Skip to main content

Delebiler fjerner 120 biler fra vejene på Nørrebro og i Nordvest

Pressemeddelelse   •   Feb 26, 2016 15:35 CET

Mangel på parkeringspladser er fortid for et stigende antal beboere på Nørrebro og i Nordvest. De seneste år har den grønne delebilordning, LetsGo, fået flere medlemmer i mere end 400 husstande, der alle har fået øjnene op for fordelene ved at dele en bil fremfor at eje en selv. De deles for øjeblikket om 24 biler, som LetsGo sætter op og vedligeholder.

Bilejerne på Nørrebro har i længere tid haft problemer med, at der er flere biler end parkeringspladser i det tætbefolkede område - Men flere delebiler i bybilledet kan skabe et reduceret behov for parkeringsmuligheder. En enkelt delebil erstatter nemlig 6 biler i gadebilledet og biddrager derfor til færre biler.

21 personer deles om én enkelt bil

»Vi kan se på udviklingen af medlemmer på Nørrebro og i Nordvest, at delebilen har bidt sig fast og så småt er blevet en del af transportmønstret,« siger Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo. »Med det stigende antal medlemmer vi har i området lige nu, fjerner vi omkring 120 biler fra gadebilledet. Det er en meget positiv udvikling!«

Andreas Christensen bor på Nørrebro og har været medlem hos LetsGo i to år.

»Jeg er af den opfattelse, at det er godt for miljøet og byrummet. Og så er det let at administrere. Med en delebil kan jeg skrue op og ned for min biløkonomi, alt efter hvad jeg har brug for,« siger Andreas Christensen.

LetsGo har givet Andreas Christensen mulighed for at vælge bil efter hans eget behov.

»Jeg har seks børn, hvoraf 5 af dem er delebørn. Det betyder, at jeg nogen gange har brug en meget stor bil og andre gange en lille. Det er meget let at administrere.«

Sund og grøn fornuft

Beregninger fra blandt andet FDM viser, at en privat ejet bil koster mellem 35-40.000 kr. om året eksklusiv benzinforbrug. LetsGo vurderer, at man som delebilbruger kan spare op til 35.000 kr. om året, alt efter hvor mange kilometer der tilbagelægges på de danske landeveje.

Men det er ikke kun medlemmernes pengebesparelse, der driver delebilordningen:

»Jo flere medlemmer, vi har, jo færre biler, vil der være på vejene. Det vil skabe mindre trængsel på vejene, men også mindske den luftforening, der udledes ved bilkørsel,« siger Bjarke Fonnesbech.

Miljøstyrelsen vurderede i 2015, at delebilisme kan reducere CO2-udslippet fra biler med op til 50 procent ved kørsel i mere CO2-venlige biler. Samtidig viser undersøgelser, at delebilsbrugere samlet set kører 33 % mindre i bil end en ejere af private biler.

Udover de 24 biler på Nørrebro og i Nordvest har de godt 400 hustande også let adgang til alle LetsGo’s 125 biler i resten af København. 

LetsGo er et nemt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Som Danmarks største medlemsbaserende delebiludbyder er LetsGo 100% non-profit. Det betyder, at al overskud går til at fremme delebilisme og den grønne mobilitet i Danmark.

En delebil erstatter 6 privatejede biler på vejene. Det koster i gennemsnit 3.000 kr. om måneden at eje en bil selv. En privatejet bil står i gennemsnit stille i 23 af døgnets 24 timer.  

LetsGo har mere end 160 biler i København, Aarhus, Odense og fem andre danske byer. 15% af dem er elbiler - bl.a. verdens første, og så vidt vides, eneste dele-Tesla S!

Som medlem af LetsGo har du adgang til flere biltyper. Fra København til Thisted kan du altså køre alt fra minibil til kassevogn.  

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar