Fejer al modstand af banen

Oskari Mäkinen har kæmpet på judomåtten, siden han var fire år. I dag klarer han sig godt i internationale konkurrencer med blandt andet en EM-sølvmedalje i bagagen. ARGI+ og Forever Ultra er to sikre træningskammerater på vejen mod målet – at komme i top 3 i verden. 

Taxaen sætter os af i et industriområde ved en tillukket barak. Vinduerne er dækket af masonitplader, og ukrudtet vokser op gennem asfalten på den lille plads foran bygningen. Det eneste, der vidner om, at der trænes benhårdt bag de tillukkede vinduer, er et lille, diskret skilt ved døren, hvorpå der står ”Judo”. Vi er her for at møde Oskari Mäkinen, en af verdens bedste juniorer inden for judo. På trods af sin succes er han en ægte holdspiller.

- Jeg synes ikke, det er særlig sjovt, når der kun er fokus på mig, bare fordi jeg har vundet. Hele holdet har deltaget og skal have opmærksomhed og anerkendelse, siger den ydmyge 18-årige.

Han har bogstaveligt talt ryddet måtten for modstandere i hjemlandet og konkurrerer nu mest uden for Finlands grænser for at udvikle sig og lære mere.

- Blandt seniorerne har vi flere meget dygtige udøvere her i Finland, men blandt juniorerne er modstanden ikke så hård.

Judo blev hans redning

Oskari var kun 4½ år gammel, da hans far tog ham med hen i dojoen, træningshallen, første gang.

- Jeg var en besværlig, lille fyr, ville altid bryde og konkurrere om, hvem der var bedst. Judoen var en metode til at få afløb for al min overskudsenergi på en positiv måde. Jeg var nødt til at falde til ro.

Og dojoen var det helt rigtige sted at gøre netop det. Her følte han sig hjemme fra allerførste øjeblik.

- Endelig kunne jeg bryde og konkurrere, uden at nogen bad mig stoppe. Jeg skulle altid teste, hvem der var bedst, stærkest, hurtigst – her kunne jeg gøre det under kontrollerede former.

Konkurrenceinstinktet er stadig intakt her fjorten år senere. Men han har opdaget flere sider af sig selv i årenes løb.

- Det er den hårde træning, der fascinerer mig. Man kan forsøge at blive den bedste, men der er altid nogen, der også stræber efter den position, så det er en konstant kamp. Og man lærer hele tiden noget nyt. Man får respekt for andre mennesker – det har judoen lært mig, siger Oskari.

På mange måder har judoen formet ham som menneske.

- Jeg tror på en måde, at judoen har reddet mig. Hvis jeg ikke var begyndt at træne så hårdt, var jeg sandsynligvis endt i dårligt selskab og havde lavet dumheder i stedet.

Lær af japanerne

Lige nu er der fuld fokus på judokarrieren – det er den, han ønsker at satse på i mange år frem.

- Målet er at blive blandt de bedste i verden. Så kan man få sponsorer og forsørge sig selv.

Allerede nu har han nogle mindre sponsorer, men det meste må familien betale af egen lomme. Og det er ret dyrt, når man tænker på, at han rejser land og rige rundt til konkurrencer. Sidste år var han blandt andet i Japan hele to gange. Det er her, rollemodellerne findes. Japanerne er de bedste til judo i verden, så Oskari forsøger at efterligne deres teknikker og lære af dem. En metode er at tage på træningslejr dertil. Det har Oskari gjort.

- Det var meget fascinerende. Den første uge deltog jeg i Tokyo Camp. Her mødtes de bedste i verden for at træne sammen. Bagefter tog jeg på International Budo University, hvor drenge og piger på min alder og opefter deltager. Det er ikke helt så hårdt som Tokyo Camp.

Han boede i et hus for udvekslingsstudenter lige ved siden af trænings-centret. Her fik han mulighed for at træne med japanerne hver dag.

- De har en helt anden mentalitet. Det er ligegyldigt, om man vinder eller taber træningskampen – det vigtige er, at man lærer af hinanden.

Større modstand

Foruden judo træner Oskari jiu-jitsu og styrketræning. Og en hel del boksning.

- Teknikkerne inden for boksning kan også anvendes i judo. Hvis man eksempelvis skal gribe fat i den andens dragt for at kaste ham, går det meget hurtigere, hvis man gør det som et slag. Man slår mod modstanderen, men ændrer slaget til et greb i sidste sekund. Modstanderen opdager ikke, hvad der sker, før du allerede har fat.

Kosten tænker han ikke særlig meget på.

- Umiddelbart før en konkurrence spiser jeg lidt flere grøntsager og den slags, men ellers er jeg ikke så striks med, hvad jeg spiser. Jeg er nok en anelse for lille til min vægtklasse. Inden næste sæson bliver jeg nødt til at tage et par kilo på.

Hans største styrke på måtten er hans hurtighed og mobilitet.

- Jeg kan lave hurtige stop og vendinger. Og det er svært at kaste mig, fordi jeg bevæger mig så hurtigt.

Der er stadig tre år, til Oskari må konkurrere med de store, for man skal være 21, men han begynder at forberede sig allerede nu ved at møde ældre og større modstandere.

- Når du er senior, kan der være ti år mellem dig og din modstander. Modstanderen har sandsynligvis større erfaring og styrke, end du har, så det gælder om at være godt forberedt.

Starter med ARGI+

Forevers produkter har han god adgang til derhjemme, for stedmor Annika har været FBO i 16 år. Han begyndte at teste produkterne i de mange kasser, hun bestilte hjem, allerede for fire år siden. I dag vil han ikke undvære vitaminerne og kosttilskuddene, og hans yndlingsprodukt er ARGI+.

- Jeg mærker en tydelig forskel, når jeg ikke har taget ARGI+ i et par dage. Så må jeg drikke en masse kaffe for at få energiniveauet op.

Om morgenen tager han altid ARGI+, og efter træning snupper han tit en Ultra-shake i bilen på vej hjem.

- Så får jeg noget i mig hurtigt, og jeg behøver ikke vente en halv time, til jeg kommer hjem. Det er perfekt.