Gå til indhold
Snobrød kan også være fuldkorn!

Nyhed -

Snobrød kan også være fuldkorn!

Vejrudsigten lover sol de næste dage, så tænd op i et lille bål i haven og sæt snobrødene over.

”Her er en god anledning til at få fuldkorn ned i maven” siger Rikke Iben Neess kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet og fortsætter – ”Fuldkorn er ét af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 75 gram fuldkorn om dagen”. Det svarer fx til en lille portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød om dagen. Med fuldkorn får du det hele med også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder.

Fuldkornspartnerskabet arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Fuldkornspartnerskabet består af Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder.

Prøv den nemme snobrødsdej med fuldkorn her

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark