en generel one-stop shopping oplevelse, tilføjer han.

LAPP er én af de førende leverandører af integrerede løsninger til kabel- og konnektormarkedet.

- Som producent og globalt førende inden for integrerede konnektorløsninger stiller vi de højeste krav til kvalitet og pålidelighed for vores innovative produkter og løsninger, forklarer salgschef, Michael Korom, fra LAPP Tysklands engrosdivision, og fortsætter:

- Vores primære målgruppe er det globale maskinbygger- og procesfabrikationsmarked samt fødevare- og drikkevaresegmentet, energisektoren og markedet for mobilitet.

Et af LAPP’s innovative produkter er SKINTOP® ST-M kabelforskruningerne. Takket være et multistart trapezformet gevind giver de IP69-tætte forskruninger ikke bare en hurtig påskruning af låsemøtrikken, men sikrer også en permanent beskyttelse mod vibrationer. SKINTOP® ST-M trækaflastningerne øger den funktionelle pålidelighed selv i krævende miljøer, hvorfor kabelforskruningerne er universelt populære løsninger inden for maskin- og apparatkonstruktion, måle- og styringsteknologi samt i robotter. Med adskillige godkendelser fra blandt andre BDE, UL og DNV GL samt en stor spændvidde for de enkelte tyller (otte størrelser dækker et område fra 1 til 45mm) giver serien meget fleksible muligheder for apparatdesignet.

En andet produkteksempel fra LAPP er det kompakte H-A 3/4 konnektorsæt, EPIC®KIT 75009614, med lige kabelindgang fra bagsiden, hvad der gør løsninger ideel, hvor pladsen er trang. Ledninger med tværsnit op til 2,5 mm² kan monteres med skruebespænding. Den nominelle strøm er sat til 23A efter IEC-normen ved en spænding op til 400V. Det totale antal poler for et maksimalt tværsnit på 2,50mm² er 4 + PE.

LAPP’s ÖLFLEX® CLASSIC 110 styrekabel på 3 x 0,50mm² i grå (varenummer 1119003) er designet til salg i metermål og har været en anerkendt løsning på markedet i mange år. Med sin lille yderdiameter egner kablet sig til pladsbesparende styrings- og signalkabler i en meget høj isolationsklasse (4kV testspænding) i industrielle miljøer uden behov for trækaflastning. Det er desuden værd at nævne, at kablet egner sig glimrende til brug i sprøjtekabiner.

Conrad tilbyder nu LAPP’s produktportefølje. Flere informationer kan ses på conradelektronik.dk/lappkabel

Billedet kan downloades i både høj og lav opløsning ved at klikke her

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.