Gå til indhold
Eftersynet hos os i Bredgade 33 i København
Eftersynet hos os i Bredgade 33 i København

Pressemeddelelse -

Det største eftersyn i nyere tid åbner i dag!

Bruun Rasmussen slår i dag dørene op for den største internationale auktion i nyere tid. Med ca. 1.500 katalognumre er huset spækket med unikke kostbarheder fra stue til kvist. Kig ind forbi de smukke sale i Bredgade og se de mange kunstskatte, antikviteter, designklassikere, smykker og armbåndsure fra hele verden.

"Det er et imponerende syn, der møder én på eftersynet lige nu. Sjældent har der været så mange kostbarheder i Bredgade. Denne gang udbyder vi alt fra H.C. Andersens unikke billedbog fra 1869 og Marstrands atypiske familieportræt med den smukke afro-caribiske barnepige over enestående russiske og asiatiske kunstsamlinger til sjældne nordiske art deco-møbler og et af Robert Rauschenbergs allersidste collager. For første gang nogensinde præsenterer vi et smykke af "The King of Diamonds" Harry Winston og det største antal klassiske Rolex-ure fra 1950-70'erne. Der er alt, hvad hjertet kan begære på denne auktion!" udtaler Kasper Nielsen, vurderings- og salgsdirektør hos Bruun Rasmussen. 

Alle auktionens genstande udstilles i Bredgade 33 i København på følgende dage:

  • Onsdag 24/5 kl. 15-18
  • Torsdag 25/5 lukket pga. Kristi himmelfartsdag
  • Fredag 26/5 kl 11-17
  • Lørdag 27/5 kl. 11-16
  • Søndag 28/5 kl. 11-16
  • Mandag 29/5 kl. 11-17

Foredrag og ”Gallery Talks”

Onsdag 24. maj

  • Kl. 14: ”De dansk-russiske forbindelser gennem tiden” ved filminstruktør Anna von Lowzow.

Fredag 26. maj

  • Kl. 14: ”Zeiner-Henriksens russiske samling – 500 års historie fra Ivan IV den Grusomme til Nikolaj II” ved Bruun Rasmussens ekspert i russisk kunst, Martin Hans Borg
  • Kl. 15: ”Rolex – det kronede urmærke” ved Bruun Rasmussens ekspert i armbåndsure, Kristian Haagen

Mandag 29. maj

  • Kl. 14: “H.C. Andersen og Marie Henriques’ billedbog” ved overinspektør på Odense Bys Museer, Ejnar Stig Askgaard
  • Kl. 15: ”En introduktion til Robert Rauschenberg” ved Bruun Rasmussens ekspert i moderne kunst, Kathrine Eriksen

Auktion over ældre malerier, antikviteter, smykker og asiatisk kunst

Auktion over moderne kunst, nordisk design og russisk kunst

Udstilling i London

  • Torsdag 1/6 og fredag 2/6 kl. 10-17: Højdepunkterne fra den russiske auktion udstilles på Den Danske Ambassade, 55 Sloane St., Knightsbridge, London, under "Russian Art Week". Tilmelding er påkrævet senest 24 timer før til tradelonamb@um.dk

Emner


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Relateret materiale

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum